OOTD: Om forskudsopgørelse, feriepenge og favoritjakke

Hverdagsglimt

Der er lidt meget i virkelighedens liv. Det kan I sikkert fornemme både herinde og på instagram – nothing happens. Nada. Der er selvfølgelig et bryllup, men det fylder ikke så meget pt. Stedet er jo på plads, tøjet er på plads, invitationerne kom på plads i denne uge. Arbejde fylder selvfølgelig almindelig-fuldtids-vis meget.

Der sker bare lidt meget oppe i hovedet. Jeg får mere og mere lyst til at bruge min tid som “almindeligt” menneske. På den måde, at når jeg har fri, så har jeg fri fra arbejde og kan hænge ud med venner og tage Frida ud på en lang tur eller løbe en time, hvis jeg har lyst til det. Adam har egentlig selv travlt, så det er mest af alt venner, jeg savner at ses med. Jeg savner også Adam, men som revisorkone er det bare den sædvanlige status-travle-periode. Den kender jeg. Jeg savner venner. Bloggen har helt uden tvivl taget vennetid de sidste fire år. Balancen mellem computer-/blogtid og tid IRL – det er bare svært. Især når jeg har ambitioner og har svært ved at slække på dem herinde. Jeg kan virkelig godt savne at arbejde deltid og så have et par ugentlige dage til at skrive her. Men da jeg havde det, drømte jeg om fuldtid. Klassisk, ikke?

På privatfronten sker der også meget – mit hoved er nok også bare ved at være lidt fyldt. Der er alvorlig sygdom i nær familie. Og så er jeg gået ind i et konfliktmæglingsforløb i familieregie, og det er bare mega hårdt. Det fylder meget og hele tiden – både til de ugentlige møder, men også når man går derfra.

Jeg er lidt mast. Ofte skriver I også, at I kæmper med at få tingene til at hænge sammen. Hvorfor er vi så stor en bunke af over-achievers, pleasers og do’ers? Alle de fineste fremmedord, jeg kan finde på at beskrive os (mig i hvert fald) der har svært ved at kende egne begrænsninger og som tror, tiden og energien hænger på træerne.

Jeg har haft lidt en møguge, men i går aftes besluttede vi os for at åbne en flaske bobler. Jeg fik en smuk blomsterlevering, og så gik vi tidligt i seng. I morges delte vi en fastelavnsbolle. Man må se på alt det gode, gøre lidt af det gode. Jeg skal finde ud af en måde at få alt til at gå op i en højere enhed. Og jeg kan mærke at løb gør godt. Det er GOD tid alene til at slå hovedet fra og ikke komme til at glo på telefonen og svare mails og sms’er. Løb er noget af det mest “i nu’et”-agtige, jeg kan komme på. Så inden aftensmaden i dag, vil jeg tage ud og løbe. Med mine nye smarte løbejakke, jeg købte på udsalg i morges. Gode ting kommer i mange former 🙂

kykkener280116_6

? Al verdens rædsler haglede ned over de to tømmermandshoveder i sidste weekend – vi slog til Søren fredag med middag hos os, og for some reason havde Adam et mål om at være teenagefuld, for han blev VED med at lave drinks til de to herrer. Og klokken 01.00 om natten hentede han også Musikquizzen-spillet. Vi damer var lige ved at gå brædderne af træthed. Men hyggeligt var det ?lykkener_280116_4

? Det var så dejligt at lave mit hikingindlæg – det har været på to do-listen LÆNGE, og det var også fedt at mindes alt det gode på turen endnu engang ?

lykkener280116_1

? Mit hoved har været tilbage på USA-turen næsten hele ugen. Vi har talt lidt om bryllupsrejse, og jeg har simpelthen så svært ved at forestille mig, at vi nogensinde kan komme på så vidunderlig en tur igen. Det var magisk! Heldigvis kom der også en del minder med hjem, som fx min fine bog over San Francisco med masser af nysselige billeder fra byen ?

lykkener280116_2

? … Selv om jeg har svært ved at forestille mig noget bedre, så skal vi da ikke droppe forsøget, haha! Vi taler altså stadig om Bali til august, HVIS vi får pengene til at række. Og det er der faktisk en mulighed for lige pt. HURRA! ?

lykkener280116_3

? Mine nye sneakers <3 De er så fine og får mig til at glæde mig dobbelt til forår ?

lykkener280116_5

? Jeg ELSKER salmer. En gammel kirkesanger som mig har sine favoritter – Sov sødt, barnlille og Alle mine kilder. Vi var til barnedåb forleden og jeg synger notorisk højt hver gang – også på de svar til præsten, som koret tager sig af; trosbekendelsem, amen osv. Mega nørd, jeg kalder arbejdsskade ?

lykkener280116_6

? På arbejde har vi fået en P3-elevator hvor et par af os værter er klistret op – det gav et dejligt akavet øjeblik, da herren ved siden af mig kiggede både IRL-mig og foto-mig i øjnene, skiftevis, uden at sige noget. Det virker kun en smule megalomanisk at stå ved siden af sig selv i en elevator med spejl, så vi i princippet var fire mig’er samlet på 6 m2 elevator. Og så en fremmed mand. Jeg fnes i skægget ?

   

12 kommentarer

  • jeanne

    Hahaha, min storesøster og jeg er selv gamle kirkesangere og jeg kan nikke SÅ meget genkendende til, at syge med på svarene til præsten, amen osv! Vi kan simpelthen ikke lade være. Arbejdsskade – det må det være, ja. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hvoooor har du købt de sneakers? *savle*
    Håber livet kommer til at køre på skinner snart igen, hepper på dig :*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      som i hvilken butik/online, kan godt se de er fra reebok 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      De kan købes inde i Naked – eller man har i hvert fald kunnet købe dem derinde 🙂 KH C

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Ah hahaha, har netop siddet i kirken idag til barnedåb ved min lilke nye kusine og sunget af hjertets lyst! Arbejdsskade efter 14 års korsang ❤️☺️ Savner det helt! Bare ikke søndag morgen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Caroline

    Jeg har flere gange været ved at købe de sko.. Nu gør jeg det sgu!
    God næste uge, det er jo snart forår 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Almbjørn

    Gisp! Enig med ovenstående. Heller meget få indlæg end slet ingen….
    De er værd at vente på, for du skriver fantastisk, fængslende og helt nede på jorden.
    Sygdom i familien er aldrig sjovt. Jeg brugte også mine løbeture som terapi, da jeg desværre mistede min far. Nu træner jeg op til Hammer Trail på Bornholm. At komme ud i den vilde natur er for mig den bedste terapi.
    Kram fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lille

    Av – jeg drømte om dig en nat.. Har haft mange problemer med boligsituationen, og pludseligt fik jeg lov til at flytte ind hos jer. Det var fantastisk. Du er fantastisk, og en evig kæmpe hverdagsinspiration. Hold aldrig op med at være dig. Jeg læser bryllupsindlæg og savner min kæreste jeg ikke har set i alt for lang tid, ugevis pga. arbejde og konferencer, men som rammer min seng om tre timer. græder lidt. men det skal der også være plads til. siger bare tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Nej, en fin bog! Har i selv lavet den? Og i så fald, hvorhenne? Er selv igang med at bakse en fotobog sammen fra mine 3,5 måned i Tanzania, men synes godt nok det er lidt uoverskueligt med alle de mange valgmuligheder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Manner nogle lækre sneaks!!! Og så må jeg også lige høre lidt mere om den lækre løbejakke, når du har tid. 🙂

    Er ked af at høre, at der er pres på hjemmefronten. Er enig med de øvrige damer i, at du skal tage den tid du har brug for og gøre de ting der giver dig god energi. Dine indlæg på bloggen er altid værd at vente på. 🙂 Håber resten af weekenden og den kommende tid bliver lysere og fyldt med en masse skønne og glade mennesker omkring dig. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lad ikke bloggen stresse dig, du har vist mere end nok at fylde dit hoved og din sparsomme tid med.
    Alvorlig sygdom og mægling fylder i sig selv meget og så alle de andre hverdagsting og et bryllup oveni, det er vist også toppen.
    Dejligt I forstår at hygge med bobler og hinanden 🙂
    Ønsker det bedste for dit familiemedlem og ønsker dig en afslappende weekend 🙂
    Hilsner fra mit lille blog bo.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, det tog mig vildt lang tid at fatte, at der altså VAR to af dig på det der elevatorbillede. Kan sgu godt forstå den stakkels forvirrede herre 😉

    Hvor er jeg bare ked af at høre, at der er øv på hjemmefronten. En ulykke kommer sjældent alene, og det hele kan virkelig bare ramle ud af ingenting. Kan ikke komme med vise ord på hjemmefronten, men med hensyn til bloggen, så ved du jo nok, at vi bare er glade for, hvad du kan give os. Er lysten og energien der ikke, så skal du ikke presse stakkevis af indlæg ud til os – hellere lidt men godt fremfro risikoen for, at du en dag ikke skulle have lyst til at skrive til os længere!

    Krydser fingre for, at du får en god weekend og end langt bedre næste uge 🙂
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Om forskudsopgørelse, feriepenge og favoritjakke