OOTD: Candy floss knit

Leap of faith

For anden dag i streg har jeg formået at bevæge mig ud af hulen med computeren under armen og ud på en café for at arbejde. Det der med at arbejde hjemmefra er jeg den undebrodermig dårlig til. “Nårh for søren, er der kommet nyt afsnit af Pretty Little Liars? Det kan jeg jo lige se mens jeg spiser morgenmad”. Og så bliver klokken 13.00, og den eneste grund til, at jeg går i bad, er, fordi jeg ved postbudet kommer med en pakke snart, og han skulle nødigt blive forskrækket.

Så nu sidder jeg på den hyggeligste café, jeg aldrig har været på før; The Union Kitchen i Store Strandstræde. Jeg har kaffe, juice og spist en rubber med avocado og porcheret æg (noget mere fancy end den toast eller skyr-med-frugt jeg plejer at fortære om morgenen) og i højtalerne spiller Edith Piaf. Tippet kom fra Simon fra GoBox (flot fyr i øvrigt) som satte mig i stævne her til et morgenmøde.

I går aftes gik jeg i seng sur. Kender I det, jeg samlede lige alt det, jeg kunne være sur over til en gigantisk snebold af irritation, og så nød jeg at ligge og klappe på den og gøre det værre. Jeg var sur over, at jeg roder så meget, at jeg ikke kan holde ud at være hjemme. Jeg var sur over en aftale, der blev aflyst. Jeg var sur over, at jeg ikke kunne sove. Og så faktisk også et hav af andre ting. Som fx min kommende jobsituation, som på den ene side er fantastisk og på den anden side mega-ahmen-for-helvede-agtig. Det gode var dog, at da jeg vågnede i morges, så havde jeg glemt, hvad jeg var sur over. Så var det nok hverken vigtigt eller stort det meste.

Jeg har gjort noget, som jeg synes er lige dele spændende og dumt. Jeg har nemlig sagt mit ene program op på radioen; Aftenvagten. Til januar har jeg været i DR i fire år, og jeg har tracket, som det hedder, når man optager radio i stedet for at sende live, i tre år. Det er noget længere tid, end de fleste andre holder til. Det er en sendeform, som er super fleksibel men også ensom, fordi man ingen redaktion har, ingen kolleger at sparre med og vokse med. Jeg går alene i studiet og går hjem igen, kors det lyder bedrøvet, haha! Det har det sgu også været nogen gange, når jeg har siddet en lørdag fra 15-23 og bestilt falafler på Just-Eat for at nå at optage mine timer. Den eneste selskab har været rengøringsdamen, som tømmer skrællespande, men det gør hun jo ikke lørdag kl. 19.30, for hun er fornuftig nok til at være hjemme hos familien og se et eller andet talentprogram!

Sendeformen har dog været mega praktisk i forhold til bloggen og dét at læse ved siden af, ret fleksibelt. Men det er heller ikke i den radioform en karriere, som sådan bliver skabt. Det er et startsted; mega god platform til at lære at formulere sig, tænke hurtigt, få en rytme, blive tryg ved en mikrofon. Men det sidste lange stykke tid har jeg på en eller anden måde manglet udfordring. Og så har jeg været knusende heldig at få ekstratjansen på Smag. Og så bliver det endnu tydeligere, at jeg ikke rykker mig det andet sted. Giver det egentlig mening at prøve at forklare jer, hvordan tingene fungerer? Hvordan jeg arbejder? Jeg fortæller egentlig ikke så meget om det, fordi mit arbejde på radioen skal skilles ad fra min blog, også efter aftale med bosserne. Men lige i dag giver det meget god mening at dele lidt.

Jeg synes, jeg sidder fast. Og så har jeg tænkt på, hvad jeg egentlig har lyst til. Og jeg ved det ikke – der er ingen drøm lige nu. Og det er da problematisk at være drænet for drømme og ambitioner på arbejdsfronten, er det ikke? 25 og færdig. Der er ingen penge på pensionskontoen, så det er ikke en mulighed – det ville sgu da også blive et langt liv at få mimrekort som 25-årig og insistere på pensionistrabat i svømmehallen!

At jeg ikke helt kan se mig selv arbejdsmæssigt har fået skubbet mig ud over kanten, og nu har jeg sagt det job op, som nærmede sig sovepudestadiet. Kender I ikke det, når man får sin løncheck, og det da egentlig går meget godt, og tiden bare går, så er det svært at tage initiativ til andre udfordringer, søge nye jobmuligheder, tænke store tanker? Jeg har i hvert fald tendens til først at “tage mig sammen”, når alt er sat på spidsen – hvis jeg står uden arbejde. Så nu skubber jeg mig derud. Siger nej til en rimelig stabil indkomst, som vistnok må tælle som den dumme del, nu jeg har realkreditlån og et højt cortado-forbrug. Men så må jeg downscale. Jeg er dybt priviligeret, når jeg tillader mig at sige et job op for at finde ud af hvad jeg skal, når der er så mange, der gerne vil have et. Ærligt talt. Men hvis man går demotiveret på arbejde, går og bliver mere og mere trist og uinspireret, så er det måske bedre selv at stoppe op og sige fra end at blive smidt ud på et tidspunkt, fordi niveauet er dalet drastisk. Det fortjener Aftenvagten dælme heller ikke. Jeg var jo lykkelig og stolt, da jeg fik arbejdet…

Så fra 1. oktober står jeg én sendedag om ugen på Smag. Jeg har bloggen, og så har jeg tilmeldt mig Music Management på tilvalg (kønsstudier var fuldt optaget, æv) og min bachelor. Det skal helt sikkert nok gå. Og så må jeg finde ud af, hvad jeg skal. Jeg har lige set, at min yndlings-M&M’s står i nøjagtig samme situation, så måske jeg skulle slå hovedet sammen med hende?

Hvis I har nogle idéer, ønsker, forslag til indlæg, større sager, så stik mig dem i kommentarfeltet! For fra 1. oktober har jeg noget mere tid at skulle bruge, og så kan jeg da ligeså godt starte med en udvidelse af bloggens indhold. I kan godt fornemme at indlægget er lidt frem og tilbage, ikke? Jeg gentager og gentager mig selv – er i processen omkring at overtale mig selv til at synes, at det er den rigtige beslutning.

NU vil jeg pakke mine sager og betale min kafferegning og bevæge mig ud i byen – det er nu alle pensionister og barslende damer huserer, kan jo lige fornemme stemning, om det var noget!

God fredag!

 

English recap:

I made a big and scary and exciting decision – I quit one my radio jobs, that I have been doing for 1,5 year. I need new inspiration, new energy and I feel like I have given the show my all. It deserves some new blood and enthusiasm. It feels god awful to say no to a steady income in exchange for a chance to pursue a dream I don’t even know what is at the moment. But I’ll figure it out. A leap of faith is in order. It will be alright.

 

   

23 kommentarer

  • […] år. Men også en lettelse fordi det skærper mit fokus. Og det kunne jeg godt trænge til, apropos det her indlæg. Så skal jeg have fikset Nick-Carter-situationen i panden hos Suka-Sanne. Forbi et PR-bureau, der […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] og nye udfordringer. Sille har sagt op på cover, Mette Marie vinker farvel til Elle og Cathrine vil ikke længere være at finde hos aftenvagten på P3 (btw. alle 3 nogle damer hvis blogs jeg […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Cathrine,

    Jeg plejer ikke at kommentere, men jeg følger din blog på feedly der minder om det gamle google reader. Dit feed der ser lidt sjovt ud – der kommer helt vildt mange film-posts med downloadlinks. Det virker lidt forkert og ser ret skørt ud, og de kommer her fra dig og ligger i feedet men findes ikke på bloggen.. For mig ligner det at dit feed er blevet hacket…..

    Jeg vil gerne sende dig billeder af screenshot’et og hvis du er interesseret, så smid mig lige en mail…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Du har jo her på bloggen ofte givet udtryk for, at du gik rundt med den følelse af at mangle udfordring og at du ikke rigtigt udviklede dig arbejdsmæssigt. Derfor tror jeg beslutningen er god – og en erkendelse af, at man må lukke nogle døre for at andre kan åbnes. Det er tid til forandring 🙂
    Jeg er tror det tager tid at finde ud af næste skridt, men så længe du har et drive og en lyst til noget nyt, så skal det nok lade sig gøre! Glæder mig til at følge med her på bloggen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og så er vi 3… To x C og MM. Det lyder da ikke helt skidt… 🙂

    Hvergang jeg kommenterer her, så føler jeg mig lidt som den gamle dame, der sidder og kloger sig på den desillusionerede måde, men på den anden side, kan jeg heller ikke løbe fra, at jeg har 14 år i branchen i rygsækken og nogle dyrtkøbte erfaringer.

    Jeg tror, du har gjort det rigtige. Det er glæden, der skaber vejen og mulighederne, ikke at man gør “det rigtige på papiret”

    Jeg har været supergod til at gøre alt det rigtige og fornuftige. Hængt fast i det kedelige, knoklet som besat for at skabe nye muligher og konsekvent overhørt alle min krops signaler om, at jeg ikke synes det var fedt og at det faktisk var helt forkert for mig.
    Når man går imod sine værdier, gør man faktisk vold på sig selv. Ikke at alt skal være sjov og ballade altid, men man er nødt til at have noget glæde og passion omkring det, man bruger sine mange arbejdstimer på.
    Du ved jo også at jeg endte med det store sammenbrud, fordi jeg ikke lyttede til mig selv. Og nu har jeg taget konsekvensen: Jeg kommer ikke tilbage.

    Det er en crazy beslutning når man lige er flyttet til Kbh og har en megadyr husleje mm. Men jeg tror mere på, at jeg finder noget nyt, når jeg er drevet mod det af interesse end når man prøver at slippe væk fra noget. Fordi man bedre kan mærke om det er noget, man gerne vil.

    Såe…. CCMM, who knows 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Saba

    Jeg elsker dine indlæg hvor du reflektere over livets svære beslutninger og giver os læsere indblik i dem. Det er der ikke mange bloggere der gør.
    Jeg kan helt klart relatere til den situation du beskriver. Er selv blevet færdiguddannet for et halvt år siden, og aner ikke hvad jeg skal gøre. Det er pissesvært at få job lige nu, og man må tage hvad man kan. Men på den anden side så vil man jo heller ikke nøjes med hvad som helst og lave noget der gør en ulykkelig. Det er svært!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    øhm er det bare mig, der får nogle vildt mærkelige indlæg fra dig om at downloade film eller er din blog blevet hacket?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Dette indlæg er helt sikkert i top 3 over de indlæg, der har gjort størst indtryk på mig. Hvor er det dog dybt befriende, at du ikke har styr på alting. Virkelig! Jeg har længe undret mig over, hvordan du fik alting til at gå op – og hvorfor du gad(!) arbejde så meget – men en kombi af studie og lidt arbejde, det kan jeg forholde mig til! 🙂 Velkommen tilbage blandt de ‘normale’ unge i 20’erne. Her er sgu meget rart , i øvrigt 😉 Sagde selv i juni nej tak til et laaabert undervisningsjob på uni ved siden af mine egne studier – havde simpelthen bare ikke lyst til det. Følte, at jeg burde, fordi det kunne være så inderligt godt for karrieren, cv’et, netværket (you know the drill), men havde bare. ikke. lyst. Overhovedet! Så jeg sagde nej. Og jeg ved fortsat ikke, om det var hjernedødt-dumt. Time will show. Anyway, dejligt indlæg, du er sej! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det sindssygt sejt gjort, men når du har det som du har det så er det jo helt sikkert det rigtige valg. Alt det kedelige med realkreditlån og dyre kafferegninger det skal nok løse sig. Du finder noget der er endnu bedre, som der ikke ville have været plads til uden den beslutning! Der er simpelthen ikke noget værre imo end at lade sig nøjes, dét kommer man altså ingen vegne med og man får aldrig det fulde liv som vi alle fortjener!

    Pisse sejt af både dig og MM!
    Jeg glæder mig til at høre hvad i begge finder på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh! Det er jo stort det her! Jeg synes at du er sej!
    De store beslutninger har, i min erfaring, aldrig helt føltes helt rigtige. … Men det er jo også kun sådan det må være, når det er sats? Det dér med ikke altid at leve helt på den sikre side? Rigtighedsfølelsen kommer først retrospektivt.
    Jeg giver dig i hvert fald stående bifald.
    Jeg kom til KBH kun med en midlertidig lejlighed, og en virksomhedspraktik på to måneders varighed. Da jeg sagde min Aarhuslejlighed op, havde jeg hjertet godt oppe i halsen, for nu gjorde jeg jo noget der strengt taget ikke var nødvendigt. Jeg havde jo en lejlighed, og jeg havde jo det dér jobtilbud. Men jeg ville væk. Jeg ville have nye græsgange, og det var NU jeg havde en livssituation der gjorde, at jeg kunne tillade mig det. Let me tell you, jeg har ikke fortrudt én eneste gang! Når jeg tænker tilbage på Aarhus, savner jeg kun vennerne. Lejligheden får jeg nærmest klaustrofobi af at tænke på, og jeg får sådan en ensom knude i maven, ved at tænke på mit liv der; Det blev levet på andres præmisser. Nogle gange er de sats man tager, altså det eneste rigtige. Det lyder som om, at du har truffet et helt rigtigt valg, og det lyder VILDT spændende med Music Management!
    Skide flot, Cathrine! Jeg hepper, kan du tro!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så godt gjort Cathrine! Kender alt for godt den situation med at sidde fast – og hvor svært det kan være at komme til det næste stadie. Jeg blev uddannet Cand.mag. i Turisme sidste år og endte med at sidde fem måneder på et meget lille turistkontor ude på Lars Tyndskids mark. Det var seriøst de længste måneder i mit liv og jeg følte bogstavelig talt at jeg visnede. Heldigvis var det kun en projektansættelse og det fik derfor (heldigvis) en ende af sig selv. Men nu aner jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal – turisme er faktisk det sidste, jeg gider lige nu. Men vi finder ud af det, gør vi! Jeg hepper på os, og jeg synes, det er super fedt, du ikke bare vil ‘nøjes’ og rent faktisk gør noget aktivt for at komme videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fedt og modigt gjort! Du har jo helt ret, at man ikke kommer nogle vegne, hvis ikke udfordringerne og specielt også sparringen er der. Så er det bedre at søge derhen hvor man kan lære og udvikle sig. Jeg håber det hele løser sig og falder på plads! Det lyder stadig til at du har mange bolde i luften med studie, blog og radio, men du har efterhånden nok lært at jonglere 😉 Sådan mærker jeg det i hvert fald her på den anden side!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er slet ikke skyggen af tvivl i mig om, at du har gjort det rigtige. Og det er kraftstejlme sejt, at du tør – med reallån und alles. Det bliver godt, vent du bare og se. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I er nogle seje damer I to! Jeg kan mærke, jeg får helt ondt i maven bare af at læse om, at I gør det… MEN det er også en kæmpe inspiration. Og du har helt ret, man SKAL følge hjertet, ellers bliver man måske en 25-årig pensionist fanget i en lønslaves krop.
    En af dine kollegaer (vi nævner ingen navne) går og drømmer om at gøre det samme, men tør simpelthen ikke. Den person har nu siddet på samme pind i over 10 år, og bliver mere og mere bitter på livet, som dagene går. Spild af fantastisk talent! Og vi andre kan godt se det…
    Hvorfor fortæller jeg det? Jo, jeg håber vel egentlig på, at det kan bakke dig lidt op i din beslutning, fordi det netop KAN ses, hvis man ikke er rigtig glad. Og som du selv siger, så kan det være, det ville være medvirkende til enten at sparke dig ud af butikken eller “bare” forhindre dig i at komme videre i en anden stilling.

    Jeg hepper på dig! (Ikke mindst fordi jeg håber, det kan give mig lidt håb om, at det faktisk kan lykkes at finde noget nyt, som gør en glad, når man lige pludselig har mistet alle sine drømme)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid Lykke

    Kære Cathrine!

    Du er skide sej! Du tager et stort og uhyggeligt skridt, men det skal nok flaske sig, med noget som du brænder for!
    Du har en helt utrolig herlig energi.
    Ønsker dig held og lykke, knæk og bræk og alle de andre klichéer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Det lyder som om, du ved, det er den rigtige beslutning. Men ja du kunne også supplere den fantastiske MM som barslende mor med velskrevne hverdagshistorier 🙂 og a pro po er der meget få Fridahistorier for tiden…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kir

    Det lyder da til, at du har taget en helt rigtig og velovervejet beslutning:) held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Go Cathrine, go! :* Jeg tager hatten af for at du tager et valg og ikke lader dig nøjes! 🙂 Der venter dig en nye spændende muligheder derude, det er jeg slet ikke i tvivl om! 🙂 Kram C

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Candy floss knit