OOTD: Mig og mine to brudekjoler
Det her må være det mest ultimative #ootd (oufit of the day) eller bare “dagens-indlæg”, jeg nogensinde har lavet, haha! Det I har ønsket jer som punktum’et i hele bryllupsbaduljen. Det bliver det sidste indlæg, der har med brylluppet at gøre, men til gengæld også med noget af det vigtigste i fokus. Nemlig brudekjolen. Og nu vi er ved det – tjek endelig Saras guide til den makeup hun lavede på mig HER.
Tilbage til kjolen. Nogen af jer husker måske, at jeg spurgte på FB – kan man tillade sig to kjoler? Er det underligt? Eller mest af alt – vil jeg fortryde at skulle skifte og ikke bare have én “the one”.
Men hvorfor overhovedet overveje to?
Det skal jeg fortælle jer. Jeg bor ikke så langt fra Maria Fekihs ret fine brudekjolebutik. Og det har gjort, at jeg er trasket forbi med Frida mange gange på gåtur. For ca. to år siden, en virkelig kold og mørk efterårsaften, så jeg den smukkeste kjole, jeg nogensinde havde set i vinduet. Den var fyldt med sten, og jeg husker at tænke, hvis jeg en dag skal giftes, så skal det være dén. På sin vis helt enkel – rund hals og t-shirt-ærmer – men fyldt med glimmer og sten. Helt fortryllende. Jeg fik lyst til at trykke næsen helt tæt op ad ruden, som et barn foran en slikbutik.
Jeg har ikke tænkt på den siden, men da vi så blev forlovede, så var poppede den op igen.
ALLE BILLEDER AF CAMILLA JØRVAD
Sådan en kjole skal jo passe til den dag, man planlægger. Og vi besluttede os for en tidlig vielse klokken elleve, så vi kunne nå til nordsjælland til middag og have så meget bryllupsdag som muligt – jeg har hørt, at mange af dem, der først bliver gift sent på eftermiddagen, føler dagen er væk, som de blinker med øjnene – vi havde virkelig mulighed for at være i det og nyyyde dagen ved at blive gift tidligt. Det kan kun anbefales.
Jeg begyndte at kigge kjoler, og den første, jeg prøvede, var selvfølgelig drømmekjolen, den fra vinduet; Jocasta fra Packham. Men den syntes jeg lige pludselig ikke passede til klokken elleve om formiddagen og slet ikke i kirke. Den larmede, var nedringet og alt for evening gown-agtig til et formiddagsbryllup. Den var meget babe-agtig.
Det fik mig til at lede videre. Jeg prøvede alt muligt forskelligt i alle mulige forskellige butikker, som I også så i forrige indlæg. Det kunne jo være, jeg kunne få noget af det, Jocasta kunne, i en anden kjole. Måske sten på kjolen men med slæb og måske mindre nedringet. Da Maria så havde trunk show sidste år, hvor hun havde alle modellerne fra Packham i butikken, fik jeg også prøvet den nyeste version af Jocasta, som Packham lavede, med slæb, lange ærmer og en anden udskæring (den næstnederste i det her indlæg). Men… Det var bare en anden kjole, og den var slet ikke ligeså fin som den første.
På det tidspunkt var vi i december, og jeg havde fået at vide af både Høvring, Maria, og hvem jeg ellers prøvede hos, at leveringstiden var 6-8 måneder, og jo mere tid, jo bedre. Det snerpede til. Og jeg var ærligt talt træt af at prøve uden at få “The One”-fornemmelsen. Jeg havde været i Bride Fashion, Jesper Høvring, i London hos både Brown’s Bridal og Jenny Packhams flagship store. Jeg gad ikke mere.
Nu jeg var hos Maria for at prøve den der Jocasta-søster, så så jeg også en anden kjole. Nemlig modellen Vallespir fra YolanCris. Den var ny hos hende, og der var et eller andet over den, som fortryllede mig. Den var simpel, men så fin. Den var blød og let, og selv om den var gulvlang, kunne jeg sagtens se den blive lagt op, så den blev hi-low; kortere foran, lang bagpå. Det var nemlig også en ting, jeg havde ledt lidt efter. De små prikker gjorde bare, at den ikke var “the ordinary” brudekjole. Og så var den i tyl! Det havde jeg slet ikke forestillet mig at bære, men den var bare anderledes.
Så foreslog Maria noget, jeg slet ikke havde tænkt på; “hvorfor overvejer du ikke to kjoler?”. Først var det et; “EJ!” – det kunne jeg ikke. Man har jo én brudekjole. Men så talte vi om setuppet; det var en lang og ret forskellig dag – tidlig vielse, casual stemning med engangsservice og Adam i jakkesæt. Middag på Havreholm i smoking og guldbestik. Det var to virkelig forskellige scenarier. Og der var dresscode om aftenen efter Adams ønske – det vil sige ALLE ville skifte til lang kjole. Hvorfor skulle jeg som brud ikke skifte?
Dét fik det hele til at falde på plads for mig. Jeg gik med Jocasta, som jeg hele tiden har drømt om og ikke kunne slippe, og Vallespir, som kunne noget helt andet men var helt perfekt til det, den skulle.
Tylkjolen var egentlig med “empire”-snit – det vil sige, at den havde en meget kort overdel og så skar taljen på den højt oppe og stoffet faldt så ned tungt. Det gjorde også, at den var SÅ blød og rar at have på. Selv om den var i tyl, så var den ikke kæmpe stor i skørtet, og kanterne på kjolen var ret skarpe, hvilket gav lidt kant til den ellers søde kjole. Prikkerne var så cool – elsker prikker – og så gik det jo op for mig, at prikker lidt var en ting til brylluppet med prikker på invitationer, slikposer, gæstebog osv.
Jeg følte mig helt rigtig til kirken. Den havde slæb, men ikke for langt. Læderjakken fra Nørgaard var den sejeste detalje, der matchede mine grå sko, og den kom af inden vi gik i kirken. Sløret var fra Packham, lånt af min svigerinde og fyldt med bitte små sten.
Den kjole var helt rigtig og meget mig. Som jeg skriver nu, slår det mig faktisk, at min nederdel til min konfirmation for tolv år siden faktisk også var prikket tyl – det er da lidt sjovt. Totalt full circle.
Jeg synes, at den var den rigtige slags tylkjole – jeg følte ikke, den blev for romantisk, og skoene, læderjakken og håret gjorde også sit. Jeg havde hos blomsterdamen bedt om blomster, der IKKE var romantiske. Jeg havde ønsket mig protea – de sorte – og masser af støvet grønt. Det blev den fineste krans og buket, der passede rigtig fint til kjolen.
Og så var der den anden kjole. Mit lille Jenny Packham-number.
Efter vielsen tog vi tilbage på det hotelværelse, jeg havde sovet på, og der skiftede vi til smoking og aftenkjole. Og jeg følte, vi var taget durk ud af en James Bond-film. Adam i Boss-smoking, der bare sad drømmegodt, shit han var flot, og så mig i min glimmerkjole. En kjoleudgave af Britneys Toxic-bodysuit, har jeg tænkt, haha!
Det var så fedt, for jeg skiftede på toilettet, Adam stod inde på værelset, så vendte han sig om, og så fik han overraskelsen af mig i ny kjole. Vi har det fedeste billede, hvor hele hans ansigt og mund bare siger WAUW! Det var lige dét, jeg drømte om.
Jocasta var den første, jeg prøvede, og jeg nåede at prøve den i London og flere gange hos Maria, før jeg købte den. Jeg var så forelsket i den, men kunne ikke helt se den smarte løsning.
Det kunne Maria, og jeg er så glad for, at hun ligesom slog en streg i sandet og foreslog noget, jeg ikke selv havde tænkt, når nu jeg selv var så kjolefrustreret. Gå med to kjoler. Og ved I hvad? Det var SÅ fedt at have to kjoler – og jeg endte faktisk med at skifte til en tredje, dog bare en gammel hvid H&M Trend-kjole jeg havde hængende, da klokken var omtrent 01.00 – jeg ville ikke trashe den smukke stenkjole på et dansegulv – og det er nu engang sådan jeg danser, haha! Der ryger en finke af fadet og sko hen i hjørnet.
Det var også så fedt at have to så forskellige kjoler på – dagen var jo totalt forskellig fra reception til middag. Og at holde skiftet hemmeligt, og først lade folk se kjole nummer to på Havreholm – det var FEDT FEDT FEDT. GOD overraskelse.
Hvis du overvejer, om du kan have to eller flere kjoler på – GO for it. Helt seriøst, der er ingen ærgrelse hos mig over at have haft to kjoler på. Der var flere på FB, der sagde, at man altså kun havde én brudekjole, den man blev viet i. Men ved I hvad? Det er begge mine brudekjoler, de er vidt forskellige, og en drøm i opfyldelse. Jeg ville ikke have gjort det på anden måde. Det var så fedt at kunne skifte, ligesom alle gæster gjorde, og jeg følte mig som en bad ass Bond-babe i den glimmerkjole om aftenen, som jeg stadig ikke ville have følt mig godt tilpas i i kirken. Og den YolanCris-kjole var ligeså fin, sej og kirkepassende, som den skulle være i min optik. Jeg vandt på begge fronter, følte jeg! Der var flere gæster, der nævnte, at det var en fed kontrast – den uskyldsrene i kirken, præ-vielse, og balladekjolen, post-vielse. Helt symbolsk.
In the end: Det vigtigste er, hvordan du har det. Og sørg for at få god hjælp i kjolebutikken. Selv fik jeg nærmest en ven i Maria, og vi mailede sammen, og den dag jeg hentede kjoler, havde jeg også et stort glas Summerbird-mandler med til hende som tak.
Hun fik sammen med sin skrædder lavet den helt rigtige løsning til mig, og jeg stolede fuldt ud på deres smag – fx talte vi en del om, hvor langt den skulle lægges op, den første kjole. Skulle man kunne se knæ? Eller skulle den gå til anklerne? Den endte det helt rigtige sted, hvor den stadig var klassisk. De fik mig virkelig til at føle mig så fin på dagen.
HVIS I er til Jenny Packham-kjoler, så vil jeg lige tippe om, at Maria har trunk show på Jenny Packham i næste uge den 28. og 29. oktober.
Hvis I ikke har set Say Yes to The Dress, så ved I måske ikke, hvad et trunk show er, men normalt har alle brudekjolebutikker kun et mindre udvalg af kjoler hjemme fra hver designer. Den slags fylder alligevel en del. Men til et trunk show bestiller de helt eksklusivt mange flere samples hjem fra designeren. Så i stedet for at have fem-seks Packham-kjoler at vælge imellem og prøve, så er der måske femten-tyve. Hvis du køber kjole på dagen, så får du 10 % rabat, og det var præcis til trunk showet sidste år, jeg købte mine to kjoler. I kan booke tid HER.
29 kommentarer
Du lignede (ligner?) en drøm i de to kjoler, og hvis ikke på sin bryllupsdag, hvornår skal man så gå all in på kjoler?
PRÆCIS 😀 Og tak Marina, det var en drøm i opfyldelse! KH
Må man spørge om hvilket prisleje sådan nogle kjoler ligger i? Det står ikke inde på hendes hjemmeside 🙂 Og det vil være helt pinligt at komme til prøvning på noget, som er langt over budget 🙂
Det er en super pointe – der er ingen grund til at spilde sin egen eller butikkens tid. Samme oplevelse havde jeg i London, hvor Brown’s er waaay over budget for mig. Det var ikke så rart.
Men du kan faktisk se priserne nævnt inde under hver designer på hendes hjemmeside – de er alle forskellige, men Packham er i den dyrere ende, fordi alle sten er syet på i hånden osv. Der er meget håndværk i dem 🙂 Men prøv at tjekke fanerne! kh
Du er og kjolerne er gude smukke!! Det har været en kæmpe fornøjelse at følge med de sidste mange år, Cathrine! Tak for det, og alt det bedste til dig 🙂
Aww Stine – tak <3 Jeg elskede dem også højt, som man nu kan elske materielle goder altså 🙂 KH
Kære Cathrine. Da jeg var til træning i går, tog jeg undervejs en lille pause (
Hej Cathrine,
så smuk du er i begge kjoler og selvfølgelig skulle du da gå all in 🙂
Og du elsker jo smukt tøj, så bravo at du gjorde det.
Begge kjoler er smukke og godt valg du tog perlekjolen på til festen.
Ønsker dig et dejligt forår, selv har jeg lavet flotte “Alice i eventyrland” Halloween negle på min blog.
Maria
Det ultimative OOTD, yes! Jeg er vild med dine kjoler. Du ser virkelig smuk ud i dem begge!
Jeg er blevet temmelig vild med Jenny Packham, så jeg tror nok det ender med, at jeg også – en dag – kommer til at holde mit livs fest i sådan en kjole. Jeg forstår udmærket, at du ikke kunne give slip på den.
Åh, ja. Dit bryllup har virkelig gjort mig bryllupsskruk. Men må nok hellere vente, til at jeg kan betale for det bryllup, jeg nu engang vil have.
Og fedt du gjorde hvad din mavefornemmelse sagde, og skiftede kjole 🙂
Jeg synes det var det helt rigtige du gjorde og synes det lyder som en løsning der er “meget dig”! Jeg synes begge kjoler er gudesmukke og helt perfekte! Jeg ville elske at gøre noget af det samme engang, men når du skriver om at det skal man bare springe ud i, tænker jeg bare at det vil man vel også gerne, men der er jo også det økonomiske aspekt. Tror de færreste har råd til TO dyre drømmekjoler?
Men man behøver jo ikke to dyre 🙂 Søde AC havde fx en billig kjole til anden dagen i italien, men som var så flot. Man kan gøre det på mange måder. Og så mener jeg også, at man “bare” skal gøre det, hvis det er det man føler for. Der var mange, der sagde til mig, at “det kan man altså ikke”… Og det kan man – det handler om at følge sin egen lyst og drømme. Fx havde en en billig kjole fra ASOS eller H&M også været smuk som 2. kjole, hvis man var til det. Du ved, hvis det er drømmen, med to kjoler altså, så skal man bare gøre det. Det var ikke min drøm, men det kom til at give så god mening i sidste ende 🙂 KH
He, jeg havde osse to kjoler; ‘billig’ Inwear hvid blonde kjole til vielsen, mellem-klasse grøn cocktail-sag fra Diane von Fürstenberg til dansegulvet – og så svinedyre sko fra Choo, som jeg jævnligt bruger i andre sammenhænge i dag. Også på job… De dyre kjoler så jeg ingen pointe i for mig, da man jo kun bruger dem den ene gang – men hurra for at andre går all in!!
Tak for en forrygende blog, som i alle årerne har ligget i top 5 hos mig 😉
Kære Cathrine! Virkelig smukke kjoler på hver sin måde. Har du gjort dig tanker om videresalg eller ? Jeg tror ikke jeg ville kunne nænne det 🙂 Og så vil jeg blot sige dig stort tak for en fantastisk autentisk blog og den tid vi har måtte læse med og følge dig. Det har været en fornøjelse og et kæmpeplus, at du har haft bloggen som et sideprojekt (om end det selvfølgelig ikke gør det lettere) og et arbejde ved siden af. Befriende at man har kunne følge med herinde uden larmende reklamer og talrige Boozt/Asos/Ellos/affiliate/spons-indlæg. Bare tak for din autencitet, arrangement og fine fine billeder og medrivende tekster. Jeg vil ønske dig alt godt fremover.
Tusinde tusinde tak for de søde ord Helle <3 Virkelig! Jeg har også NYDT at have bloggen, den har givet mig så meget. Så tak den anden vej også! Jeg har faktisk tænkt meget på det, videresalg. Men jeg købte kjolerne og havde råd til dem – så de er ligesom betalt. Der er ikke et stort hul efter dem, så jeg tror, jeg vil beholde dem. Også fordi kjole 2 klart kunne bruges i andre sammenhænge. Kjole 1 kunne til gengæld blive til en konfirmationskjole, hvis jeg får piger 🙂 De bliver vist begge <3 KH
Du er så smuk i begge kjoler. Jeg kommer til at savne din blog så vanvittig meget at jeg næsten kunne tude over det. Den er noget helt særligt – måske netop fordi du ikke lever af det. Jeg forstår dog godt din beslutning og synes du er så sej, at du lytter til din mavefornemmelse – ses i instaland!
WAUW… Ganske enkelt! Det er så meget ‘dig’ begge kjolerne, håret, tilbehør, blomsterne og skoene. Du gør det så godt 🙂 Tusind tak, fordi du har lukket os ind i din (og Adam og Frida’s) verden. Hvor har jeg nydt at læse alle dine indlæg. Det er vildt at man kan få et ‘forhold’ til en blogger jeg aldrig har mødt, det må klart være fordi du gør det så levende.
Jeg vil glæde mig over, at høre dig hver eftermiddag i radioen og håbe på, at du med tiden også finde ro og tid til at skrive igen, måske ikke på en blog, men så via et andet medie -for du kan virkelig noget!!
Jeg blev lidt i tvivl, lukker din blog hele ned, så det ikke er muligt er se gamle indlæg heller eller hvordan kommer det til at fungere? Dine indlæg omkring brylluppet har jo været geniale, og jeg håber da på at jeg indenfor de næste par år skal giftes, også ville det være så fint at kunne finde dem frem.
Om ikke andet -det bedste til dig, din mand og sødeste hund og tak for alle årene 😀
Kan man ønske sig et full circle billed – slap både af konfirmationskjole pig bryllupskjole?
Haha, det kan jeg desværre ikke fremtrylle 😀 Kh
Hej Cathrine,
Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge, hvor dine sølv stilletter med vingerne, som du havde på til brudekjolen i tyl, er fra?
Tak for svar 🙂
Mange hilsner, Cecilie
De er fra Valentino, de var i gråblå velour 🙂 Men der er flere indlæg om dem på bloggen, hvor du kan se dem nærmere. KH
Hej Cathrine. Hvor købte du din YolanCris-kjole henne? 🙂
Begge hos Maria Fekih 🙂 KH
åhh hold nu op hvor er du bare smuk i de to kjoler, især din nr 2 kjole.
Jeg har aldrig haft den store interesse i den slags bryllypskjole men du har godt nok åbnet en ny verden for mig, og når min tid kommer skal jeg helt sikkert have 2 kjoler og den ene kunne godt være i samme stil 🙂
Har du en favoritkjole af de to? Det virker lidt som om der har været mest fokus på kjole 2, men synes virkelig at kjole 1 også er en fantastisk sag 😉 Hvordan er dit forhold til den ift den anden
Jeg har virkelig nydt at følge din blog i gennem årenene og jeg håber virkelig meget at det kun er et orlov du tager men at du kommer tilbage engang i nærmeste fremtid, selvom det også lyder spændende med din DR kontrakt 🙂
Tak for alting – ligeom mange andre har skrevet så har det været fantastisk med en blogger der har været SÅ meget sig selv, så man som læser virkelig føler at man kender dig, uden overhovedet aldrig at have mødt dig 🙂
Kære Cathrine. Må jeg spørge hvilket program /redigering du bruger til at sætte dine billeder op, på denne måde i bloggen? Og den måde du får skrevet tekst ind over 🙂
Tusinde tak!
YES, billederne redigerer jeg i photoshop og collager laver jeg i picmonkey 🙂 KH
Hvor er de fine – begge kjoler;-)!!
Kan godt forstå, at du er stolt af dem;-) Og hey – once in a life time…;-)
Jeg kan altså ikke rigtigt finde frem til de præcise kjoler – kunne du mon hjælpe med links til dem?
Jeg er helt forelsket den hvide, prikkede kjole! Har aldrig tænkt på, at en brudekjole kunne være prikket, men selvfølgelig kan den det. Den er SÅ smuk og anderledes! Det er de begge iøvrigt! 🙂
Kære Cathrine,
Wow, fantastiske kjoler! Kan du sige hvor dine ballerinaer (Hvis det er ballerinaer :)) er fra?
Dem der er på de to smukke billeder taget i skoven med din Jocasta kjole på?
Knus
Ja de var gamle Lanvin-ballerinaer! Og tak 💜 KH