OOTD: Velourbukser og denim

Byhus version 2.0

Fredag aften var vi i gode venners lag – et par af min kærestes kolleger, en mand og en meget sød ispige, Cathrine (her taler jeg ikke om mig selv i tredje person, men om min navnesøster til ispige – Cathrine). Hun har indvilget i at lære at os at lave is – hun har en isbutik på Østerbro, Østerberg Is, og en specialeafhandling i selvsamme kunst. Seriøst Det kan man! Hun er skide sej og laver mega god is. I november fik vi den helt store introduktion til spisen med et fokus på flødeis. Denne gang var temaet sorbet. Men vi var ikke nået så langt som til at få fingrene i grøden, så ringede telefonen…

Vores meget søde ven, min kærestes gamle gymnasieven – OG vores arkitekt var i den anden ende.

Måske nogen af jer kan huske vores lille drømmeprojekt (nævnt bl.a. HER og HER)? I sin tid, før vi skrev under på det lille hus, der ringede jeg til kommunen. Vi var forelskede i huset, men det var jo ikke heeelt den rette størrelse – på papiret en stor 2v’er; lille soveværelse, stor stue og køkken-alrum. Og vi ledte jo egentlig efter noget med minimum fire værelser; soveværelse, stue, børneværelse, kontor-ish. MEN vi så jo muligheder i huset. Nogle lidt vilde nogen af slagsen; en ekstra etage oven på vores flade tag. Kommunenmanden sagde kategorisk nej i telefonen, men vi købte alligevel huset. Den hall, dér! Suk!

Det er to og et halvt år siden. Siden er vi flyttet ind og sideløbende arbejdet videre med projektet – primært vores arkitekt faktisk. Vi har haft en kommunemand ude på matriklen. Vist den model vores arkitekt har bygget af hele herligheden. Vi har skiftet sagsbehandler. To gange. Troet på det, og så mistet troen igen. Sendt det i nabohøring. Fået konstruktive klager som vi har rettet os helt efter – og lige som fristen for indsigelser løb ud, kom der en laaaang klage fra nogle genboer. De høvlede hele projektet ned. Goddamnit!

Det har været så vanvittigt – op og ned konstant. Vi var begyndt så småt at miste troen, endda kigget på andre muligheder. Vi havde faktisk fundet en lejlighed, vi skulle til åbent hus på i weekenden. Men så ringede vores søde ven, lige midt i sorbeten – byggetilladelsen er landet! “Der er hul igennem”.

SÅ. Nu kan vi bygge et ekstra værelse på toppen af huset. Det får udsigt udover byens tage. OG. Det får en tagterrasse i forlængelse. Vores helt egen tagterrasse. Det blivet ikke vildt stort og meget – vores grundplan er trods alt “kun” 50 kvm. Og der går vægge osv. fra. Men huset ender nu med at få tre hele værelser og et køkken-alrum/stue i nederste etage. Vi mister altså den gamle reelle stue, men vi er heller aldrig i den. Planløsninger og behov har ændret sig over tiden – i dag bruger mange af os tiden i køkkenet, rundt om spisebordet. Så køkkenet bliver lavet om, og stuen flytter sammen med den. Jeg tror på det.

Det er den vildeste forløsning. Jeg troede sørme ikke helt på, at det skulle blive. Der har boet folk her før, som har arbejdet på lignende, men alle projekter er strandet hos kommunen.

Hvornår går vi så igang? Well. Vi skal starte byggeriet inden for et år. Og vi skal også lige holde et stort anlagt bryllup. Først og fremmest skal vi have møde med ejendomsmægler, der skal vurdere værdien af det ekstra, vi kan bygge. Så i banken med de store smil (og tomme pengepung), haha, og så tager vi den derfra.

SÅ! Inden for det næste år kommer lidt byggeprojekt til. Byhus version 2.0. Hold nu kæft, det er fedt. Nu kan vi bo her for altid. Det er i hvert fald drømmen.

byggetilladelse

   

25 kommentarer

  • KÆMPE tillykke med det! Hvor er det bare vildt dejligt og fantastisk 😀
    Det bliver simpelthen et fantastisk hus I får bygget jer til, det er jeg sikker på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Jeg tror jeg har misset noget mht til jeres hus (eller bare svedt det ud). I har jo en trappe nu – hvor fører den hen? Skal I have bygget en 2. sal eller hvordan? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Vi skal have en tredje etage 🙂 Så vi bygger en helt ny trappe 😀 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Et vildt år på matriklen! Maraton, bryllup, tilbygning.. og hvem ved, hvad der ellers sker ind imellem dette. Bliver spændende af følge med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Ahmen det er liiiiige før, vi ikke kan rumme alle de forandringer 😀 Men heldigvis er det jo gode ting. Det bliver et vildt år, det næste fra nu af. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yay, tillykke, hvor fedt for jer! Så dejligt med drømme der går i opfyldelse!
    Og ja, hende cathrine laver sygt god is (min søster læste med hende, men gik så oste vejen i stedet (desværre)) 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Av det var heller ikke dårligt – sådan en oste-dygtig søster 😀 Det lyder da herligt! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Caroline

    Rigtig meget tillykke! Wuhuuuu

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Juhuuu, tillykke med det! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne Emilie

    Ej hvor bliver det spændene! Og sjovt at kigge med fra sidelinien som læser 😀 🙂 Kom til at tænke på noget, hvordan kan det være at den nye etage “kun” får et værelse? Tænker bare hvis grunarealet er 50 km2 kan det så ikke munde ud i flere værelser? 🙂

    Igen, totalt kæmpe tillykke tilladelsen ! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det ville jeg ønske, det kunne! Men 50 kvm er brutto målet – i Danmark beregner man vægge med, så dvs. netto kvm er noget mindre. Så skal der også være tagterrasse. Det næste skridt i selve projektprocessen – som ikke er bank osv. – det er at finde en ingeniør, der kan tegne projektet ud med rigtige mål. Men vi ender ikke med at få mere end 16-20 kvm. max. Så hellere hav et større rum end to mindre 🙂 Især i forlængelse af tagterrassen. Det er federe at have ét rum i forbindelse end to små 🙂 Det er så spændende! Tak! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Johanne Emilie

      Aaah, yes det giver totalt god mening, og ja ellere nogle gode rummelige kvm 🙂 Og øh hej til lækker tagterasse dén bliver da for lækker 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg har allerede besluttet, at der skal installeres en hængekøje deroppe 😛 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra von Hayn

    Vi har et byhus nede i Humleby som vi har bygget godt og grundigt om indeni. Sidste tiltag en syg fed skillevæg i jern og metal som skiller nyt soveværelse og stue. Tag gerne en kigger – det gemmer sig godt mellem madbilleder

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det ser så cool ud og er også en del af vores overvejelse. Kan du anbefale byggevejlederen? Vi går og leder efter nogen, der kan lave en totalentreprise 🙂 TAK! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • fedt, fedt, fedt – godt I holdt ud så. Glæder mig til at følge med i processen, det bliver med garanti vildt fedt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jajajajaja, det skal man åbenbart! Meget af arbejdet har også ligget hos vores arkitekt. Det har han sørme kørt cool. Jeg glæder mig til hele processen. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvor er det bare skønt og super fedt for jer! Glæder mig til at følge projekt byhus version 2.0 :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • YAY – hvor er jeg glad på jeres vegne – og jeg hvor glæder jeg mig dog til at følge med og suge inspiration. Igen!
    Vi er også netop gået i gang med en større renovering af vores hus. Og selvom det kan virke en anelse uoverskuelig at stå i byggerod igen, så er det altså også med sommerfugle i maven, når man tænker på det færdige resultat.
    STORT tillykke <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg glæder mig også sååå meget. Jeg har virkelig travlt med at få sat møde op med banken osv. så vi ligesom bare kan tage hul på det. Så føles det allerede nærmere. For sådan en utålmodig type som mig, så er det perfekt, at vi har et år til at begynde. Det er en tidshorisont, jeg kan klare! Læg lige lidt på insta – har vist ikke set noget endnu. Andet end din sygt lækre, pink sofa 😀 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shit. Hvor. Sejt! Stoooort tillykke, altså. Det lyder jo helt vildt lækkert. Tænker det er ret svært ikke at have mega lyserøde briller på, når sådan en melding tikker ind på linjen! Det bliver et vildt år på matriklen, det er jeg sikker på

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det bliver så vanvittigt (og sygt dyrt) et år, haha! Men det er sgu lidt fedt. Det giver virkelig en ro. Og også en tro på, at man ikke bare skal tage til takke – selv om vi taler myndigheder. Det er simpelthen den bedste nyhed længe. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Velourbukser og denim