13 råd til brudekjolesøgning + og de 5 steder jeg besøgte
Forleden blev jeg spurgt til hvilke steder, jeg havde prøvet kjoler. Og det vil jeg da gerne lige give en opsummering på, som inspiration til jer, der måske skal ud og kigge.
Jeg var forbi Maria Fekih, Jesper Høvring, Bridefashion herhjemme. I London besøgte jeg Jenny Packham og Brown’s Bridal. Vi bor ret tæt på Maria Fekih og Jesper Høvring, så de var oplagte. Bridefashion har et stort og forskelligt udvalg. Jeg tror, man skal være lidt selektiv med sine kjolesteder. Overvej om de rammer din stil, sådan ærligt, i stedet for at blive forvirret over syv forskellige steder. Jo flere kjoler man prøver, jo mere forvirret, tror jeg egentlig, man kan blive.
Jeg har forsøgt at formulere nogle af mine erfaringer gennem denne her proces – jeg kiggede første gang i oktober, og to måneder senere er kjolen købt. Timeline on point, haha! Meld endelig ind med jeres oplevelser, tips og erfaringer – eller spørgsmål!
1. LAV ET PINTERESTBOARD med kjoler du godt kan lide. Er der noget der går igen? Er det langærmede kjoler? Blondekjoler? Oneshoulder? Hav evt. app’en på telefonen og vis nogle af billederne til ekspedienter, så de kan afkode dig. Men vær også åben over for deres forslag.
2. BED DIN KÆRESTE OM HJÆLP og her mener jeg ikke, at han skal med ud og kigge, no go. Men prøv at spørge ham, hvad han kan lide, hvad han forestiller sig. Det er absolut ikke nødvendigt, men det er lidt sjovt at fornemme, om man er på samme side.
– Jeg bad min kæreste kigge ned over mit Pinterest-board og pege på de kjoler, han kunne lide. Han kunne overhovedet ikke sætte ord på andet end “jeg kan ikke lide store kjoler” – det siger ikke så meget. Men for ham var det nemt at pege og se det hele for sig. Det var lidt dejligt at blive bekræftet i, at vi kan lide de samme type kjoler.
2. TÆNK OVER LOCATION for det har altså også en faktor. Selvfølgelig kan man have præcis dét på, man har lyst til. Men et slotsbryllup ligger fx i højere grad op til bling eller ballgown, et bryllup i skoven giver mulighed for noget mere afslappet, løst og måske vintage?
– Vi har fra start talt om, hvilken vibe vi gerne vil have til brylluppet, og det har jeg haft med i baghovedet, når jeg har prøvet.
3. UNDERSØG PRISNIVEAU PÅ FORHÅND i de butikker, du skal prøve kjoler. På flere hjemmesider står deres priser noteret og ellers kender vi jo udmærket hestenettet 😉
– Min svigerinde havde tippet om Brown’s i London, men jeg havde ikke selv tjekket op på priserne. Big mistake. Deres starting point var 55.000 kroner – og det var for de billigste kjoler. Dem, ekspedienten forestillede sig mig, i stod i både 100 K og derover, og det er slet ikke dér, jeg er.. Det var spild af deres og min tid, og jeg følte mig lidt ved siden af.
4. LAV ET BUDGET og sæt et max. Hvad skal kjolen koste? Og hvis det virkelig er kjolEN, hvad kan du MAX strække dig til? Det er ret vigtigt at huske, når man først er igang, for så bliver alle priser lidt fiktive og man glemmer realitetssans. Det er ligesom at læse damemodeblade, hvor en bluse fra Louis Vuitton koster 20K, og så er den fra Malene Birger i samme modeserie jo vildt billig pludselig til 3K. Et godt udgangspunkt er at nævne budgettet, inden I finder kjoler.
– Jeg tror faktisk ikke, jeg er blevet spurgt én eneste gang, som jeg har prøvet. Jeg har dog selv sagt mit max, for det nytter ikke noget at forelske sig i noget, der er fordobler budgettet.
5. HAV HUDFARVET UNDERTØJ PÅ når du skal ud og prøve kjoler – det er altså en kende svært at se yndige blondekjoler for sig, når man kan se et par store sorte underhakkere under kjolen.
6. TAG GERNE DINE BRUDESKO MED så du kan se hele helheden for dig – husk også, at du måske har slør/fascinator/birdcage/blomsterkrans og blomster i hænderne. Der er ret mange add-ons på dagen, som gør, at man nok skal komme til at ligne en brud.
– En kjole jeg vendte tilbage til var i mine øjne ikke så “brudet” til at starte på, men når man lige tilføjer alle de rigtige ting på dagen og fin makeup, så er man jo ikke i tvivl.
7. ALLIÉR DIG MED EN ELLER TO “FASTE” KJOLEKIGGERE som fx en rigtig god (og ærlig) veninde, en søster eller en mor. En der er ærlig, men som også kan se, hvad du synes er flot. Det nytter ikke at have nogen med, som hænger fast i sit eget syn på en brudekjole – det er din og din kærestes dag.
– Jeg havde i udgangspunkt kun én eller ingen med ud at kigge. Jeg er rimelig klar på, hvad der klæder mig, så jeg ville ikke have ti meninger at tage hensyn til. Og jeg måtte også en enkelt gang bede min mor om at tie stille et øjeblik – jeg skulle selv lige mærke efter og høre mig selv, hah… Det var fedt at have min mor med flere gange, for så kunne hun være med på sammenligninger, pros/con osv. Det er også bare et dejligt minde at have delt.
8. FÅ PRØVET DEN DER VANVITTIGE KJOLE – de fleste af os har den der ene eller to kjoler, som vi ved, vi ikke har råd til eller som bare ikke er os. Men det er godt at få ud af systemet og blive bekræftet i vores retning og stil.
– Jeg var ret klar i mælet fra start – jeg skulle ikke have en ballgown-sag – sådan en stor prinsessekjole. Men nu regner jeg kun med ét bryllup, så hvornår får man ellers lov til at hoppe i den? Jeg fik prøvet en Elie Saab (den på billedet herunder) til 78K, så tung at nålene bøjede i ryggen og slæbet blev liggende, når jeg drejede mig om. Det var altså sjovt at få udlevet!
9. KØB ALDRIG ON THE SPOT – det kan jeg næsten ikke understrege nok. De fleste har fortalt mig, at jeg har riiimelig travlt med at få købt kjole, og “jo før, jo bedre”. Men i sidste ende skal det nok lykkes at få kjole hjem eller få den syet op fra bunden, så længe der er rimelig tid. Man behøver altså ikke købe et år i forvejen. De fleste vil jo gerne have salget og vil gå langt for at det kan lykkes. Og hvis det er umuligt at nå at skaffe lige præcis dén blonde, så er der nok en anden som er ligeså fin.
– Jeg har prøvet én kjole fire gange, og det var nødvendigt for mig at gå og tygge på den og mærke efter. I London talte de meget om, at hvis jeg købte min kjole on the spot, så fik jeg jo min betaling for brudekjoleprøvningen tilbage. Men de 300 kroner er altså komplet ligegyldige i det lange løb. Så don’t let them stress you.
10. PANIK IKKE hvis du ikke føler, at du bare har fundet KJOLEN. Den sødeste ekspedient hos Packham i London sagde, at hun kun havde oplevet TO der havde grædt i hele hendes brudekjole-sælger-dage. Den ene fordi hun for første i sit liv kunne se sig selv som, der kunne være smuk – ret trist og smukt på samme tid. Den anden fordi hele slænget hun havde med gejlede sig selv helt op – ret påtaget i hendes øjne.
– Jeg havde lidt tanken, at jeg fysisk ville mærke det, når den var der. Jeg kneb en enkelt tåre hos Høvring, men det var mest fordi jeg kom til at tænke på det der øjeblik i kirken, hvor dørene går op og jeg ser Adam. Men det tænker jeg tit på, og det får mig hver gang. Jeg har købt en kjole (eller kjoleR hæhæ), som jeg synes er vildt smuk, og som jeg kan se for mig på dagen. Men jeg har altså aldrig FØLT det der, de snakker om. Jeg er åbenbart ikke så sentimental om kjolen, og det er helt okay. Selv om jeg ærligt indrømmer, det begyndte at nage mig, at jeg ikke havde mit SYTTD-moment. Sådan er vi alle sammen altså ikke skabt. Det er ikke fordi kærligheden er mindre af den grund.
11. MAVEFORNEMMELSEN skal du altid stole på. Den kan være lidt svære at mærke, når der står en ekspedient og siger, du ligner en million og dine veninder siger det modsatte. Bed dem om at tie stille et øjeblik. Føles kjolen rar på? Føler du dig godt tilpas i forhold til pasform? Er der styr på sagerne i butikken eller føler du det roder lidt for dem? Gå altid efter mavefornemmelsen
12. LÆR SPROGET som ekspedienterne kaster om sig i flæng; sheath, one shoulder, duchesse, chiffon – nogen af dem gør i hvert fald. Det er så meget nemmere at finde det helt rigtige, hvis man kan beskrive sig ud af situationen, så TJEK DENNE GUIDE eller… Benyt dig af tegnsprog! De fleste fanger også den slags 🙂
13. DET ER BARE EN KJOLE, ja det får jeg næsten lyst til at skrive. JA, den skal være fin, fin på dig, og den skal føles rigtig, og gæsterne må gerne tænke WAUW! Men der er så mange ting, den dag, som gør, man kommer til stråle. Bridal bliss, they call it! Der er blomster og flot hår og prof makeup og en drømmemand for enden af gulvet – der er ingen tvivl om, at du er den smukkeste i lokalet, bare ud fra de ting.
Der findes så mange smukke kjoler, og en masse af dem vil du se hammergodt ud i. Det er de færreste, der ikke er yndige i en hvid kjole. Men du skal bare bruge én (max tre ifølge det her indlæg, haha). Måske er du heldig at få fornemmelsen af THE ONE. Men du kan også have en følelse af bare at blive forvirret – der er meget smukt derude. På et tidspunkt skal man bare træffe en beslutning og gå med den.
– Jeg har prøvet rigtig mange SMUKKE kjoler, og jeg har også fornemmet på jer, at I har sagt WAUW en del og samtidig udtrykt, at I var spændte på, hvad jeg dog kunne finde, der kunne toppe dem, jeg har vist. Men sådan er det ikke helt. Der er ikke noget, der “toppes”, man kan ikke som sådan smide mere glimmer på, putte mere tyl på. Det skal bare føles rart og rigtigt, og så er brudepar noget af det smukkeste, så det giver alt sammen mening på dagen.
HAPPY HUNTING!
I mine øjne er Jesper Høvring en af Danmarks dygtigste kjoledesignere i den kaliber. Han har virkelig et øje for kvindekroppen, og han er ærlig (næsten for ærlig), når man står dér udspændt i franske blonder. Men jeg kender en del, der er blevet gift i en Høvring-kjole, og der er jeg lidt åndssvag – så tænder jeg lidt af. I udgangspunktet “gider” jeg ikke dét, alle de andre har. Snotforkælet eller bare et spørgsmål om at gå sine egne veje.
Hvis jeg skulle have brugt ham, så skulle jeg have fået ham til at lave noget fra bunden til mig – noget vi måske tegnede sammen. Det var dét, jeg tænkte, han kunne. Men min oplevelse var lidt, at alle udgangspunkter var i kjoler, der hang på stativet. Mange af dem har jeg bare set til Elle Style Awards og lignende. De kunne dog sættes sammen på kryds og tværs, men det på stativet va ligesom udgangspunktet. Han er super dygtig, og jeg forstår godt piger, der drømmer om en Høvring-kjole til deres store dag.
Så var der min London-tur!
Jeg har alle dage haft et blødt hjerte for Jenny Packhams kjoler, lige siden min svigerinde blev gift i en for fire år siden. Hun var SÅ SÅ SÅ smuk. Packham er vanvittig dygtig til kjoler, der bare sidder. De er super behagelige og bløde og lidt bohemede. Min anke mod hende var lidt, at MANGE køber en Packham i dag- i hvert fald i modekredse, og det var lidt kedeligt. Jeg tænkte dog, at jeg kunne besøge hende i flagshipstoren i London og måske se et endnu større udvalg. Der var et lidt større udvalg end herhjemme, men priserne var VANVITTIGE. De kjoler jeg havde prøvet hjemme hos Maria kostede både 4K, 5K, 6K og 8K mere derovre. Det er der en teknisk forklaring på, men det er da dumt – ingen grund til overpris dén dag.
Så var der Brown’s. De har sindssygt mange smukke kjoler, men de fleste af kjolerne var simpelthen ALT for dyre til mig. Den jeg prøver med klemmer i ryggen var samplen – det var den, jeg kunne købe til halv pris, sat ned fra 100K til 50K. Selvfølgelig en god pris udgangspunktet taget i betragtning, men stadig dyrt for en kjole hvor perlerne hang og dinglede.Jeg endte med at købe min kjole hos Maria Fekih (tidligere Vintage Bride), som forhandler YolanCris, Delphine Manivet, Rime Arodaky, Elie Saab, Vera Wang og Jenny Packham for at nævne et par stykker. Jeg er gået forbi hende virkelig mange gange og kigget håbefuldt gennem vinduerne; “someday”. Jeg kunne ret godt lide det “lokale” perspektiv, hvorfor jeg også tænkte meget på Høvring. Det er nok bare mig, der er fjollet, men generelt er det faktisk noget, vi tænker over til vores dag. Ligesom at folk kan gå fra kirken og hjem til os til reception. Dejligt afslappet.
Jeg havde ret god kemi med Maria, og det var klart en medgørende faktor. Det var bare nemt, og hun forstod mig ret hurtigt og sendte endda mails med andre kjoler, hun havde spottet osv. Hun har nogle virkelig smukke kjoler, som er rimelig “fashion” og rene i stilen, og det faldt jeg lidt for. Om fire måneder skal jeg til første prøve, juhuu!
?????????????
Til slut var der også Bridefashion! Der må man ikke tage billeder, hvilket jeg synes er komplet åndssvagt. Hvis man gerne vil kopiere kjoler hos en skrædder, så er nettet altså et ganske nemt sted at slå stylenames op. Det til side, så tog jeg ud til dem, som dét sted der var “budget”-muligheden. De har et rimeligt udbud af kjoler – også i forskellige prislejer. Der skulle være god mulighed for at få prøvet forskellige silhouetter. Jeg må dog indrømme, at jeg med det samme kunne se, at de ikke havde noget for mig. De har virkelig mange smukke kjoler, men bare ikke for mig. Jeg forklarede den kære ekspedient, hvad jeg søgte, hvad jeg kunne lide. Han kunne vist godt fornemme, at han ikke liiiige, havde noget for mig, sådan en københavnersnude, haha! Han sagde med det samme “prøv lige at kigge rundt og se, hvad du falder over”. Og så tog han mig i kælderen – deres lager kunne godt have noget ældre, jeg kunne bruge og få tryllet fint. Han var meget, meget sød og rar, og han prøvede virkelig. Det var bare ikke min stil, og det er der ingen skam i. De er super kompetente, og hvis man er til fx ballgowns, så er det STEDET. De har bl.a. Pronovias, som har mange meget klassiske kjoler.
Derudover forsøgte jeg jo også at få en aftale i stand med Ole Yde. Han var min chance for en “unika-kjole”, lavet lige til mig. Han er så dygtig, og jeg har meget, meget stor respekt for hans arbejde. Desværre var jeg så uheldig, at han var syg tre aftaler i streg. Det gjorde mig lidt utryg – tænk, hvis det var sådan også senere i processen. Skræksceneriet var, at det fejlede tæt på deadline. Det hele blev bare lidt mere besværligt, og så endte jeg med ikke at “gide” bruge mere tid på selve kjolejagten og tog bare en beslutning om at købe hos Maria. Hvis jeg nogensinde skal til fest på slottet, så må jeg ydmygt spørge ham, om han vil lave noget. Det kunne stadig være en drøm.
Hvad er prisniveauet hos Maria fekih?:)
Du kan se priserne under hver designer på hendes side – det svinger nemlig 🙂 Sådan er det hos de fleste, der sælger forskellige brands og ikke egne design. Et bud er nok fra ca. 15K og op efter, men tjek det evt. selv 🙂 KH
Og lyt til ekspedienterne! De har altså også styr på, hvad der klær den krop, man nu engang har, synes jeg? Jeg endte i en helt anden model end jeg selv havde forestillet mig – og det klædte min kropsform meget bedre.
Og så købte jeg kjole i Malmø – der er altså en del at spare pga kursen og så er prislejet på kjoler lavere, samt arbejdslønnen til tilpasninger. Det er godt nok 6 år siden, men kursen er i hvert fald lav nu også.
Det var da også et virkelig fint tip, det med Malmö! Der er nok stadig lidt at spare. Jeg kan ikke anbefale London – pundet er aaaalt for stærkt 😀 Og du har ret, lyt til ekspedienten, hvis du stoler på dem vel at mærke. Jeg har altså også oplevet i London, at de gik lidt i svimer over hvor geniale de selv var, ligegyldigt hvad jeg havde på. Det skal føles ægte og oprigtigt, men det mærker man også hurtigt.
1. Elsker at du skriver, at det bare er en kjole! og 2. Alligevel vildt nok at være alene af sted til kjoleprøvning. Der ville jeg nok altid have i hvert fald én med, men kan sagtens se, at det ikke skal udvikle sig til det store cirkus, som det vist lidt for ofte er blevet i Say yes to the dress.
Åh, jeg (vi!) glæder os til din store dag.
Jeg har også været gladest for at have en med – især min mor, som ret hurtigt var med på, hvad jeg ville 🙂 Det er rart at have nogen at vende den med bagefter 🙂 … Og det er bare en kjole – det bliver ikke det vigtigste den dag alligevel. Ikke at man ikke skal gå op i den – det har jeg også gjort, men det er bare det der SYTTD-agtige, som du også nævner 🙂 Er du VIMMER jeg glæder mig også. Helt vildt! KH
Jeg skal ikke giftes inden for nærmeste fremtid, men nød virkelig at læse det her indlæg, haha 😀 Jeg glæder mig til at se hvad du ender i!
Haha, det er sgu da herligt Emma 😀 Jeg har godt tænkt, at det må være dødsenskedeligt at læse om for de, der ikke lige har et bryllup på tapetet, men godt det kunne underholde 😀 KH
Stop. Betaler man for brudekjoleprøvning?! (Ja jeg er helt blank på området, og undrer mig:) )
I London gør man sgu 😀 Ikke herhjemme, det har jeg i al fald ikke oplevet. Jeg tror, det er fordi, de oplever mange gøøøøls der tager på tøsetur derover og useriøst prøver kjoler. Not sure, men det er min tese 🙂 KH
Jeg elsker simpelthen de her indlæg – som jeg vist har nævnt før, sluger jeg det meste, der kommer fra din hånd råt! Er ikke selv i nærheden af et bryllup, nærmest det modsatte, men det gør det åbenbart ikke mindre interessant 🙂 Fedt, at du deler rejsen op til den store dag!
Det er jeg simpelthen så glad for. Jeg har været liiiidt nervøs, om I stod af på det… Men man kan jo altid springe indlæg over 🙂 DEJLIGT du nyder det! KH
Altså selvom jeg kun er 17, og faktisk ikke har tænkt sååå meget over et muligt fremtidigt bryllup (for gods sake, jeg skal lige finde en mand først jo.. haha) så synes jeg alligevel at det at følge med i din planlægning er noget af det bedste! Det knuser mit hjerte at sige det – men dine bryllups-posts vækker nærmest mere interesse end dine skønne outfits. igen – det knuser mit hjerte der banker for dine enormt lækre outfits (suk, den Maje læderjakke, suk, papegøjestilletterne)
Nå men – som alle andre, så kan jeg ikke vente til August! Til at se dine kjole, se oppyntningen, se alt det du vælger at dele med os (dine halv-hemmelige-beundrere)
Knus!
Jaaa! Jeg synes simpelthen, det er så herligt at I er så mange, der nyder at læse med – også på bryllupstingene. Selv om I jo er flest, der er et andet sted. Der kommer mere bryllup herinde, men jeg prøver lidt at afstemme det, så jeg ikke skræmmer alle væk 😀 Jeg håber, du har haft den fineste jul, Laura. Og tak for at følge med så trofast. KH
Amen til 9 og 13! Jeg lavede 9’eren og har været i tvivl lige siden, men sætter så min lid til 13’eren og godter mig ved at have fået min brudekjole vildt billigt! 😉 – Jeg købte for øvrigt hos BrideFashion og fik en temmelig ikke-ballgown.. Mere så’n græsk gudinde-agtig (hvilket faktisk er der min største tvivl med kjolen ligger).. Well, well – dejligt indlæg og gode råd! 😀
De har et ret stort udvalg hos Bridefashion. Og så er de meget, meget dygtige! De har så meget erfaring. Jeg håber, du bliver eddersmuk, det er jeg sikker på – gid du havde en blog, så jeg kunne stalke lidt 😛 Bride to bride 😛 KH
Herligt med gode råd når man nu sørme selv står i den situation hvor man skal ud at finde kjolen til den store dag 🙂
Noget helt andet – har I fået snakket om bryllupsrejse? Og tænkt op hvor og hvornår?
Ihhh tusind tak for alle de fine råd. Er selv lige blevet forlovet og skal så småt i gang med at kigge.
Og tak for en dejlig blog. Godt nytår.
Smukt Christina, og kæmpe stort til lykke til jer. Hvor er det bare dejligt. Godt nytår!KH
Jeg kan anbefale brudekjoler-weddingdeluxe.dk de ligger i Ballerup sjovt at de er ikke på listen men de er absolut besøget værd. Det er personalet som virkelig gør en forskel for mig frem for andre butikker..
Det bedste sted jeg har prøvet brudekjolen var hos weddingdeluxe. Hun lyttede til mig og har valgt kjoler kjoler som jeg ledte efter(fandt min drømme kjole)
Værste sted Bride faschion i virum ekstrem press at købe en brudekjole og mange mærkelige kommentarer om min krop.
Mærkelige størrelser hos nicolajs brudekjoler kun st 38???Alle?? Seriøst??
Så det var mine oplevelse
Super at få dem med Mette! KH