Træning og tanker
Stella McCartney for Adidas via Zalando, som jeg har købt på megaudsalg – lignende findes HER, HER og HER (sidstnævnte som jeg netop har klikket hjem)
Jeg var ret overrasket over, hvor mange af jer der faktisk gerne ville høre lidt om min træning! Og jeg tænker, at det er på tide at lukke lidt op for posen. Jeg vil forsøge at dække de spørgsmål ind, som I stillede mig for flere uger siden, og skulle der være dukket nogle nye op, så fyr af sted.
Hvorfor er du begyndt på sådan et intenst træningsforløb?
Helt fra jeg var barn, var jeg en af dem, der blev valgt til allersidst, når det blev lavet hold i frikvarterne eller til idræt. I ved, førstevælger og andenvælger. Hvis ikke den sidste, så den næstsidste. Og tit med sådan en “nårhmen, så tager vi Cathrine” – ja for der var jo ikke noget valg. Jeg har ofte været klassens klovn og gjort grin med mit dårlige boldøje, at jeg ikke løb hurtigt osv. Den der humor omkring træning og tanke om, at jeg “bare er sådan en der ikke træner”, det har hængt ved. Og den er ofte også bare blevet bekræftet af veninder senere hen.
Min familie er ikke specielt sportsinteresserede. Vi har aldrig set det i fjernsynet, og det mest aktive jeg husker fra barndommen ud over min egen springgymnastik, det er lørdag morgen nede på Asminderød Skole. Min mor til aerobic(-s, som man udtalte det dengang) i gymnastiksalen – mig med en matilde-kakao på bænken. Og så lige forbi bageren og få hvide rundstykker med hjem til morgenbordet.
Jeg har aldrig dyrket super meget sport, og jeg har derved også givet op, så snart træningen var hård. Jeg er slet ikke vant til at træning kan gøre ondt og være så hård, at man tænker kroppen giver op.
Det er ligesom mit bagland. Jeg har altid været en pind og derved ikke behøvet at træne for udseendets skyld. Indtil jeg blev 24-25 år i hvert fald. For jeg har de senere måneder begyndt, ubevidst, at vælge tøj fra, fordi det har vist dele af min krop på en måde, jeg ikke brød mig om. Det er jeg dælme for ung til! Jeg skal ikke gøre mig selv forhindret i at bære noget som helst andet, end det jeg har lyst til!
Jeg er træt af ikke at være stolt af min krop. Jeg er træt af ikke at give min krop den anderkendelse, den fortjener – den klarer faktisk ret meget, men med mig og min klovne-attitude, så griner jeg ofte bare af den. Og spiser en kage.
Det ville kræve en ret benhård beslutning og en stor indsats, hvis jeg skulle ændre hele den træningsmentalitet, jeg har haft de første 25 år af mit liv.
Hvor tit træner du?
Jeg træner primært styrketræning to gange om ugen og så løber jeg tre gange om ugen – såvidt jeg kan nå det.
Hvor træner du? Og med hvem?
Jeg har meldt mig ud af Fitnessworld – efter at have været betalende medlem i fem år uden at kunne holde motivationen og derved se resultater, så havde jeg brug for forandring. Jeg meldte mig ind i Sporting Health Club i indre by, og jeg startede fra dag 1 af op med en personlig træner, Joanna Jørgensen. Hun er hamrende dygtig! Det er en lidt dyr fornøjelse, men efter at have betalt i fem år for ingenting i Fitnessworld, ingen resultater af betydning, så synes jeg, at det er godt givet ud. Jeg har allerede set større fremskridt på denne her måned end på de fem år.
Min første aha-oplevelse:
Inden jeg startede, kom jeg på en vægt og fik målt fedt. Vægten sagde 59,9 kg (med fare for at træde nogen over tæerne, så har det aldrig før været så højt for mit vedkommende), men til gengæld var min fedtprocent kun 19,1. Og det er altså lavt. Så al den hetz og hån mod min egen krops statur – det har altså ikke været nødvendigt. En kvindes fedtprocent skal ligge mellem 20-25 %. Så bare den lille bitte del har givet mig en følelse af, at jeg altså slet ikke skal grine med, når min mund slynger dumheder ud om, hvor tyndfed etc. jeg er. Jeg er min egen værste kritiker.
Hvad er målet? Motivationen?
Jeg har ikke den store interesse for at tabe mig. Jo, de fleste af os kvinder vil sikkert ikke have noget imod at tabe “bare lige et par kilo”, og det ville også være okay, men ikke et mål. Derfor er min kost også derefter! Jeg skal spise meget og mange gange. Lidt mere protein og lidt mindre kulhydrat.
Vi talte meget om, hvorfor jeg havde kontaktet Joanna, første gang jeg var der. Og mine motivationer noterede hun for at kunne hjælpe mig med at holde fokus på målet over tiden.
– Jeg ville gerne føle mig helt igennem sund og ikke konstant være præget af dårlig samvittighed over, hvad jeg “burde/skulle” men i stedet være til stede i de øjeblikke jeg har. Træningen skulle give mig ro og være den gode ting jeg gør for mig selv i en travl hverdag. Så ville jeg gerne have en flot ryg og fin numse – brysterne har altid været der og siddet hvor de skal. Men nøj hvor har jeg ikke meget selvtillid på bagperronen. Det kommer!
Det holder mig oppe at kunne se forskellen, selvfølgelig, at mærke at min krop kan mere og mere. Godt træningstøj er også noget, der hjælper mig – jeg elsker H&M Sport, Casalls Scupltured leggings – de holder på ALT, når man fx løber, og så køber jeg de lidt mere eksklusive ting som fx Stella McCartney på udsalg hos Nelly eller Zalando.
Hvad er status på alle de gode intentioner?
Jeg har været i gang siden 1. september ca. I dag har Joanna faktisk målt mig og vejet mig – lidt tarveligt oven på en Oslo-tur med god vin dertil, haha! Hun har endnu ikke sendt mig resultaterne på mail, men de er i al fald gået fremad. Det eneste jeg lige husker er, at jeg har tabt 1 kg og to cm i taljen. Det er lige dét jeg ser for mig. Men hvad der er endnu vigtigere – jeg har sjældent haft det rarere med mig selv. Jeg må tage hatten af for min kroppen – i stedet for al den manglende tiltro og tillid. Den kan meget! Og jeg er gået op i vægt på MANGE områder. Jeg løber nu ca. 4 km to-tre gange om ugen og cykler fortsat 10-15 km dagligt, som altid. Jeg har det rigtig rart med at gøre noget godt for mig. Jeg kan se min krop ændrer sig, bliver stærkere for hver dag. Det er altså en forunderlig størrelse, sådan et korpus! Og så er det faktisk helt vidunderligt, at have sådan 1,5 time to hverdagsmorgener om ugen, hvor jeg ikke er online og bare er tilstede, apropos den snak.
Jeg skal køre frem til 1. december ca. – sikke en måned at blive overladt til sine egne ben og evner i, haha!
Hvad er sværest?
Det sværeste er maddelen. Den kræver nemlig vanvittig meget tid, synes jeg. Jeg er sulten nærmest konstant, jeg skal hele tiden have mad med mig. Det kræver forberedelse og også lidt ekstra af pengepungen, for jeg skal spise gode ting. Men træningsprogrammet er helt ligegyldigt, hvis jeg ikke også husker kostdelen.
Og så kan jeg faktisk mærke fra flere veninder og bekendte, at de synes det er fjollet. De forstår det ligesom ikke. Og det, synes jeg, er hårdt. At skulle forsvare at jeg har truffet en beslutning om at leve sundt for første gang i mit liv. Min kæreste sagde faktisk helt i starten, at han syntes, det var åndssvagt. Og det blev jeg så ked af. Jeg fik forklaret ham, hvorfor jeg gjorde det, og hvad det betød. Og siden har han støttet helt vild op. Endda været med ude og løbe et par lørdage – selv om jeg nu kan løbe fra ham, haha! Men det er hårdt, når jeg endelig prøver at gøre det godt for mig selv og ikke bare være “hende med hindbærsnitteguiden, der elsker holiday dip”, at fornemme at nogen gerne vil have jeg bliver i den rolle. Måske er det misundelse? I don’t know. Jeg har i hvert fald fået et par stikpiller rundt omkring. Men nu hvor jeg kan mærke og se forskellen, så gør det mig ikke så ondt mere. Det er lidt sjovt, som træning næsten er ligeså farligt et emne, som har ligeså, nærmest relgiøse, tilhængere og opponenter – som rygning!
Er der plads til bare en lillebitte kage?
JA! Haha, det gør jeg i hvert fald! Men i stedet for at bare at skulle have den – af sukkertrang, vaner og fordi “vi hygger”, så er jeg blevet bedre til at styre at vælge den til af vilje. Og så der jo nogle kager, som er bedre end andre – fx kokostoppe og romkugler. Kokostoppe er jo fx fri for gluten, som jeg prøver at undgå. Så kan jeg også nyde dadler og mørk chokolade og frugt på min skyr. Men i dag mere kontrolleret end bare “det ska’ jeg da ha’!”.
Alt i alt er jeg virkelig lykkelig for, at jeg har tilladt mig selv at investere i mit lille hus. Det glæder mig meget at gøre det her, helt egoistisk, kun for mig. Det glæder mig, at jeg for første gang nogensinde ikke halser efter min kæreste på en løbetur. At mine overarme ikke er ligeså brede som mine håndflader. At jeg ikke har dårlig samvittighed over for mig selv. At jeg føler, jeg er min alder 100 %.
Spørg hvis, I brænder inde med noget. Og ellers fortæl mig, hvis der er områder I kunne tænke jer at høre om.
Indlægget indeholder enkelte adlinks
Nike Free via Sarenza.dk – mine nye træningssko, som i øvrigt fåes i en milliard farver
English Recap:
A month ago I started up with a personal trainer. I have been spending WAY too much money on a gym membership and not getting any results after five years.
A personal trainer is a bit expensive but boy! I’ll tell you I am SO happy with my results already feeling my body improving every single day.
I have been laughing and complaining to myself about my body and it’s capabilities for years – always being picked last throughout my years in school – for football, softball, whatever. Always being a comedian, a clown, making jokes about it. But that has got to stop! I am too harsh on my body, and I am so surprised, every single day, of it’s work, it’s accomplishments etc. I am PROUD!
29 kommentarer
Du er simpelthen fantastisk, Cathrine!
Jeg elsker at læse dine indlæg og da jeg cyklede forbi dig i fredags ved 16.00 tiden, hvor du stod og chitchatte ved DR, så du bare så fandens rar ud med dit skønne smil. Din personlighed lyser ud af dig og dine ord bloggen. Se dét kan mange sgu lære af.
Hav en dejlig aften.
Bedste hilsner
Stephanie
Hvor er du bare sød Stephanie, tusinde tusinde tak. Sig endelig dav og pift næste gang 🙂 KH C
Har du virkelig skulle forsvare dit valg om at leve sundt?
DÉT skal du i hvert fald ikke tage dig af 🙂 Og husk, at selvom maden tager tid nu, så skal du bare sørge for at få det ind under huden, og så bliver det på et tidspunkt en vane …
Ja jeg tror måske, at mit valg om ændre mine vaner tager folk til sig som om deres valg så er dårligere. Det har jo intet med andre end mig selv at gøre 🙂 Jeg glæder mig til, at vanen indtræffer. Det kommer 🙂 KH C
Kender alt for godt at med, at andre ikke synes man passer ind i rollen som en, der dyrker motion. Begyndte at løbetræne i slutningen af juli, netop for at gøre noget godt for mig, og blev ligesom dig så overrasket over, hvad sådan en krop kan!! 😀 men så sidste lørdag faldt en bordplade ned over min lilletå, og siden har jeg ikke kunnet gå normalt i et par sko (kan du jo formentligt relatere til) hence al løbetræning er pauset. Er ved at blive sindssyg af rastløshed og synes bare det er så uretfærdigt! Så nu er al god træningskarma omsat til self-pity. ØV! 🙁
Sejt og sikke et fantastisk indlæg! Det er så vigtigt at gøre noget godt for sig selv – og KUN for sig selv og jeg synes simpelthen du er for vild!
Jeg omlagde selv mit liv for en lille års tid siden og har ændret kost, samt en masse træning og det giver bare pote. Jeg er selv 10 kg lettere og 100 gange selvtillid tungere 😉
Og folk vil altid være efter en – jeg tror det er misundelsens grimme ansigt, da de måske ikke selv kan komme i gang også er der jo altid HYGGEN, som skal skylles ned med cola og kager.
Men alt ros til dig og dine fremskridt, du er sej og modig at du har taget det spring!
Hilsen Anna
Hej, har nogenlunde samme træningsbaggrund som dig, og efter jeg selv har forsøgt forgæves i flere år at komme sådan i rigtig for lykkes det bare aldrig. Derfor er jeg også meget fristet til at hyre en personlig træner. Må jeg spørge, hvor ofte du træner med din personlige træner?
Årh hvor kan jeg nikke genkendende til mange af de ting du skriver, jeg er nemlig selv i gang med et forløb med personlig træner. Efter to graviditeter og mest barsel (barsel er åbenbart min nemesis når det kommer til vægt), kunne jeg efterhånden ikke genkende mig selv mere, så min mand gav mig et forløb med en træner (og det var ikke fordi han synes jeg var fed, han ville bare gerne have en kone med selvtillid igen, der turde gå ud uden spanx) 🙂
Jeg er på min 2. uge og som dig er maden det hårdeste, at skulle planlægge måltiderne hver dag, jeg er sgu glad for at jeg stadig er på barsel 😉
Min diæt er dog mere streng end din, men jeg har også 12 kg jeg skal af med, så ingen kage til mig (åh hvor jeg savner det), men mørk chokolade (Bjørnstedt fra Netto uden så meget sukker) er min ven, og mig som aldrig har kunne lide chokolade, det er dagens højdepunkt, alle 2-3 stykker jeg må spise 😀
Der skulle ikke mere end en uges vægttab til før selvtilliden steg til højder den ikke har været på i 4 år, og det skræmte mig at det faktisk har været så slemt, og giver mig mere blod på tanden 🙂
God træning, det er en super fed fornemmelse at mærke kroppen ændre sig 🙂
Det er da for fedt at du har taget et valg om at træning og sund mad skal være en del af dit liv – forstår ikke hvordan folk kan få sig selv til kommentere nedladende på det!
Men må jeg spørge hvorfor du ikke spiser gluten medmindre du selvfølgelig er allergisk? Synes den hetz der kører mod gluten i disse år er så mærkelig.
Jeg er helt enig i gluten-kommentaren. Den slags udmeldinger fra bloggere rundt omkring, alt for mange steder, er med til at give alle os andre normalt-varieret spisende mennesker et indtryk af, at vi gør ikke gør det godt nok – og så vidt jeg kan forstå, er der for ikke-allergikere ikke nogen gevinst ved at udlade gluten? Læs f.eks. Klarlunds kommentar til gluten-dillen http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sundhedsp/ECE2036119/klarlund-glutenfri-modediaet-er-langt-fra-en-slankekur/
Det gør mig faktisk lidt hidsig, at der skabes en eller anden sundhedsdiskurs omkring rigtig og forkert mad blandt bloggere, det smitter altså virkelig af på dem, der læser det – og så netop om et emne, der, uden jeg på nogen måde er specialist, i hvert fald ikke er videnskabelig konsensus omkring. Og umiddelbart tror jeg mere på en professor end på en eller anden træningsspecialist, der har en kort uddannelse bag sig.
Derudover synes jeg også meldingen om at træning kan være helt lige meget, hvis ikke kosten følger med, er med til at forstærke dette budskab. Igen, det smitter af på læserne! Når man sidder her bag skærmen og synes man egentlig gør det helt fint, når man kommer i fitteren et par gange om ugen og forsøger at tænke over at spise groft og grønt, men også spiser hvidt brød og sukker hver dag og alligevel sagtens kan se, at kroppen ændrer sig, virker den melding altså helt hen i vejret. Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor det skal være så ekstremt.
Personligt for mig har det en kæmpe effekt at læse den slags kommentarer om ‘rigtig’ mad og ‘for guds skyld hold dig fra gluten’. Jeg forsøger at holde fast i, at jeg ikke vil være ekstrem og at jeg gør det helt godt, men det er meget svært når det billede der males hele tiden.
Det kom nok til at lyde for hidsigt. Det er bare noget, der virkelig ligger mig på sinde. Det er selvfølgelig vigtigt at gøre noget for sin krop og har man det bedst med at gå all in, så er det fint for mig – det er jo skønt at se sin krop ændre sig og komme i bedre form. Min pointe er grundlæggende bare, at det altså smitter af på andres selvopfattelse, når man har sådan en platform her.
Helt enig i det med at skulle undgå gluten. Gluten er efterhånden ret udskældt og det giver ingen mening. Gluten er KUN din fjende hvis man er glutenintolerant eller har cøliaki (og nej det er ikke 100% det samme). Hver gang folk proklamerer, at de prøver at undgå gluten for at være sunde og ikke fordi de ikke kan tåle det, får det mig bare til ikke at kunne tage vedkommende seriøst. Det vidner bare om uvidenhed. Gluten er ikke usundt i sig selv. Og har man cøliaki bliver man altså alvorligt syg af gluten, fordi ens tarmsystem ikke kan tåle det. Det er som om at det er blevet svaret på alle maveproblemer hos folk at undgå gluten og lidt for mange diagnosticerer efterhånden sig selv. Det er virkelig dumt. Har man problemer med sin mave skal man få det tjekket. Det kan være så mange andre ting. Mange lider f.eks. af irritabel tarm og så er det bedste at indtage mange fibre, hvilke man hurtigt kan komme til ikke at få nok af, når man undgår gluten!
Det blev måske også et lidt surt opstød. Og generelt synes jeg at det er super fint at flere og flere går op i træning og sundhed. Men det er bare lidt som om at hele sundhedstrenden giver et uklart og forskruet billede på sundhed fordi alle pludselig ytrer sig. Vidende som uvidende.
Hej piger,
jeg gør mig på ingen måde til ekspert. Derfor skriver jeg heller ikke fulde indlæg om ANTI-GLUTEN-banden. Jeg synes bare, jeg har lagt mærke til, at min mave hæver op, når jeg får for meget gluten og for meget sukker og salt. Jeg kører absolut ikke en hetz, det er kun min egen oplevelse. Og så indeholder brød også en del kulhydrater som jeg prøver at skære lidt ned på og erstatte med mere protein. Min kollega har cøliaki så jeg ved udmærket hvad det er. Jeg bruger kokosfibermel og loppefrøskaller som erstatning fx og der er stadig fibre i. KH C
Det er også helt fint, og jeg synes heller ikke, at du udgav dig for at være ekspert. Det var ikke sådan ment 🙂 Men jeg synes virkelig, at man skal passe på med at råbe for højt, om at man undgår gluten. Der er lidt gået en trend i at skære gluten fra sin kost, og så tror rigtig mange, unge piger især, at det er det, der kræves for at føre en sund livsstil. Og det er ærgerligt, for det er jo slet slet ikke tilfældet.
Det samme gælder i øvrigt mht. kulhydrater. Kulhydrater er heller ikke fjenden. Her handler det om hvilke kulhydrater man indtager. om hvorvidt det er “hurtige” eller “langsomme” kulhydrater. Kulhydrater er f.eks. super vigtige på de dage man træner!
Desuden vil man oftest mærke en forbedring med maven, når man laver ændringer i kosten, om det så er at undgå gluten eller om det er andre former for ændringer. Så det er slet ikke sikkert, at det er fordi din mave er følsom over for det. Med det sagt skal man/du selvfølgelig gøre hvad der virker, og det bedste er at jo at prøve sig frem. Det er bare meget fint lige at have i mente, at fordi du mærker en bedring er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er det, der er løsningen på langt sigt.
Vil bare lige til sidst pointere, at det overhovedet ikke er et angreb på dig, men mere har at gøre med, at jeg er lidt træt af at alle efterhånden skal udtale sig om sundhed. Og jeg ved godt at mange af dine læsere har efterspurgt det og at du kun taler ud fra dine egne erfaringer. Men jeg synes som sagt, at man skal passe på, med hvad man får proklameret. Og en enkelt kommentar, der ikke er nærmere uddybet, omkring at du undgår gluten kan komme til at stikke dybt hos nogle, der måske ser op til dig, og din ret så skønne krop 🙂
Skønne Cathrine, din historie om altid at blive valgt som en af de sidste i folkeskolen og fastholdelsen af denne rolle “for hun er jo ikke sådan en der dyrker sport” gik lige i maven på mig!
Jamen, det er jo fuldstændig ligesom mig. Og sådan nogle ugentlige “afvisninger” i skolens idrætstimer sætter sine ar på sjælen og har i hvert fald for mit vedkommende gjort at jeg i mange år ikke havde særlig meget lyst til at kaste mig mig over noget fysisk anstrengende (det kunne jeg jo alligevel ikke finde ud af).
Jeg synes det er SÅ sejt og inspirerende at du gør op med det! High five!
Det er spændende at læse om dit forløb og det er fedt, at du gør noget, der giver dig noget tilbage, som du kan nyde godt af og være tilfreds med 🙂
Når du skriver, at dine veninder ikke helt forstår det, så tænker jeg måske, at det er fordi du er høj og slank og at du efter deres mening ikke har brug for at tabe dig overhovedet. Og i disse tider søger mange, mange piger på trods af, at de er slanke at blive det endnu mere og få muskler, sixpacks frem og whatever. Hvad der ikke er et problem (alm krop, der måske ikke viser musklerne så tydeligt) gør de til et problem. Og stræber efter det så meget, at mange ender med at bukke under for det. Det er hvert fald sådan det ser ud. Jeg ved godt, at du ikke er helt derude og at dit mål er et helt andet, men måske mange af dine bekendte tænker, at du i virkeligheden ikke har behov for det og derfor tænker, at det er helt skørt.
Glemte at tilføje og spørge om du har valgt at være åben om det fra starten for alle eller er det først nu senere, at folk har fået besked?
Jeg synes selv, at det er temmeligt sejt at gå i gang med sådan et forløb. Det må give så meget mere end hvis man bare selv går i gang. Det tror jeg helt bestemt 🙂
Jeg synes det er virkelig sejt! Og når jeg engang selv har råd til en privat træner, så gør jeg det også! Det er vildt, at du skal forsvare dig selv – det må være misundelse, tror jeg. Bare klø på og vis dem, hvad du kan 🙂
Hvad er så planen til december? Hvordan skal de træning så se ud? Fortæl endelig mere om din træning – det er dejligt med lidt inspiration og motivation for selv at holde sig i gang!
Fordi jeg selv har kæmpet med en spiseforstyrrelse i snart 9 år så synes jeg altid det er lidt svært at læse om folk der begynder at gå op i at leve sundt fordi jeg er så bange for at det tager overhånd og at personen bliver fanatisk. Jeg ved chancen for det er lille, men jeg håber du også selv har følehornene lidt ude og er opmærksom på om det begynder at tage overhånd. Men ellers så synes jeg er det er fedt at du får gjort dette for dig selv og allerede har det bedre i din egen krop – selvom jeg synes din krop i forvejen var perfekt som den er! 🙂
hvor er det bare fedt at høre, og virkelig inspirerende! Jeg synes du er kæmpe sej, og bare skal fortsætte – skidt med hvad andre siger, for det er ikke deres kroppe der bliver smækre-lækre 😉
Tak for altid gode indlæg – må sige at jeg på det sidste har kunnet se meget af mig selv i dig. Især det omkring at have meget om ørerne, for lidt tid og ikke selv indse det. Men det hjælper virkelig at andre får det italesat – det har i hvert fald hjulpet mig 🙂 så tusind tak <3
Jeg er en af dem, der overhovedet ikke finder de her indlæg interessante. Men det ved jeg, at der er mange, der gør og så må jeg jo bare lade være med at læse dem 🙂 Jeg synes det er overfladisk, udseendebaseret, bekræftelseshigende, og ja… jeg kunne blive ved. Men igen – jeg lader bare være med at læse de her indlæg, for jeg slipper ikke bloggen bare af den grund – det er den ALT for god til 🙂
Du synes emnet er uinteressant og har ikke lyst til at læse indlæg af den slags fremover – det er helt fair.. Men hvorfor kommenterer du så? At du lige får sneget en smiley ind til sidst ændrer jo ikke på, at du samtidig skriver, at indlægget/Cathrine både er “overfladisk, udseendebaseret, bekræftelseshigende”. Jeg kunne helt oprigtigt godt tænke mig at høre, hvad du forventer at opnå med sådan en kommentar?
Jeg tror faktisk godt, at Cathrine forstår, hvad jeg mener. Hun har før skrevet et helt indlæg om overfokusering på træning og sundhed på blogs og sociale medier i en grad så hun selv valgte at sortere nogen fra. Det jeg vil opnå med kommentaren er, at det ikke er alle der elsker de indlæg. Som jeg før har skrevet til hende, så elskede jeg, at hun spiste kage og ikke var som alle de andre..
Hej Kamilla,
Nu kender jeg dig jo ret godt fra kommentarfeltet, så jeg føler godt, jeg kan sige lidt til dig 🙂 Jeg vil alligevel medgive Mette, at jeg synes, det er unødvendigt at skrive: “Jeg synes det er overfladisk, udseendebaseret, bekræftelseshigende, og ja… jeg kunne blive ved.” Det er lidt hårde ord og ikke min hensigt med indlægget at være hverken enten eller. Der var mange, der spurgte ind til min træning sidst, og jeg ville gerne give mine bevæggrunde og svare alle spørgsmålene. Nu du skriver, du ikke er interesseret og du bare kan springe det over, så bare gør det, det helt i orden! Jeg kommer jo ikke til at fylde bloggen med træning, men et enkelt eller to indlæg kan vel gå an.
Jeg falder død om, hvis jeg bliver ved med at spise kage, og jeg har ikke ændret mig. Bare lidt på mine spisevaner – og det er vel tilladt 🙂
Tak for opbakningen Mette!
KH C
Åh, hvor er det bare ærgerligt at du skal forsvare din sunde livsstil! Det er virkelig forfærdeligt at sundhed skal forsvares hvis man ikke er overvægtig. På den måde kobles sundhed udelukkende til udseende og det synes jeg er vildt ærgerligt. Hvad med følelsen af mere energi? En glæde ved at give kroppen næring den rent faktisk kan bruge til noget? Jeg synes dine valg er super cool og det er virkelig flot du får tid til din træning og sundere valg med mad oveni alle de andre projekter 🙂
Jeg har selv spist efter en kostplan siden nytår og kan mærke hvordan andre synes det enten er lidt dumt, fjollet, unødvendigt eller direkte provokerende. Som om et fravalg af kage bliver et fravalg af deltagelse af fællesskab. Naturligvis skal der være plads til at nyde en kage med gode venner eller familie, men det bør vel ikke være eneste årsag til at man er sammen? Og behøver der være kage på bordet hver gang?
Stor respekt herfra og held og lykke med træningen!
– Annawarrington.dk
Tak for indlægget! Det er dejligt at høre tanker som dem du beskriver. Jeg befinder mig selv godt og grundigt begravet i den gruppe der stædigt insisterer på, at træning ikke er for os.
Det er vel af mange af de samme grunde som dig. Min familie har aldrig været sportslig. Jeg har altid følt mig (for høj og) klodset til sport. Mere boglig end sportslig, og jeg blev ALTID valgt til sidst i idræt. Jeg fik sågar et evigt 7-tal i idræt (den gamle skala) på gymnasiet, selvom jeg altid var der, og altid gjorde hvad jeg kunne. Nederlag på nederlag. Det er vel simpelthen bare nemmere at melde ud at jeg ikke er et sportsmenneske, end det er faktisk at komme i form.
Men for pokker, jeg ved jo godt at du har ret. Jeg har sågar rygproblemer der gør, at jeg BURDE træne (men samtidig siger jeg til mig selv, at jeg ikke kan holde til så meget. Der er en evig frygt for, at ryggen siger smæk igen…)
Dårlige undskyldninger på dårlige undskyldninger.
Det handler vel om tryghed, når alt kommer til alt. Jeg føler mig utryg ved træning. Og meget lidt brugbar. Og virkelig malplaceret. Og jeg hader at føle sådan. Det føles lidt som om, at jeg er tilbage i folkeskolen, og at jeg bliver set skævt til og at mobning aldrig er mere end et par meter down the road.
Jeg ved ikke helt hvad der skal til for at komme den utryghed til livs. Og om det først er efter utrygheden er kommet til livs, at jeg kan komme igang med træningen uden at stoppe igen. Men det er godt at høre, at du tager kampen op. Jeg glæder mig til at følge dig. Måske jeg får sparket mig selv igang igen. Og måske jeg faktisk kan fortsætte for good this time.
Jeg kom lige til at tænke på, om I stadig får kasser fra Årstiderne? Eller hvordan gør du/I med maden nu? Hvis du I næste “træningsindlæg” vil skrive lidt om kosten og den slags, må du meget gerne, hvis du har lyst naturligvis (og fornemmer at der er stemning for det) 🙂 God dag.
Det gør vi faktisk ikke, for jeg synes maden mindede for meget om sig selv, når man havde haft kasserne meget mere end en måned. Desværre! Jeg tror ikke umiddelbart, jeg vil skrive om kosten. Jeg sørger for at spise varieret. Seks måltider hvoraf tre af dem er mellemmåltider. Masser af protein, mindre kulhydrat. Og så er der en tommelfingerregel at benytte til hjælp: En tallerken bør bestå af en knytnæve kød, en knytnæve quinoa/brune ris/lignende og to knytnæver salat. Og så spiser jeg masser af kylling og knapt så meget rødt kød – max to gange om ugen. Det er sådan maden i hovedtræk 🙂 Vanløse Blues er det bedste sted at blive madinspireret! KH
Kæmpe high-five til dig! Et bevidst valg og så endda et svært et af slagsen. Giv dig selv en masse kredit, det er jo mega sejt!
Glad for at din søde kæreste har valgt at bakke op, det har nemlig en kæmpe betydning! Håber alle dine veninder følger trop, når de ser hvad det gør ved dig!
Rigtig god weekend og tak for den dejligste blog! ☀️