Nyt på horisonten; arbejd'arbejd'arbejd'
Det er fredag, og jeg har en alene-hjemme-dag, og jeg GLÆDER mig. Min kærestes selskab er noget nær det bedste, jow jow. Men hold kæft jeg glæder mig til at sidde med computeren i skødet hele aftenen og se Bridesmaids eller andet skod (okay, Bridesmaids er alt andet end skod – stadig pissesjov), uden dårlig samvittighed over at tjekke lidt ud. Eller måske jeg skal se Vild med dans? Verden er min østers, haha! Og så skal jeg købe mad, tror jeg og nyde et glas rødvin. Bum. Skal I ud? Eller skal vi chattes ved i aften på bloggen? Selv elsker jeg MM’s Freitags-fragen. Hvis der er nogen på linjen i aften, så kan det være, jeg skal stjæle konceptet for en aften? Konceptet er, at man må stille Mette Marie alle de spørgsmål man vil, og hun svarer så længe, der er Vild med dans.
Når men grunden til de to selvfede portrætter i morgendagens indlæg er, at jeg vil give jer en lille opdatering på arbejdsfronten (portrætterne blev taget i foråret til Smag). I starten af sommeren fik vi at vide, at Smag skulle blive et to-værts-program, og det blev jeg SÅ glad for. Det er vanvittigt trættende at sidde hver dag i studiet alene, ikke at kunne grine med andre end sig selv, at det hele hænger på én. Kort efter sagde Sara op, som i øvrigt skal en masse andet spændende ude i verden. Og så blev spørgsmålet, hvem der skulle blive min medvært. Det har taget cheferne laaaang tid – hele sommeren. Men nu er vi landet på en ret genial løsning, hvor en af programmets producere, som også er nyslået vært, skal være min medvært. Han hedder Mads, og jeg kender ham ret godt. Vi har gået på samme folkeskole. Han gik en årgang under mig på Film- og Medievidenskab. Han er tilfældigvis (okay, ikke så tilfældigt) også kærester med en kær veninde fra selvsamme studie. Og så har vi arbejdet sammen på Smag i de snart to år, jeg har været der. Det er match made in heaven.
Der har været masser af dummy-optagelser – øvelsesoptagelser som man laver i studiet, hvor man leger, man sender live, og så tester man hinanden, nye elementer osv. og får efterkritik bagefter. Som en form for flysimulator. Selv om den bare er sejere og vildere, hah! Vi har været til masser af møder, og så har vi sendt Smukfest sammen som en rigtig god øvelse.
Nu er det. Hele denne uge har vi udviklet, grinet, drukket kaffe og arbejdet hårdt på, at vi på mandag kan vende tilbage. To værter. Ingen weekendsendinger mere, som jeg ærligt må indrømme, jeg glæder mig over. Vi sender mandag til fredag, ligesom de fleste programmer. Vi bliver to værter, og det hele er vildt spændende. Det føles virkelig som om, at programmet er blevet opprioriteret, og jeg er vildt glad.
Det betyder også, at jeg kommer til at arbejde fuldtid. DET har jeg også glædet mig til. Jeg har ikke arbejdet fuldtid LÆNGE, og når jeg har, så har det typisk været fordelt ud på flere arbejder. Det her føles helt voksent og rigtigt, at jeg skal møde 9-17 i hverdagene. Hurra! Det føles som højdepunktet i radiokarrieren indtil videre.
Det kommer til gengæld også til at betyde, at bloggen bliver presset. Det er klart, at jeg kort har overvejet at stoppe bloggen – jeg forstår godt, hvorfor mega dygtige blogkolleger er stoppet undervejs, som de fik fuldtidsarbejde. Det ER en udfordring. De fleste af os vil gerne hænge med venner, familie og kærester, når vi har fri fra arbejde. Men sådan en størrelse her giver også mig sindssygt meget glæde. En dagbogsoptegenelse over mine sidste fire år af livet – der er sket så meget, og jeg har det på skrift. Og så er der JER! Som på mange måder er digitale veninder. I sender mails, kommentarer, lader mig være en del af jeres hverdag. I går var jeg til vinsmagning på min kærestes arbejde, og Kirstine, en sød læser, kom over og sagde hej. Jeg lovede hende, at hvis det hele bliver presset, så må prioriteringen være at blogge mindre frem for at lukke hele baduljen. Ama’r halshug.
Det kommer helt sikker til at have sin betydning på indhold, på mængde af indlæg osv. Men jeg må forsøge, så godt jeg kan. Og så må jeg sætte blogambitioner derefter. Heck, Acie arbejder fuldtid og har en smuk blog oven i. It’s possible.
NU vil jeg lade computeren være, hoppe i bad og skynde mig på arbejde. Kan I have en smuk fredag? Vejret ser strålende ud over Frederiksberg! Og hvis det kniber det mindste, så hop på den her liste <3
Ja eller som frk Fierce, der ind i mellem er væk, men kommer stærkt tilbage med meningsfulde indlæg. For mig er hyppigheden ikke så vigtig, såfremt substansen er god – hvor din blog altid har levet op til begge kriterier 😉
Og kæmpe stort tillykke med jobbet!!
Præcis, der er masser af seje piger, der kan det hele. Selv om vores omstændigheder er forskellige; mand/timeantal på arbejde/hund/whatnot. Så må det blive derefter 🙂 KH
WUHU, hvor lyder det bare mega fedt, tillykke med det!
Hvad tid sender I så? 🙂 Glæder mig til at høre det nye forbedrede program!
Og bliv for guds skyld ved med at blogge 😉
Vi sender sædvanligt fra 12-15, men bare ikke i weekenden længere. Herligt 🙂 TAK! KH
Mon ikke de fleste af os har fuld forståelse for færre indlæg frem for et fuldt stop på Rockpaper-fronten..
Og SÅ smukke billeder, du ser jo brandgodt ud!
Tak Lisbet – det er også prof redigeret 😉
Det handler bare om at finde balancen. Det skal nok lade sig gøre, over tid om ikke andet 🙂 KH
KÆMPE tillykke med det! 🙂
TAAAAK Søs 😀 KH
Arhmen altså kæmpe tillykke med jobbet!
Og nej stop ikke med at blogge! Hellere færre indlæg, end ingen overhovedet!
Deal! I’ll do my best! og kæmpe TAK 😀 KH
Ej hvor dejligt Cathrine 🙂 Tillykke med dit nye gamle job.
Personligt glæder jeg mig helt vildt til I igen er to på Smag på samme tid.
Startede Le og Nicholas ikke også ud med at sidde der sammen? Det synes jeg, at jeg husker. Det giver en fed pingpong. Også for os der troligt lytter med.
Vi ses på instagram, høres ved fra på mandag og læses ved når du har tid 😀
Hav en god weekend. Mht. aftensmad synes jeg du skal få Roomservice forbi med nogle ruller og lidt fra LêLê 😉
Haha, ja det er jo lidt nyt gammelt 😀 Jow det startede vist to, og det giver altså bare noget særligt til programmet. Ping ping som du siger, et venskab man har lyst til at være en del af. Det håber jeg i al fald 🙂 Jeg er SÅ spændt! God weekend!
PS: LELE ligger lige om hjørnet fra os – jeg glemmer den altid 😀 Jeg må derned! I dag blev det sushi. Har tænkt på det lige siden der var sushitema i Gandhi haha! KH
SEJT med jobbet, stort tillykke!
Og jeg er meget enig med de andre – hellere færre indlæg end slet ikke nogen. Vi kan ikke undvære dig!!!;-)
Åhhhhhr Ditte – du kan tro, det også gælder den anden vej! Tænk på hvor mange bloggere der stopper og så vender tilbage. Jeg ville jo også savne jer!
At have en blog, svarer nogenlunde til at have er barn!
Selvfølgelig kan man da det samtidig med et fuldtidsjob;-)
😉 Hvad svarer det så til at have fuldtidsjob, barn OG blog? 😉 En børnehave?? 🙂 Haha….
…..ej, det kan du sagtens søde Cat. Og jeg vil også mene at substansen er vigtigere end hyppigheden. Selvom det unægtelig ER en udfordring nogle gange, i hvert fald for mig.
Ps: Hvor er du dog åndsvagt lækker på de fotos. Gys, du er HOT! Piiiift. Og tillykke. Voksenjob, ring på fingeren og verdens fineste Frida. Kan man ønske sig mere? 🙂
Tillykke med radio jobbet på fuldtid! Hvor er det bare godt gået 🙂 Du har kæmpet hårdt, og så lykkes det – virkelig fortjent 🙂 TILLYKKE 🙂
Jeg vil glæde mig til at lytte med i radioen 🙂
Jeg håber (som alle de andre læsere) at du får tid til at blogge bare i ny og næ – fordi her er så hyggeligt inde i dit internet-univers 🙂
Spændende – jeg glæder mig til at lytte med:) Lige et sidespørgsmål. Jeg var inde forbi jeres side på dr.dk og når man klikker på programsiden og Mere om værten, så bliver billedet over teksten om jer til et kryds.. Er det meningen?
Tillykke med den nye job-situation. Jeg glæder mig da bare endnu mere til at høre Smag fra nu af 🙂
Og ja, jeg stemmer også for mere lejlighedsvist indhold end et fuldt stop, tak <3
Du må aldrig stoppe med at blogge! Fik helt et sug i maven, da jeg læste sætningen om, at du har overvejet at stoppe. Du er min all-time-yndlings-blogger, så det ville virkelig være trist. Men for pokker hvor må det også være svært både at have fuldtidsjob og “fuldtids”blog. Jeg kan sagtens forstå dig! Men hvor ville det være et tab for blog-verdenen, hvis du stoppede! 🙂
Fantastisk med fuldtidsjob og smag. Tillykke! Det er altid en fornøjelse med dig i radioen. Yes!
Stemmer i med alle andre – ALDRIG luk bloggen! Dine ord er guld, du skriver så levende og godt. Er sikker på du finder en balance 🙂
Alt godt
/Mille
tillykke med “voksenjobbet”! 😉 og god idé med freitags-fragen. Kommer dog ikke selv til at læse med i aften, da jeg skal til korprøve, mens manden er hjemme med vores baby. Men jeg vil helt sikkert læse svar/spørgsmålene imorgen! Nyd din soloaften 🙂
Stort tillykke. Det lyder som en rigtig spændende udvikling af Smag, som jeg vil glæde mig til som lytter.
Allerede inden jeg havde læst den sidste del af dit indlæg, hvor du selv skriver det, havde jeg tænkt, at du jo “bare” kunne lave et mindre antal indlæg fremover og så måske prioritere lidt i typen af indlæg. Der er ingen, der forventer daglige opdateringer fra din side, men jeg er sikker på, vi er rigtig mange, der uanset hvad, stadig gerne fortsat vil have lov at følge lidt med 🙂
God weekend!
KÆMPE tillykke med at du har fået et fuldtidsarbejde! Hvor er det bare pisse fedt for dig 😀
Jeg glæder mig til at høre lidt af det nye Smag, jeg forstår godt du glæder dig over, at du ikke længere skal på alene. Det bliver stensikkert smadder hyggeligt.
Og så til det med bloggen… Du må ikke stoppe! Ligesom du selv skriver, så er det meget bedre med færre indlæg, for jeg vil ikke undvære din farverige verden. Siden jeg stødte på din blog for flere år siden, har jeg hængt med, og elsket hvert ord du berigede med. Så jeg håber du finder en gylden middelvej, og det er okay ikke at kunne altid på en gang.
Når det så er sagt. Kæmpe thumbs up for alt det nye, og jeg glæder mig stadig til at følge med <3
Jeg har ventet i årevis på den DR-fuldtids-ét-sted-stilling, det er så dejligt altså. Jeg finder helt klart en middelvej – det skal jeg. Selv om det selvfølgelig var en overvejelse kort, så har det slet ikke føltes som en mulighed! I’m staying 😀 Du har været med nærmest altid, at du hænger ved. Det gør mig virkelig taknemmelig. Virkelig! KH
Hvor er du smuk på de billeder!
Hvis bare jeg kunne lave hjerte-øjne-smileys! TAK TAK TAK 😀 KH
Ej hvor sker der meget spændende! Det er jo helt vildt 😀 Kæmpe stort tillykke med forfremmelsen – det er det vel? Når vi kommer hjem, står den på P3 hver dag 😛
Så I kommer hjem?? 😀 Det vil jeg glæde mig til! Og så alligevel… Hvor skal jeg så eventyr’e hen i hverdagen 😀 KH
På et tidspunkt kommer vi i hvert fald hjem 🙂 Spørgsmålet er mere hvornår 😉 Selvom det kunne være fedt at bosætte sig et sted i udlandet – allerhelst USA, hvis jeg må ha’ lov at vælge, haha – så er DK nu også rar. Men mon ikke eventyrerne stadig fortsætter derhjemme – ellers lever vi bare højt på dem vi allerede har samlet sammen 😉
Feeedt – Hvor er du sej!
Og tak fordi du bliver. Jeg glæder mig til at følge dig, både på bloggen og i radioen. Du gør det SÅ godt!
Åhh Camilla, den støtte! Den opbakning! Den er UVURDERLIG! Og simpelthen unik – jeg er så taknemmelig. TAK! KH
Tillykke med de gode jobnyheder! Elsker at høre dig i radioen. Er ret misundelig på dit liv lige pt. 😀 USA-tur, forlovelse, fedt job og et yndigt hjem (som jeg lige har købt Boligmagasinet for at studere).
Du må endeligt ikke lukke bloggen – den er virkeligt min yndlings! Færre indlæg kan vi leve med, når det nu skal være 😉
Knus og kram din største fan <3
Jeg føler mig altså ærligt talt også mega heldig. Virkelig. Jeg er så heldig. Jeg samler alle de gode øjeblikke sammen, så jeg kan huske dem, også når det regner på en mandag og cyklen er punkteret (hvilket den faktisk var i forgårs, hehe).. KNUS og KRAM lige tilbage!
Fedt med Smag! 🙂 Jeg er glad for at høre, at bloggen ikke stopper. Den bidrager med så mange gode ting; glimmer, eftertænksomhed og inspiration i hverdagen. Tak for det!
Det glæder mig, at du holder fast i dit job.
For nogen tid siden læste jeg flere blogs, men jeg har efterhånden valgt de fleste fra. De interesserer mig nemlig ikke rigtig, fordi indehavernes liv adskiller sig så meget fra det liv, de fleste af os andre lever.. Det er de færreste forundt blot at bruge tiden på forskellige events og hjemlige refleksioner, og den type indlæg er ikke vedkommende – for mig i hvert fald.
Glæder mig til fortsat at læse med..
Det kan du tro, jeg gør. Men overvejelser har været der – begge veje. Nu er det bare et af jordens fedeste jobs at være på P3, så det kunne jeg på ingen måde give afkald på 🙂 Jeg er super glad for, at du bliver hængende! KH