Hoved versus krop
Folk vandrer på min vej. I går gik de til højre med rosé i favnen, i dag går de til venstre med dåsebajere. Distortion har skiftet retning, og jeg ligger i krydsfeltet imellem gadefester. Men det meste jeg ser til dem er højtalere på cykelfade og mænd i kaninoutfits, der skynder sig på langs gennem Frederiksberg og min skyttegrav. Jeg kigger bare op og kigger på og dukker mig igen.
Jeg er ikke ude. Jeg passer på mig selv. Inde. Jeg sidder i køkkenet og nusser mig selv i håret, lader fingrene rede det genstridige igennem. Passer på kroppen. Den skal ikke ud på gaden og blive mast på, klemt til og spildt på. Ikke i år.
Det sidste halve år har jeg skullet tage stilling til min krop hele tiden. Kan den blive gravid? Okay det kan den! Den kan lægge æg, mange flotte æg. En guldfugl. Men. Træner den for meget? Får den for meget sukker? Skal den spise flere vitaminer? Er den for tynd? Er den stresset? Bliver den bange? For nu gør den ondt. Ondt i højre side, i venstre side. Den trækker mod gulvet, maven, som om livmoderen er ved at falde ud. Klar til at klaske ud som en vandballon mod gulvbrædderne. Kan man tabe sin livmoder på gulvet? Og hvordan sorterer man biokemisk affald?
Den tager imod nåle. Med strøm i, der vibrerer i de små huller, de har lavet. Andre nåle med væsker der penetrerer maveskinnets faste form og fordeler væskerne ligeligt de rigtige steder, uden hovedet har sagt hvorhen. Den gør det bare. Og piller kan den også distribuere i de rigtige mængder, de rigtige steder, helt af sig selv. Men så bliver den hævet, oppustet, blød. den giver lidt mere slip på knoglerne hver dag, som den har klinet sig anspændt til i årevis, tvunget på plads af vægte og løb.
Den er fucking fantastisk. For et år siden løb den et marathon. 42,2 km i et stræk. Den løb og løb og løb. Kun begrænset af hovedet, der sagde ikke mere. Den kan have sex, den kan kysse, den kan ligge flat og krølle sammen på gulvet. Den kan løbe efter bussen og danse uden sidestik. Den kan vandre, holde på vin, holde af og holde om. Give tryghed, kærlighed. Den kan tisse i bukserne af grin og løfte tungt og svede. Den tager imod nåle på nåle, lader læger komme til i kompromitterende stillinger. Den finder sig i det og lapper hullerne igen.
Den gør sig virkelig umage.
Mit hoved har været ked af dele af den eller den hele. Strækmærker, hår på armene, bløde lår, brede skuldre. Hvor ufeminint, hvor usexet, hvor grimt. Den lugter, den klør, den gør ondt. Men hvad bilder det sig egentlig ind? Det kommer frem i verden, takket være den krop, det sidder på toppen af. Nogen gange skulle det tage at tie stille og lade kroppen gøre sin ting.
Den gør sig virkelig umage, og lige nu prøver den at bygge en hel ny krop med et helt nyt hoved. Det kan den også. Den kan bygge et menneske. Det mest komplicerede i verdenen, som ingen læger eller videnskabsmænd har kunnet gøre den efter endnu. Det kan den bygge. Uden munden blander sig og siger, hvad den skal. Den gør det bare.
Den skal bare have lidt fred til det, lidt tid. Nogen tager lidt længere tid om at bygge, og så må hovedet have tålmod.
Ti nu lige stille, mens jeg arbejder.
89 kommentarer
Du er så fantastisk Cathrine! Din styrke til at dele, både de gode og de dårlige tider, og din evne til at få alle blog-indlæg til at føles som et stort omfavn til verden – du er intet mindre en fantastisk – husk på det altid!
Åh et stærkt billede, jeg bliver helt rørt. Sådan har jeg selv siddet aften efter aften og uden at være i nærheden af noget som helst resultat endnu. Det er frustrende og ikke til at bære. Jeg er lige så ung som dig, så det skulle jo være så nemt, det er det for alle andre. Det hjælper mig helt vildt at du deler, tusind tak for det! Så føler jeg mig lidt mindre alene. Jeg håber alle, der kæmper denne ulidelige kamp snart får sunde og raske babyer.
❤️❤️❤️
Kære Cathrine
Jeg kender alle tankerne. Jeg kender det hele. Jeg sidder hertil aften stille på sofaen. Jeg skal heller ikke ud og blive skubbet til – jeg har nemlig termin idag. Ingen baby endnu. Men den kommer. Det lykkedes. Frygten var kæmpe – det var en hård rejse og vores rejse var den milde form. Hele ens verdensbillede bliver rystet og man skal fundere over tilværelsen på en hel ny måde. Det er ikke let, det er ikke sjovt og ingen forstår helt. Jeg hepper på jer og I er godt på vej. Det er hårdt pas på dig selv og pas på hinanden. Mange kh
❤️
<3 <3 <3
Du skriver så stærkt! Man kan mærke dig helt igennem skærmen! Alt held og lykke til dig og Adam – i fortjener det ❤❤❤
Pyh, du rammer noget, synes jeg nok. Efter 13 års anoreksi og et livs normalt kvindebrok, har min krop godt nok været udsat for meget, den ikke fortjener. For ja – uden den var vi ingenting. Den tanke får jeg også engang imellem, og så vrikker jeg lidt med tæerne og forundres over, at jeg kan. Men det er så nemt at glemme igen. Så tak.
❤️
Jeg er så vanvittigt imponeret af dig. Du er så SEJ, ikke som i cool og smart (eller jo, det er du jo bestemt også!), men som i modstandsdygtig og stærk. Jeg beundrer dit mod, værdsætter din åbenhed. Da jeg for nyligt begyndte at følge din blog var det med forventningen om let underholdning, en charmerende livsstil at scrolle igennem – og i stedet føler jeg at jeg har fået lov til at kigge ind i livet hos en fremmed, en varm og reflekteret kvinde, et kig jeg pludselig sætter helt enormt pris på. Ømt og ærligt og stærkt. Tak for den her rørende tekst – og alle de andre også.
❤️
Det er svært helt at finde ord der passer, men hvor er det fantastisk at du deler, og hvor er jeg overbevist om at du hjælper virkelig mange i samme situation. Min bror og hans kæreste har netop været igennem det samme, flere år ville det ikke lykkes og så hormonbehandling. Hun fik sat æg op for nogle uger siden, og heldigvis ser det ud til at alt er vel, og der kommer en bette i starten af næste år.
Jeg håber sådan for jer at det også sker for jer, lige om et lille bitte øjeblik. Kroppen er virkelig en imponerende størrelse <3
Kh
Sabrina
Smukt skriv. ❤️
Tak for endnu et rørende og personligt indlæg. Jeg ved, at du ind i mellem har nævnt, at du ikke forstår, folk synes at du er sej for at dele – men for pokker, det er du virkelig! Noget så personligt, skrevet så fint og ømt. Jeg ønsker jer al held og lykke. Husk, at du allerede er verdens bedste hundemor for Frida, og at jeres kærlighed (din og din mands) netop i sådanne situationer, er ægte kærlighed. Så vil man virkelig hinanden. Knus fra Nordjylland
❤
❤️️ De bedste tanker og et “god arbejdslyst” til kroppen!! Vi hepper på den!
Wauw. Så stærkt og sårbart. Hepper så meget på jer og sender al held og lykke jeres vej <3
Fantastisk sårbart og så fint!
Så fint og smukt skrevet <3
Tænk at noget så rørstrømsk og hårdt kan lyde så poetisk smukt. Jeg krydser alt for, at din krop får lov til at bygge færdig.
Og stærkt budskab om at huske på, hvor vild en krop er. Godt du giver dig selv og din krop den positive opmærksomhed 💪🏻
Hilsen en i samme situation – også i gang med byggeriet.
❤️❤️❤️❤️⚡️⚡️
Cathrine, du skriver fantastisk. Og du er en stor inspiration. Virkelig. Tænker ofte på dig, når mit hovede siger nej til det kroppen har lyst til at iføre sig. Og tak for at minde om, at der er vigtigere ting på færde. Livet gør ondt nogen gange, og føler virkelig med dig. Synes du klarer det så flot. Tak fordi du deler.
Det her tror jeg er det smukkeste blogindlæg du har skrevet endnu, Cathrine. Gymnasielæreren i mig har lyst til at kommentere rosende på sprogbrug og virkemidler der smager helt rigtigt. Kvinden I mig har bare lyst til at sige, at det her rører mig så dybt. Hvor er det smukt, at du reflekterer sådan over krop og sind, og digteren i mig kan ikke lade være med at synes, at det måske er smukkere endnu, som du fanger forholdet med ord, bare for en stund. Tak for det.
Det her er så smukt og dybt og ærligt og rigtigt og ægte. Jeg fik en lille tåre i øjet <3
Du er legendarisk på så mange måder. Det her er meget rørende og smukt skrevet, jeg er simpelthen så vild med dit dejlige, reflekterende væsen. Sender dig så mange varme tanker <3
Jeg har aldrig skrevet en kommentar før, men der ramt du mig virkelig! Det er så smukt og flot skrevet ❤️ Jeg ønsker jer al mulig held og lykke – alt godt kommer til den der venter 👶🏼❤️
Tak for påmindelsen, vores kroppe er for seje!
Jeg har været sur på min det sidste stykke tid, fordi den er træt og ikke helt kan følge med i samme tempo mere. Træt fordi den brygger på et lille menneske, som kommer til verden i august. Men det er der jo ingen grund til – den gør sit allerede bedste 🙂
Tusind tak for påmindelsen! Slap nu af hovede med al den selvkritik. Min krop har været gravid 4 gange, født, ammet og båret 3 børn, svømmet mig til lokalstævne medaljer, løbet mig igennem et halvmarathon, vandret i bjerge, taget et utal af mavebøjninger og hundestræk. Alligevel brokker hovedet sig over det lidt løse maveskind og de lidt for brede lår. Hold nu mund hovede!
Så fint <3
Virkelig smukt skrevet. <3 De varmeste tanker til jer to.
Min krop har også været under pres de sidste tre år. Jeg har ikke lyttet til den, selvom den har haft voldsomme skader og givet mig jeg ved ikke hvor meget smerte. Men nu lytter jeg til den. Og efter jeg er begyndt på at lære den at kende post skaderne, så går det fremad. Så måske er den tilbage i topform om nogle måneder eller år. Men vigtigst. Det er min krop. Jeg skal behandle den ligeså godt som jeg behandler andre. Ellers siger den stop. Og det gider jeg ikke igen.
Må du have en dejlig weekend og jeg krydser fingre for at jeres projekt lykkes <3
De her indlæg er grunden til at du er min yndlings blogger. Du er så ærlig og viser også de trælse dage som alle kan have. Samtidig er du også så smittende med dit smil og din vanvittige gode stil:) du er så sej og super inspirerende. Det hele falder på plads lige pludselig. Sådan er det bare. Også for jer:) stort knus for så fint et indlæg❤️
Sikke en mavepuster. Fantastisk skrevet Cathrine.
Da jeg nåede til bunden af indlægget og så billedet af dig, fik tårerne frit løb. Så meget intimitet og sårbarhed som du sidder der, imens du og din krop kæmper i både stilhed og rasende uvejr på en gang. Tak.
I dag fik du mig til at græde – mens jeg sidder på toilettet og presser, ømt ikke?! Det går lige under huden på mig!! Mine egne følelser inden Elvira blev til, at du går igennem værre nu, at jeg synes det er uretfærdigt, at det er så flot skrevet og beskrevet og at du bare helt igennem er en positiv sjæl! Du gør i hvert fald hvad du kan. Respekt for hvordan du kan samle dig selv op. Du er så stærk og sej!! Kæmpe kram!
Det bedste, og smukkeste, indlæg og billede du nogensinde har begået!
Så helt igennem enig!
Så umådeligt smukt, rammende og rørende.
Ord kan meget. Du kan endnu mere <3
❤️
Smukt skrevet
Wow et indlæg! 🙌🏼
Jeg vil græde af glæde med dig/jer, NÅR det lykkes 👶🏼❤️
TAK for det bedste og smukkeste indlæg nogensinde❤️❤️
Kære Cathrine.
Nu skriver jeg altså til dig 🙂
Sikke et fint indlæg! Du beskriver det bare så fint, den hårde proces det kan være for nogle at lave et barn.
Du fik mig lige 15 måneder tilbage. Tilbage til den tid, hvor jeg befandt mig mit i det cirkus og nogle vil sige helvede du befinder dig i lige nu.
Det er benhårdt og man kan føle dig så alene i det. De der ikke selv har været i det, vil aldrig rigtig forstå det(føler jeg). Forstå hvad medicinen kan gøre ved kroppen og hovedet. Alt den ravage det kan lave.
Jeg synes du klarer det så flot og tak fordi du sætter fokus på det og har moddet til at vise det på godt og ondt gennem din blog. Det tror jeg vi er mange der er glade for. Jeg håber inderligt det hele lykkedes for jer! Det burde være lov at det skulle lykkedes, når man som kvinde og par skal gennem alt dette! 🙂
Jeg selv var i alt dette sidste år og endte med at blive gravid med en lille pige, som nu ligger tryg og sover i sin seng. Jeg håber det kan give dig håb, selvom jeg ved alt om, at det ikke kan fjerne tankerne og eventuelle frustrationer hos dig. Jeg vil heller skrive den floskel at det selvfølgelig skal lykkedes, for intet er jo givet.
Men nøj hvor jeg håber det for jer! Virkelig!
Tak for din blog og dit mod endnu engang – du rører mig gang på gang med dine ord og billeder 🙂
Kh
Hvor fint, hvor fint, hvor fint skrevet. Jeg sidder helt og faar taarer i oejnene.
<3
Tak <3
Kære Cathrine. Jeg har været hvor du er nu og har brug for at skrive et par ord til dig.
Det skal nok lykkes for jer og du vil for evigt være stolt af hvor meget du har kæmpet for det barn der bliver dit. Sorgen man gennemgår og såret efter kampen forsvinder aldrig helt. Og historier som din vil altid få en tåre frem hos mig. Det er en hård og unfair kamp men den er værd at kæmpe!
Og du er modig og vigtig fordi du deler
Du dejlige, stærke og vise menneske.
Jeg ønsker du og din mand al den held og lykke der skal til, for at I en dag står med jeres lille barn i favnen. Bliv ved med at tro på det!
Rørende.. wow…
Stærkt indlæg, jeg har gåsehud! Du er så klog og dygtig, jeg hepper på jer!!
<3
Du har lige vendt hele mit syn på mig selv og min krop. Kroppen er et sandt mirakel, og den kan danne mirakler, om det er et nyt menneske eller følelser for et nyt menneske, så er det mirakler. <3
Du er sej, Cathrine 💪🏼 Jeg husker fertilitetsbehandlingen som værende ensom, selvom min mand altid havde min ryg, og jeg ville ønske, jeg dengang havde din blog at støtte mig til. At det ikke havde så tabu-belagt. Tak for din åbenhed og ærlighed ❤️
Sidder her med tårer i øjnene! Krydser alle mine fingre for dig og jer! <3
Stærkt ❤️
Et kæmpe kram herfra💚
Hvis du skriver en bog en dag…. så køber jeg den! Fantastisk smukt skrevet❤️
Wow. Bare wow. Et helt fantastisk smukt og sårbart indlæg <3
❤️🍀
❤️❤️❤️💙
Det er det fineste jeg har læst længe ❤️❤️❤️
Masser af kærlighed og gode ønsker jeres vej!
Bare så virkelig, virkelig fint. De varmeste tanker❤️
Det her er så smukt skrevet ❤️ Da jeg læste det i går aftes trillede tårerne ned af mine kinder, og da jeg genlæste det i dag, så skete det igen. Jeg er helt på røven over dit vid, dit talent for at formulere dig, og dit mod til at dele- TAK!
Jeg kommenterer aldrig, men lurer dig tit over skulderen. Jeg har fulgt dig trofast lige siden din helt spæde start med gode lykke-indlæg og dine finurlige historier. Jeg blev draget dengang fordi du turde skrive og sige det højt, vi andre ikke kunne sætte ord på. Du er pissehammerende sej!!! Og de her ord er et af de vigtigste statement til dato! Tak for lige at minde om, hvor fantastiske vores kroppe også er! God vind, Cathrine!
Tusind, tusind tak <3
Smukke, kloge, seje C! Tak ❤️
Sikke en fin tekst!
Indsprøjtningen, som du tager på billedet, har jeg selv taget “nogle stykker” af. Nu har vi to dejlige børn ❤️ Håber det samme sker for jer.
Hvor er det bare rørende at læse. Meget inspirerende. Selvom jeg ikke befinder mig i samme situation som dig, er det stadig så opløftende at læse. Vi er blevet alt for gode til at kritisere os selv og vores krop, men den er jo helt igennem fantastisk, og det hjælper du mig med, at huske på.
Jeg nyder også dit smittende humør og din beundrer din optimisme.
Så fandens følsom og ærlig har jeg endnu ikke set nogen blogge før. Tak, fordi du deler. Du er sej
<3
<3 <3 <3
<3
Kroppen er et mirakel, ja! Men det er du saftsuseme også, Cathrine. Du er så ærlig og så sej, at jeg slet ikke kan komme mig over det. Ofte når jeg har det lidt svært, så søger jeg dine skriv – for du giver alt det, du berører, perspektiv. Selv nu hvor du kæmper selv. Nej, hvor er du bare sej! Kæmpe knus herfra
Ovitrellen. Den tager jeg i morgen. Og så er det op på briksen. Og ned med forventningerne. Pøj til dig <3
Hvor var det rørende at læse. Og super smukt billede (lidt paradoksalt at sige det måske – men det var lige, hvad der faldt mig ind ;)). Jeg håber, at din fantastiske krop tager imod roen, du giver den.
Virkelig smukt og velformuleret, søde Cathrine. Du har helt ret. Kroppen er virkelig noget helt særligt!
Årh. Mega mega fint skrevet <3
Har du set forestillingen "fysisk ustabil"? Den er instrueret af Christel Stjernebjerg og berører blandt andet dette emne. Der er ekstra forestilling i København til december.. så den i går og den er virkelig god, sjov og sørgelig. Bare et lille teater-tip 🙂
wow – fantastisk smukt indlæg..
det var noget at det smukkeste og rørende du har skrevet. Tak!
Kan man like et blogindlæg flere gange? Det er så smukt skrevet og jeg sad og smilte stille for mig selv, da jeg læste indlægget. Du er en fantastisk kvinde. Tak for det.
Hej C. Jeg synes dit indlæg er så utrolig rammende! Er netop igennem det samme som dig (jer -for det er også virkelig hårdt for parforholdet). Livet kører i 14-dages tempi, hvor man enten venter eller stikker sig med hormoner (nogle gange op til flere gange samtidig) jeg kan så utroligt godt genkende følelsen af at underlivet er fyldt med vand (?) og det føles som om ballonen kan springe hvis man hopper bare en enkelt gang! Man tænker over alt hvad man gør -motion, søvn, spisevaner, kemi, alternativ behandling eller ej… samtidig med at hele verden er gået i stå mens man venter!
Alt mulig held og lykke! Det er dejligt at nogen faktisk tør tage bladet for munden og beskrive hvordan det føles at være i Fertilitetsbehandling.
Fantastisk indlæg – så smukt og sårbart.
Så smukt skrevet <3
Jeg syntes at du er så sej fordi du deler dine op-og nedture med at blive gravid. Det er så vigtigt vi får italesat de mange sider af processen med at blive gravid, være gravid m.m. Jeg står i en lidt anden situation, hvor jeg har været gravid, men var tvunget til at få fortaget en kirurgisk abort sidste uge. Det var første gang jeg var blevet gravid og vi havde glædet os så meget til at blive forældre. Tæppet blev revet væk under os og vi er stadig i en slags krise. Jeg er frustreret over hvor lidt jeg kan finde om sen abort og hvordan det føles, når man ikke har noget valg fordi barnet erklæres “ikke levedygtigt” og “kan ikke overleve fødsel pga svære misdannelser”. Det er fandeme en mavepuster uden lige. Vi vil selvfølgelig i fremtiden prøve igen. Tak fordi du taler åbent om dit forløb. Jeg håber vi kan få talt med åbent om, at vejen til at blive gravid ikke altid er lut og lagkage.
Wauw.
Kære Cathrine,
Wow det var et smukt indlæg. Jeg har læst det mange, mange gange. Selvom jeg ikke går igennem fertilitets-behandling (eller overhovedet overvejer baby pt, med mine kun 20 år), så ramte det virkelig noget i mig. Jeg har de sidste måneder bandet over min krop. Mine lår. Min mave. Mit udseende. Så har jeg bandet over det indvendige. Hvorfor vil den ikke bare finde sig til rette med den hormonspiral. Fiks det nu. Stop nu med at bløde. Ih hvor jeg har bandet og grædt over den. Jeg har været meget sur. Men SÅ læste jeg dit indlæg. og hvor er jeg bare taknemmelig for det. Et kæmpe wake-up call. Jeg skammer mig over hvor grimt jeg har talt til den, for tænk bare på alle de fantastiske ting som den godt kan. Nogle gange har den bare brug for tid til at finde sig til rette med en ny situation, og selv det klarer den også. Vores krop er fantastisk. Tak for wake-up call. Tak for dine indlæg. Jeg følger trofast med på sidelinjen og fortæller alle og enhver om dig og din styrke. Den er inspirerende. Du er inspirerende. <3
Wow. Er helt målløs over hvor flot du kan skrive om noget så sårbart. Sender al god energi til dig ❤
Smukt og sårbart indlæg 😘 Håber meget at lykken snart tilsmiler jer med en graviditet. Det barn bliver utroligt heldigt – tænk at være SÅ ønsket ❤
Sidder lige her og tuder. Ønsker dig alt det bedste. Jeg krydser alle mine fingre for jer og sender karma jeres vej. Du er så pisse sej!
Jeg har fulgt dig lidt på sidelinjen i et stykke tid. Jeg er selv i samme situation. Har forsøgt at blive gravid i over 2,5 år. Kender alt til følelsen af, om man gør for meget? Eller gør for lidt? Alle andres velmenende råd om at bade i fuldmånens skær, at drikke guld og at stå på hovedet efter sex (okay det var nogle af de lidt mere spacy råd ;). Lægernes råd. De alternative behandleres råd. Det kan være svært at blive stående med begge ben i jorden. Stå fast på, at man gør hvad man kan og det er godt nok som det er. Damn det er svært. Men du skal have kæmpe tak fordi du deler ud af dine oplevelser og følelser omkring det. Samtlige at mine veninder der har forsøgt at blive gravide er nu blevet det. De sidste to veninder, der ligesom mig, har været i behandling, er nu også glade og gravide. Så der er “kun” dig tilbage. Jeg hepper på dig. Og ønsker inderligt at du bliver gravid snart. Du skal vide jeg jeg står på sidelinjen. Følger med og holder af at have en at dele denne rejse med. Også selvom det er lidt en envejskommunikation 😉
Tak for de kærlige ord og al omsorgen. Det er nemlig lige til at blive forvirret af ? MEN, jeg kan mærke alles krydsede fingre, og så håber jeg, det kommer til at gøre forskellen <3 Er du færdig med behandling og på den anden side? I så fald til lykke ? Ellers så ligeså mange krydsede fingre din vej! KH