Hverdagsglimt

Kaffeslabberas: Vores kaffemaskine og de bedste bønner

Delonghi Primadonna Exclusive, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Delonghi Primadonna Exclusive, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Vores vigtigste ven, ha! Den får os op om morgenen, og vi ville ønske, den var mere handy, så vi kunne have den med på ferie. Så glade er vi for den, og de bønner vi kommer i.

Jeg gik igennem et helt studie uden at drikke kaffe, ikke en eneste kop. Trods lange uni-dage med dårlig luft i lokalerne og alt for mange stumfilm at kæmpe sig igennem – ikke en eneste kop sort guld. Kaffe mindede mig mest om voksenånde, lørdagsberlinger og håndværkere med ost. Jeg kunne slet ikke se, hvad det skulle til for. Men. Så kom jeg i praktik på aftenshowet som en del af min afslutning på Talentholdet, og så skulle jeg pludselig møde omkring klokken 07.00, og da alle andre drak kaffer, så bestilte jeg min første. En stor latte med ét skud espresso og alt for meget mælk, hehe… Det er måden at lære det på, hvis ellers man gider lære. Siden har jeg skaleret

Kort tid efter købte vi vores egen første kaffemaskine – det var en espressomaskine fra Delonghi, meget lig denne her. Den var semi-automatisk, så vi skulle selv kværne bønner, lave espressoen og så selv skumme mælk for så at hælde det hele sammen til en kop, med eller uden latteart. Mest uden, for det er en kunst i sig selv, som vi ikke heeelt mestrede. Men det var en stor fornøjelse, og klart sådan jeg gik fra at smage den første latte til i dag at drikke cortado. En dobbel espresso med lige dele varm mælk og kaffe. Min favorit. Det var fedt at lege med det, købe ordentlige bønner osv.

Vores første Delonghi var en rigtig fin begyndermaskine – den kostede ikke alverden, ordentlige espressomaskiner er dyre, I tell you! Den var et godt førstebekendtskab.

Men. Sidste år opgraderede vi til en mother*** af en maskine. Moderen af fuldautomatiske kaffemaskiner, hehe… Det er en Delonghi Primadonna Exclusive. Seriøst, en krabat. Den kan alt. At den er fuldautomatisk betyder, at den selv kværner bønner og laver hele arbejdet for dig. Du skal bare trykke på én knap. Det er slet ikke ligeså sjovt at lave kaffen, MEN det er så meget nemmere, det går hurtigere og der er meget mindre opvask efter hver kop. Kaffebrygningsprocessen kan være så hyggelig, men den er også tidskrævende en travl morgen, hvor kaffen bare er vigtig at få ned. Eller når vi har gæster – det går så meget hurtigere nu. Jeg savner egentlig ikke at fedte med det, og jeg kan stadig skumme mælken med damp og lave latteart – i teorien i hvert fald, jeg har stadig ikke mestret teknikken.

Men den kan lave det hele; americano (espresso med varm vand tilført), latte, cappucino, espresso, cortado, endda varm chokolade. Det har vi ikke lige prøvet. Det er virkelig en god maskine, virkelig. Men det er også en sjat penge. I den lidt mindre skala er denne her også en mulighed.

Men en god kaffemaskine er en investering. Den første vi havde, som var i den billige ende for en espressomaskine, den tabte altså tryk og måtte til reparation to gange. God begyndermaskine til at finde ud af, om man er til espressoshowet eller ej,  men ellers vil jeg sige, at man skal smide lidt mere. De der store espressomaskiner, de har på diverse kaffebarer, de koster typisk fra 35.000 og opefter! Det er slet ikke der, vi er, men bare for at sige, at det er dyrt kram.

Delonghi Primadonna Exclusive, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Delonghi Primadonna Exclusive, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Delonghi Primadonna Exclusive, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Og hvad vi så kommer i? Jeg tegnede for et år siden abonnement på Coffee Collectives espressoforsending. Genialt koncept, for så kommer bønnerne i min postkasse. Før havde vi altid lidt stress over at nå ind forbi Torvehallerne, inden vi løb tør. First world problems. Men fordøm den der tog den sidste kop lige op til lukketid!

Vi startede med at køre 14-dags abonnement, men det kunne vi ikke nå at drikke. Nu får vi tre poser om måneden, og det er perfekt. I kan se mulighederne HER.

Der findes virkelig mange bønneleverandører, men vi har kørt Coffee Collective i årevis (Kieni espressoen er min favorit, super frugtig og smagfuld). Det kunne være lidt sjovt at prøve noget andet også, hvis I har tips til gode espressobønner? Vi køber til tider også med hjem fra ferier, fx fra Monmouth i London, som vi har lært at kende gennem min svigerinde og mand, der har boet derovre.

Vi har faktisk også gear til at lave drip coffee, hvor man hælder kogende vand over kaffe i filter i cirkulære, forsigtige bevægelser. Men, det glemmer vi at lave. Det er lidt for nemt bare at bruge den store maskine. Det kræver også en anden kaffe end espressoen, og så bliver vi lidt økonomiske om ikke at købe for meget forskelligt.

Delonghi Primadonna Exclusive, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Delonghi Primadonna Exclusive, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

   

27 kommentarer

  • Christina Seidenfaden

    Jeg gav min mand denne her i julegave
    http://www.alturacoffee.co.nz/shop/Accessories/Grindripper-2%3Fsku=01357.html
    Et mini rejsesæt med grinder, filter mm, han blev mega glad og den er allerede blevet brugt flittigt 👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg drikker ikke kaffe og har ikke tænkt mig at begynde på det. Alligevel læser jeg dit indlæg med stor iver. Det er noget af det du virkelig kan; at gøre dine ord vedkommende. Det er skønt at læse den slags! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Herhjemme drikker kaffe fra just coffee. Derh er virkelig verdens bedste kaffe og så er jeg vild med navnene på kaffen, bl.a kan man få pedalkraft og ravnsort. Det er økologisk. 👍👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cece

    Prøv La Cabra’s subscription service – de tog 1. pladsen ved DM i barista her i foråret, og deres kaffe er eminent 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marianne

      Helt enig med Cece. La Cabra hører til blandt de allerbedste risterier i Europa – hvis ikke verden – og den meget smukke og stringente stil, der kendetegner La Cabras kaffeunivers, skinner igennem alt, lige fra den stærkt æstetiske indbakning af bønnerne til den lyse, søde og intense smag, kaffen har. Virkelig, virkelig anbefalelsesværdigt!! Tjek evt. La Cabras instagramprofil ud – den er også et besøg værd 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhf, du sætter altså gang i nogle hede drømme her. Det der sorte guld kan altså bare noget helt særligt. Jeg er på et år gået fra kun at drikke det i nødsituationer, til seriøst at have lyst til en god latte konstant! Drikker det stadig kun med rigeligt mælk (gerne soya, så kan sukkeret undlades, haha!), men for pokker hvor jeg forbander koffeinpulsen langt væk de dage, hvor jeg glemmer at moderere mit indtag 😉

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Hej Cath.. Hvis du en dag mangler inspiration til et oplæg, så har jeg altid tænk over, hvordan et radioprogram der fylder 2 timer on air, kan være en fuldtidsstilling 🙂 Altså, ikke at jeg ikke forstår, at der er meget mere til et show, end blot det vi lytter til, men hvordan fungere det egentlig? Hvis du altså må skrive om det. Der gik faktisk nogle år, før jeg opdagede at min yndlingsblogger også var den virkelig søde Cathrine i radioen 🙂 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lisa

      Jeg er enig! Det kunne jeg virkelig også godt tænke mig at høre mere om!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Min fætter har et firma der hedder Øens Kaffe http://www.oenskaffe.dk som sælger økologisk fairtrade kaffe (og te, chokolade, tilbehør og maskiner). Det kan bestemt anbefales – og ikke kun fordi det er min fætter 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Manner!!! sidder og drikker hotel skod kaffe fra tarvelig maskine med pulver”mælk” for at skjule den britre smag fra klam-kaffen… og nu er jeg endnu mere in need of rigtig kaffe, som rent faktisk også dufter af kaffe… ☕

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Ej altså, hader tarvelig kaffe, hehe… Drak den på arbejde af selvsamme grund. Hvorimod den gode kop – det er nærmest lykke 😄 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Den gode kop kan rede en helt dag. Det er totalt min genstartsknap 😀☕

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Har du prøvet Copenhagen Coffee Lab? Jeg kan VARMT anbefale dem, deres kaffebønner er så gode. Menneskerne bag virksomheden er også virkelig fantastiske. De tilbyder også sådan en abonnement løsning, virkelig smart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Nop, hvor kan man mon prøve deres IRL? Er det en kaffebar? Skidesmart med de abonnementer! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Så smart!!
      De har en slags “flagship” cafe der bruger deres bønner på Boldhusgade 6 – også åbner de snart et show room ude på Amager hvor man kan se bønnerne blive ristet (Som hedder Cub Coffee bar, på Strandlodsvej 48).
      Også er der faktisk også en del cafeér i Kbh der bruger bønnerne (fx Møllers – Kaffe & Køkken, Mad & Kaffe, Kalaset, osv.)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla N

      De er åbnet på Amager, og kaffebaren derude er også et skønt sted at hænge ud, og få en croissant eller to – måske jeg er en smuuule biased, da det er min kæreste, der har begge kaffebarer, men kaffen er skønno! 😀 haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla N

      Min kaffehistorie er meget lig din, hvis man kan side, at man har en sådan historie! Haha. Jeg er først næsten lige startet med at drikke kaffe hver dag, og jeg sidder er igang med at skrive speciale (måske det også har lidt med det at gøre :D). Nå. anyways. Men ja kaffemaskiner kan være en dyr fornøjelse, vi har selv et par stykker, da min kæreste har to kaffebarer, og er vant til en vis kvalitet, og så går det jo åbenbart ikke, at vi kører en lille fiks model herhjemme, når han er nu har vænnet sig til de store La Mazzoco eller hva de nu hedder ;). Så vi har både maskine til espresso, koldbryg, almindelig sortbryg, drip, aeropress – you name it! og selvfølgelig en ordentlig bandit af en kværn 😀 Oh looord.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Åh, der findes ikke noget som en velbrygget kop kaffe. Herhjemme kører vi også med en semi-automatisk espressomaskine, og selvom det kan være nærmest helt meditativt at brygge en kop kaffe, kan jeg helt klart godt savne den der ene knap 😛
    Jeg er i øvrigt næsten lige kommet hjem fra Rom, og der skal jeg love for, at man får god kaffe for pengene! Min kæreste og jeg besøgte nye kaffesteder hver dag, men La Casa Del Caffè Tazza D’oro var vores helt klare favorit. Vi købte også nogle af deres bønner med hjem, og vi blev bestemt ikke skuffede, da vi bryggede dem på vores noget primitive (30 år gamle!) espressomaskine fra Krups. Jeg vil faktisk sige, at det er den bedste hjemmebryggede caffe latte jeg har smagt. Men nu har vi ikke flere bønner tilbage 🙁 Overvejer kraftigt at bestille at flere hjem her fra: http://www.tazzadorocoffeeshop.com/prodotto/regina-dei-caffe-grani-gr-500/?lang=en , men fragten er lidt pebret, desværre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Åhhhh hvor lækkert Marie, har du ikke nogen du kan dele portoen med og så køb stort ind? Det lyder ellers næsten som en rejse værdigt 😄 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Vi er også med på kaffebølgen herhjemme. Vi har en Sage maskine, som vi absolut heller ikke kan undvære. Og vi sværger også til Coffee Collective. Vi var dog i Paris i februar, hvor vi spiste morgenmad på Coutume (som du også anbefaler i din parisguide), og der måtte vi simpelthen have nogle poser kaffe med hjem fra. NØJ hvor det var godt. De 4 poser har vi selvfølgelig allerede drukket 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Jaaa Coutume, SÅ god kaffe og mega fedt hvis I har kunnet bruge guidesene. Vi skal forbi til sommer, og så må vi have lidt kaffe med hjem, kan jeg forstå 😄 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Åh,kaffe! Det er det første, jeg tænker på om morgenen. Jeg ELSKER min kaffe! Hvis vi havde plads i køkkenet, ville sådan en krabat dér komme på ønskesedlen. Jeg forbinder mange ting med min kaffe – og det rækker endda så vidt, at jeg hvis folk fortæller mig, de ikke drikker kaffe, kommer jeg til at tænke hvad der mon er galt med dem; altså – hvordan kan man undvære? Jeg kan lige i et øjeblik føle mig forrådt af dem. Ja, skør tanke og ikke lige mit bedste træk. Nåmen skål (i kaffe). Jeg går lige ud og laver mig en kop!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Min kæreste er kæmpe kaffedrikker. Han elsker kaffe så meget, at han godt kan drikke det koldt. Du ved, den halve kop han ikke nåede at drikke om morgenen, men som stadig står i koppen om eftermiddagen. Yikes! Men jeg kommer fra en familie, hvor vi drikker te. Mine forældre drikker deres morgenkaffe – lavet på deres Moccamaster (altid!) men ellers drikker vi primært te. Så det der med kaffe er bare aldrig faldet mig så naturligt. Synes te kan så mange andre fantastiske ting. Jeg går til te-smagninger så ofte jeg kan komme til det. Drak heller ikke kaffe på universitetet. Men nu… Kan ikke forestille mig en morgen uden mine 2 kopper kaffe – lavet på min Moccamaster – den påvirkning har min kæreste alligevel haft på mig. Min kæreste vil heller ikke have andre maskiner. Noget med temperatuen på vandet, eller sådan noget..Det er en videnskab med det kaffe. Vi har også en espressomaskine fra ILLY, der dog bruger kapsler. Den er også ret retro og fin, jeg er bare ikke til smagen. Endnu. Ren espresso er for stærkt til mig. Jeg drikker Americano, hvis jeg kan komme til det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Moccamaster er også den helt store klassiker. De er både mega fine og virkelig gode til det skal. Men jeg er en espresso-med-noget-i-pige, så jeg skal have lidt andet end filter 🙂 Har I nogle bønner, I køber og kan anbefale?
      Jeg elsker også te, og vi drikker næstne lige meget te og kaffe – omend jeg har skåret ned pga. mulig graviditet. Alt fra matcha, til hvid, grøn, rød. Te kan også på en måde meget mere og meget mere forskelligt, der er så mange nuancer. Det er bare ikke kaffe 😛 Det kan noget for sig, hehe! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A.

    Dejligt indlæg til at sætte skub i fremtidige kaffedrømme. Vi kører med en dejlig gaggio espressomaskine og et bønneabonnement fra øristeriet, det kan også anbefales 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Uhhhh! Jeg må prøve Øristeriet, elsker ny kaffe 😀 TAK A! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Okay, det ser sygt godt ud, har du en espressobønne at anbefale? Eller er det en idé med den der sampler pack? KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagsglimt