OOTD: Lyserød i London

Lykken er… (inklusiv London-tips)

Åh en vidunderlig tur det har været til London. At være sammen med vores lille niece. Svoger og svigerinde. Spise god mad. Ligge på luftmadras.

Jeg fik det vildeste grineflip meget tidligt lørdag morgen, da jeg vågnede ved, at jeg lå i V-form på madrassen. Luften var nærmest væk i den. Luftresterne havde samlet sig under hovedet og fødderne, og ligegyldigt hvor meget jeg kæmpede, kunne jeg ikke få luften til at fordele sig fornufigt. Kors, hvor jeg grinede af den helt åndssvage situation. Jeg græd og græd af grin – jeg tror aldrig, jeg har prøvet at vågne i et grin, men det var virkelig lækkert. Nok ikke for min kæreste, der ikke helt kunne følge med i mit anfald, hehe..

 

Et par enkelte tips til Londonsteder – flere kommer under billederne:

? Vi har gået rundt i området omkring Westbourne Grove, og dér er SÅ lækkert. ALLE de lækreste butikker er samlet her – både de rigtig dyre og de lidt mere mellemprisklasse butikker. Her ligger også Ottolenghi-konditoriet. Granger&co, hvor vi spiste morgenmad. Matchesfashion har en lækker butik der – der er et torv at sidde på bænk ved.

Vi spiste på E&O lørdag aften i Notting Hill, og det var MEGA lækkert – gode drinks, asiatisk køkken, fornuftige priser. Ca. 400 kroner pr. mand og vi fik drinks, masser af vand og mad. Bagefter gik vi på bar, som var mega fin, men desværre snart lukker – om et par uger. Men der ligger MASSER af barer i nærheden.

Electric Diner og biograf er ret legendarisk – i biografen er der daybeds at se film på, og man kan købe donuts i cafeen. Dineren har både morgenmad, frokost – servering til det meste af døgnet.

? Holland Park har en mega fin legeplads med masser af sand, hvis man har børn med. Der er også en meget simpel café og en lille isbutik, ret fint sted.

Hvis man er til afternoon tea, så kan jeg anbefale The Orangery – det er ret travlt, men meget fint sted i Kensington Gardens

En let frokost kan blive indtaget hos Fernandez&Wells – det er lækker tapas med plads i solen. Den ligger flere steder men i South Kensington, hvor vi var ligger den på Exhibition Road, og der er MASSER af andre restauranter – Kulu kulu er også god og budgetvenlig sushi!

Næsten lige ved siden af Fernandez&Wells ligger Kensington Creperi, der har noget nær døgnåbent, og de har virkelig god is og crêpes!

? Hvis I er til masser af gåture, så gå efter de gader, der slutter på “Mews” – fx Dunworth Mews eller Petersham Mews. Det er gamle, ofte brostensbelagte gader, hvor husene er så små og fine – typisk bag større og meget eksklusive boliger. I gamle dage har der været kvæg og lignende i stalden under huset, og så har der været bolig oven på. I dag er det nogle af de mest eftertragtede huse og gader, med smukke beplatninger, garager under huset eller også har folk udnyttet det til fulde etager. Det kan måske bedst minde om Kartoffelrækkerne, og så alligevel slet ikke. Jeg ELSKER at opdage nye Mews!

NU til små lykkebidder!

Processed with VSCOcam with f2 preset

… LONDON! Lykken findes i London (ét af mange steder den findes i). Den er hos familien. På gaden. I små lækre supermarkeder. Jeg kunne sagtens flytte derover, hvis muligheden bød sig. Der er så pænt, især i South Kensington, hvor vores familie bor.

Processed with VSCOcam with f2 preset

… His & hers! Og så i små fine kopper på V&A-museet. Måske en tøseting, men hele kaffedrikningen gik i stå for mig for at nyde de mega flotte engangskrus, haha! Lykken kan sagtens være i det ganske små 😀 Heldigvis for det!

(TIP: V&A (Victoria and Albert museum) har i øvrigt gratis adgang – undtagen til specialudstillinger – og inde i deres gård kan børn soppe og voksne drikke kaffe)

Processed with VSCOcam with f2 preset

… BBQ i familiens skød fredag aften. Gid vejret var mere med os herhjemme denne sommer, så vi kunne gentage succesen!

Processed with VSCOcam with f2 preset

… Min svoger og svigerindes overdrevet lækre townhouses gamle port, som arbejdshestene har passeret i tidernes morgen. Jeg kan blive helt rørt, når man kan mærke historiens vingesus. I anledningen af vores nieces fødselsdag var der pyntet til gæster!

Processed with VSCOcam with f2 preset

… KAGE KAGE KAGE! Hvorfor fa’en kan det ikke være godt for helbredet, nu det er så pokkers godt?? Hm… Det er godt for glæden, og det har også sin ret!

Processed with VSCOcam with f2 preset

… Min smukke svigerinde og lille niece ? 

(TIP: Min svigerinde er i øvrigt mega dygtig – hun har studeret på Christies i London. Nu har hun netop startet galleri hjemme i deres eget hjem. En anderledes måde at se kunst på ved at bryde de konventionelle rammer fra gallerierne. Kunst skal ses, dér hvor den skal bo: i hjemmet. Galleriet er “open for public” 5. juli næste gang – I kan se mere info HER, følge på insta HER. Selv drømmer jeg om et af Kate J. Parrotts sodværker, og se lidt mere HER og HER – ingen spons, bare en kæmpe vilje til at hjælpe min svigerindes seje projekt 😛 )

Processed with VSCOcam with f2 preset

… Kjoler med schwung i!

(TIPDenne her (adlink) er i øvrigt fra Asos – jeg har en 8’er, og den er lidt til den store side. Jeg skulle have haft en 6’er)

Processed with VSCOcam with f2 preset

… Morgenmad! Mit absolutte yndlingsmåltid på hele dagen. Min svigerinde var meget imponeret over, hvor meget jeg kunne spise, haha! Bircher muesli, avocadomadder OG en kokoscookie, top!

(TIP: Vi spiste morgenmad og frokost på Granger&co. og det var super lækkert – vær dog opmærksom på god kø i weekenden på den i Notting Hill)Processed with VSCOcam with f2 preset

… Der skal næsten være lidt lyserødt med i de her indlæg, ikke? Jeg kunne sagtens bo i det her lille hus  ?

(se meget mere lyserødt her, her og her)

Processed with VSCOcam with f2 preset

… Bløde kludetæpper af skyer – jeg får altid sådan en sitren i fingrene, en lyst til at mærke skyerne, hoppe rundt på dem, selv om det er godt jordens dummeste idé, haha!

Processed with VSCOcam with t1 preset

… At rydde op i gamle billeder og finde et lille lækkert et af Frida. Tænk at Frida selv har 241 billeder på instagram – call me crazy dog lady, again and again, haha! Jeg savner hende helt vildt efter ti dages adskillelse og koloni hos sine bedsteforældre. I dag skal hun hentes!

Processed with VSCOcam with f2 preset

… Et gammelt minde om kaffe i solen fra sidste år. Tænk der engang var en sommer, der var lun og lækker!

Processed with VSCOcam with f2 preset… Turkisklart vand! Endnu et gammelt ferieminde – fra de vi var på Sardinien sidste år  ? 

(I kan se tips til Sardinien HER)

   

5 kommentarer

  • Kaja

    Uh skal til London i weekenden (og høre Adele 😉 )
    Læser lige tilbage i dine tips omkring Notting hill og Mews 🙂 Har du et godt morgenmads tip til denne bydel. Har planer om at gå mere op opdagelse her. Har kun besøgt markedet og der var maaaaaange mennesker. uf…
    Tak for dejlig blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Kensington Square Kitchen eller Granger & Co er fine – men hent Yelp-appen og brug den. Så får I ingen dårlige måltider. God tur! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] vi var der, spiste vi god morgenmad ude, var (igen, igen) på V&A (læs mine små London-tips HER) og shoppede generelt minimalt. Det var kvalitet. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor er det hele rart! Jeg sad og blev helt glad af at læse indlægget. Så det er ikke kun lykken for dig, men også mig med sådan nogle billeder 😀 Håber snart sommeren kommer tilbage! Det var så rart med sol før 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke nogle fine billeder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Lyserød i London