Top

Hverdagsglimt

24.11.2015
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Bloggen har sådan haft en on/off-kategori i “Lykken er…”, som i og for sig også er rigtig fin. Men det bliver også bare en smule højtragende og stort, selv om konceptet var at finde lykken i det små. Da jeg fik lov til at lave “Små ting” hos Emily, blev jeg opfordret til at gøre lidt mere ud af det på bloggen igen, and I will! Selv elsker jeg de glimt hos Emily. Så lad mig introducere “Lykken er…” anno 2015 – “hverdagsglimt”. Jeg elsker ordet glimt. Der er noget umuligt over et m og et t ved siden af hinanden, og så er ordet så beskrivende, det lyder, som hvad det er.

Jeg har også tit savnet lidt mere hverdag herinde. Det er trods alt det, der er mest af. Nu prøver jeg det her af.

Smid endelig link til jeres instagram med yndlingshverdagsglimt eller fortæl mig dem nedenfor <3

lykken_nov_1

? ENDELIG FIK jeg besøgt Den blå planet, og det var alle pengene værd – min nieces fascination af blæksprutten var ret underholdende – og så har de endda kanelsnurrer og Meyers-caféer til de voksne (og børn) ?

lykkener_nov_2

? MIN GAMLE telefon led en langsom død. Først fik den et slag i jorden i Zion National Park, mens den agerede lommelygte for os. Da jeg så ikke lige fik afleveret den i tide til reparation, så druknede den i sidste uges skybrud, som den lå i jakkelommen på cykelturen hjem. En lang og pinefuld død. Og nu er dens arvtager kommet, og jeg er materielt i syvende himmel. En iPhone 6s Plus – bom!  ?

lykkener_nov_3

? VI HAR talt om det før, min kærestes reaktion, når han får gaver er meget ulig min. Så i stedet for at blive skuffet over, at han ikke hopper og danser, som jeg gør, ved synet af gaver, så har jeg i år besluttet mig for at lave adventsgaver til min mor og svigermor. Og jeg har herrehygget mig med at gøre dem færdige i weekenden. Onsdag bliver de afleveret, og jeg håber, de kan sprede lidt glæde i den anden ende ?

lykkener_nov_4

? FORLEDEN KOM min kæreste hjem med en fin blomst til mig “den skal ikke vandes”, og det er noget, jeg kan forstå. Selv om den synger på sidste vers, får den lov at dele ud af glæden lidt endnu ?

lykkener_nov_5

? DET FINESTE brudehår, som jeg fandt forleden på instagram (på en af mine mange anbefalinger) – det er lige mig. Afslappet og yndigt ?

lykkener_nov_6

? SNE DER knaser under skoene, det kan næsten ikke blive bedre. Lørdag aften gik vi tur med Frida ved 23-tiden, og byen var helt øde. Hun ELSKEDE sneen og var helt kåd, da hun kom ind ?

lykkener_nov_7

? SNACK NIGHT i det Widunok Wichmand’ske hjem (vi tester lige efternavns konstellationer af) – min kærestes hjemmelavede lakridsis og straciatella, og mine hjemmelavede popcorn ?

lykkener_nov_8

? IKKE SÅ æstetisk et billede, men helt ægte. Jeg er blevet hammerglad for hot yoga nede hos Senses på Vesterbro og det kan varmt (høhø) anbefales ?

? DET FLOTTESTE smykke jeg nogensinde har ejet. Det føles ret fedt at have et smykke, som jeg SKAL huske at tage på hver morgen, ligeså vist som at tage min vitaminpille. Det er lidt fint ?

19 kommentarer

  1. Rebeca siger:

    Hyggelige billeder <3 Virkelig fint brudehår!

    1. Cathrine Nissen siger:

      Mega fint, ikke? Det er øverst på inspo-listen 😀 KH

  2. jeanette h siger:

    Jeg synes de er så fine denne slags indlæg. Man får et lidt andet indblik, men det gøres ofte kort tekstuelt og det visuelle får lov at fyldet. Det er skønt – især med så fint et visuelt udtryk du kører dig 😉
    Jeg er hopper på en iPhone 6s, men i den “almindelige” version. Med gåseøjne rundt om almindelig, for jeg ved snart ikke om den størrelse er den mest almindelige version længere. Jeg ser flere og flere, der vælger plus-versionen. Jeg havde bare mine bekymringer om den ikke ville blive for stor til almindelig brug? Måske ikke. Kan være, at den næste upgradering skal være en plus-model.
    Jeg sidder og skriver speciale i øjeblikket, så det er so-and-so med hverdagsglimt, men jeg skal måske bare være bedre til at lægge mærke til dem. Dette glimt jeg havde den anden dag, er jeg i hvert fald ret glad for. https://www.instagram.com/p/-UBgnnJOyo/?taken-by=jeanettehardis Det er altid fint at finde nye smukke steder i ens by.
    Hav en rigtig skøn tirsdag 🙂

    1. Cathrine Nissen siger:

      VILDT fin væg på jeg bare lige sige på din insta 😀 Jeg er blevet SÅ glad for den store skærm, helt vildt. Nu er min kærestes almindelige 6’er bare helt nuttet og lille haha 😀 Sjovt som de i gamle dage skulle være så små som muligt, de telefoner. Well, not today! KH

      1. Jeanette h siger:

        Ih det er jeg glad for, at du synes! :*
        Hmm ja synes nemlig også min “almindelige” skærm er lidt lille nu haha! Det må blive en større skærm ved næste upgrade!

  3. Søs / Frk NV siger:

    Ih hvor hyggeligt! Elsker de her indlæg, så keep ’em coming 🙂
    Jeg er drønmisundelig på din nye telefon. Skiftede til en Samsung S4 Mini for snart 2 år siden, og er desværre ikke heeeeelt tilfreds…

  4. Mette H. siger:

    Jeg er mega meget fan af “Hverdagsglimt”! Jeg elsker at scrolle igennem min egen instagram-profil fra tid til anden, for lige at få opfrisket alle de store og små ting, der gør mig glad i hverdagen 🙂 Kh Mette

  5. Hørt, Cathrine :D! Hverdagen er jo dejlig, som Dan Turell siger.
    På vores blog, samler jeg også hverdagsglimt sammen hver mandag, som du kan se på indlægget fra igår: http://venterpaavin.blogspot.dk/2015/11/pyrus-marathon-audtion-tanker-og-en.html?m=1 – og min søstermedblogger Kit gør det også tit.
    Faktisk er det, vi gør allermest i, vil jeg tro. For vi ér jo altså ganske almindelige mennesker og hvis man ikke delte de små glæder, tanker og finurligheder fra dagligdagen, hvad så?
    Vi er hvertfald selv vilde med at læse om andres, og at dele selv 😀 Så vi er også svært forfaldne til Instagram. Det er altså et svært hyggeligt og uformelt et forum <3
    Så som dit indlægget opfordrer til, får du tre skud hverdagsglimt lige her???:
    https://www.instagram.com/p/-T1gK5nbzc/
    Kaffebesøg hos de gamle – skønt man må vælte uventet forbi, udvælge DVD i lillesøsters samling og sætte en kande PeterLarsen over, somom man boede der endnu 😉
    https://www.instagram.com/p/9vUvKbHbz6/
    En betænksom hverdagshandling fra min kæreste, som gør mit nørdehjerte glad!
    https://www.instagram.com/p/-HDDsznbyZ/
    Fjolle-post om salg af bizarre ting på facebook. Det er altid skægt, at undres og morer sig sammen med sine følgere over de skøre ting, man falder over.
    .. Og tuuusind andre bud!
    Glæder mig allerede til at læse de følgende kommentarer her til dit indlæg – mon ikke der gemmer sig en masse nye, søde og inspirerende IG'ere derude? 😀
    – Anne
    http://Www.venterpaavin.blogspot.com
    @venterpaavin

  6. Caroline siger:

    Fine stunder <3 Jeg har også lige fået mig en ny iPhone og er helt vild i varmen over at den kan holde strøm!! Fantastisk! … Og hey, er det en kobber-kubus med grønne pletter jeg skimter???

  7. Theresa siger:

    Du er så god til at fange de der øjeblikke, som man nemt kommer til at glemme og ikke sætte pris på, når alt går så hurtigt.
    Jeg har netop startet en glutenfri madblog hvor der på min instagram er en masse fine glimt af hvad jeg laver. Det er så rart at kunne se tilbage på også. https://www.instagram.com/lamiacucinamad/

  8. C siger:

    Elsker det her koncept! Flere af dem. 🙂
    Du kender den sikkert, hvis hvis nu ikke, ville det være helt galt – de har så mange fine bryllups ting – lutter inspiration. http://www.oncewed.com/
    KH, C

  9. line siger:

    Super lækkert med mere hverdag, især også noget af det hverdag du ikke ligger op på insta.
    det er simpelt og hyggeligt at læse! 🙂

  10. Lisbeth siger:

    Hurra, jeg er vild med idéen! Jeg elsker Emilys Små Ting, og hvis det fortsætter lige så fantastisk herinde, som du lægger ud med, så bliver det jo en bragende succes 🙂
    Min mor husker mig stadig for den gang jeg som lille sagde, at Amarylis var min yndlingsblomst (som børn jo altså siger om alle blomster), så hun giver mig stadig en af og til. Sidste år blev den så stor, at den praktisk talt overtog min stue og var ved at slå min kæreste ihjel, haha
    // http://www.moonlitmadness.dk

  11. Det er søreme nogle hyggelige stunder du har fundet frem! Det starter stærkt ud, og jeg er vild med det. Glæder mig til næste afsnit af hverdagsglimt 😀

  12. Anna siger:

    Uh uh uh, har savnet de her hverdagsglimt fra dig!
    Går ofte tilbage i dine indlæg, for der viste nu mange flere hverdagsbilleder, der bare lige var snuppet med mobil-kamera.
    Kan bedre relatere til den slags billeder end de opstillede (omend fine) billeder du har vist mange af 🙂
    Så de her indlæg er kær-kommen! 😀
    Engang lavede du også indlæge med “ugen der gik”..?

  13. Pernille Lerche siger:

    Det er super hyggeligt med nede på jorden hverdags billeder 🙂
    Her er Vesterbro fra sin bedste side
    https://instagram.com/p/7c4qtgkLRU/
    Ooog mit køkken fra en knap så god side..
    https://instagram.com/p/wlsbjHkLQY/
    God tirsdag!

  14. Turid siger:

    Sikke et fint indlæg 🙂 Det stemmer jeg for, at du gerne må fortsætte med at udgive! 🙂
    Og lige noget helt andet – hvor er det altså hyggeligt at høre dig i radioen! 🙂 Det er sjældent, at jeg hører radio, men i dag havde jeg lige en længere køretur, og så dukker din stemme op i højtalerne. Jeg spidsede lige ører, da i kort kom ind på den kommende folkeafstemning. Min hverdag går nemlig lige for tiden med at gøre folk klogere på retspolitik, forbeholdet og afstemningen – så lige nu kulminerer mange måneders hårdt arbejde og trætheden er ved at sætte ind. Hverdagene forsvinder derfor lidt mellem fingrene på mig – men måske jeg netop derfor skulle være lidt bedre til at dokumentere de spændende ting, der sker. Så de der huller, der begynder at vise sig i hukommelsen, kan blive fyldt ud igen på den anden side af 3. december 🙂 Det var en fin reminder at få med herinde fra 🙂

  15. KJ siger:

    YES 😀 Jeg er ret begejstret for at du genoptager denne her slags indlæg, og jeg tror, at de kommer til at fungere glimrende under det nye navn – første del er i hvert fald både inspirerende og hyggeligt 😉
    En af de tilbagevendende favoritter blandt mine egne hverdagsglimt er at se, hvordan himlen ændrer sig i takt med at solen står op hver morgen, når jeg kører i skole. Det er sådan nogle fredfyldte og beroligende øjeblikke at starte dagen på 😉

  16. Mathilde H siger:

    De her indlæg, og dit nyere indlæg om jeres rejse til USA, er lige til at smile over. Et kæmpe tillykke med forlovelsen, det er så dejligt for jer 🙂 Flere hverdagsglimt er mere end velkomne, de får mig til at blive bedre til at huske på at sætte pris på de små ting her i livet. Tak!

Send en besked