Girl power 2014

Sofie spurgte, hvor girl poweren blev af, da jeg lidt havde lyst til at ringe til min mor efter en træls flyvetur; “Jeg savner bare SÅÅÅÅÅ meget, at alle de der tøser ligesom mig, der lyttede til Spice Girls, og som har lange uddannelser ville mængde sig lidt i kommentarfeltet og give lidt modspil på alt dette klageri”. Min fornemmelse af Sofie efter at have læst kommentaren er, at hun egentlig ikke kender mig eller bloggen og må være faldet forbi lidt tilfældigt. Fred være med det. Men hvad det til gengæld fik mig til at tænke på var, hvor står vi med den der girl power?

***

Jeg er 89?er. Vokset op med blonde Barbie med sin hvepsetalje og store bryster, men min yndlings var Teresa, som til trods for samme kropsmål var en knaldstærk Baywatch-livredder. Jeg har beundret min storesøster, der spillede vrede Alanis Morisette på sit 4-cd?s-anlæg, mens hun viste maveskinnet frem i korte toppe og drak øl med drengene.

Jeg har kopieret (minus øllene, Breezer-generationen). Kombineret maveskind med hængerøv. Gået til fodbold (en enkelt gang tæller også), til hiphop. Samtidig med at jeg pyntede mig med hårmascara og glimmerøjenskygge. Jeg er vokset op med at kunne det hele. Elevråd, topkarakterer, pigekor.

Jeg har min stemmeret, og jeg har aldrig brændt en BH. Det har min formødre klaret for mig. Javist kunne Hr. Møller, min gamle gymnastiklærer, ikke lide piger og nægtede at undervise dem, men han var også bare et gammelt fjols. Jeg har aldrig kæmpet de store kampe – mænd mod kvinder. Jeg oplever at have fået rigtig meget foræret af min mor, mormor, farmor, oldemødre. Og også af gode mænd omkring mig, ej at forglemme! Den voksende lighed i samfundet skyldes altså også, at mænd er kommet på bedre tanker, hah! Tysklands kansler er en kvinde, USAs sikkerhedsrådgiver hed engang Condoleezza Rice – en sort kvinde, vildt med vildt på. Danmarks egen statsminister – Thorning. På rigtig mange punkter går det godt i den vestlige verden for os kvinder. Tjek!

Jeg har en forestilling om, at Girl Power var et af de første politisk ladede begreber, jeg har lært. Uden egentlig at vide det. Spice Girls tog så meget ejerskab over begrebet og de to strittende fingre i V-form, at jeg tog Churchill for en copycat, da jeg så et billede af ham i historiebøgerne; efter sejren under 2. Verdenskrig med selvsamme “Spice Girls-tegn” (som egentlig stod for Victory dengang). Jeg har gladeligt kopieret Mel C, Mel B, Geri, Emma og Victoria, mens jeg har rakt tunge og sunget ?If you wanna be my lover, you gotta get with my friends ? friendship never ends?, uden helt at forstå, hvad det hele egentlig stod for.

Girl Power eller Third Wave Feminism (tjek forfatteren Rebecca Walker – total sej 90’er-feminist), som jeg har ladet mig fortælle, den bølge også kaldes, består i konkret i at fokusere på at opløse kønsrolleforventninger – fx at piger skal arbejde som sygeplejersker, og kun mænd bliver mekanikere. Den består i at forsvare pornografi, retten til reproduktivitet og sætte fokus på sexpositivisme – jeg forestiller mig lidt SATC-Samantha som eksempel; retten og modet til at vælge børn fra, det positive syn på sex. Jeg er med så langt! Men når jeg tænker Girl Power i Spice Girls-formen, knapt så politisk, så tænker jeg også på kvinder, der står op for kvinder. Kvinder der lader venskaber gå først frem for alt. Kvinder der støtter hinanden og hjælper, hvor de kan, i stedet for at lade misundelse og manglende evner lade gå mod.

Og dér synes jeg faktisk, vi halter lidt. Til trods for at de fleste af pigerne i min generation ikke kan fornægte at have sunget med på en enkelt eller tre sange med Destiny’s Child, TLC eller kryddersildene. Bands, der blev promoveret som at være en samling bedste veninder. For ikke at tale om Sex and the City. Vi har gang på gang set venskaber portrætteret som det vigtigste! Mænd forgår, veninder består.

Men holder det i virkeligheden? Jeg synes rigtig ofte, at vi kvinder smider en lort i andre kvinders postkasse. Jeg har selv oplevet at få kommentarer, der pegede på, at jeg simpelthen var for lykkelig. Eller shoppede for meget. Jeg har heldigvis fået allerflest opbakkende kommentarer, og jeg tager også imod de konstruktive, men de der er ukonstruktive og misundelige – de er der altså også. Blade som Kigind lever højt på at fortælle deres kvindelige læsere, hvor meget Hollywoodkvinder har fået lavet i ansigtet, altid med en fordømmende og “godt-det-ikke-er-os”-agtig-mine. Kia skrev ret fint om emnet for lidt tid tilbage. Jeg holder meget af Miriams hemmelighedsindlæg, jeg elsker at høre, jeg ikke er den eneste med sære tendenser og kluk-ler ofte med de søde læseres laster, men jeg bryder mig ikke om sladdereffekten i indlæggene; “jeg har knaldet med en stor bloggers kæreste” eller “jeg ved for a fact at en stor blogger har fået lavet bryster”, som giver rødglødende kommentarfelter. Vi kvinder er verdensmestre i at pakke hundelorte pænt ind; “Gud, hvor ser du bare meget mindre træt ud end i går!”, “Hvor er det bare super, at du har tabt dig, din nye kjole sidder så meget pænere på dig nu!”.

Jeg er ikke selv for god. Jeg bruger sgu også “Har du hørt…?” og vender stort og småt med veninder – om andre veninder. Måske er det på en eller anden sær måde vejen, vi kvinder bonder på; “jeg giver noget, så du har noget på mig, og så er vi tættere”. En tillidserklæring. Jeg kan godt være misundelig, sådan helt hemmeligt inderst i maven, når det går kvindelige kolleger godt – for jeg ved, vi kæmper om de samme jobs. Men jeg kommer jo ikke hurtigere frem af ikke at sige til lykke til dem, og jeg kunne sgu egentlig godt bruge en hånd til at nå mine egne mål. Måske jeg skulle bede om et råd?

Girl Power var ifølge Spice Girls at sætte veninder først. Det kunne klæde os. Det kunne klæde os at tænke lidt større og bredere – “der er måske en grund til, at hun gør som hun gør”. Og selv hvis der ikke er, så er det hendes valg. Girl power er at bruge alle de evner, vi kvinder ofte er særligt gode til; at kunne lytte, empati, sympati, at bruge vores stærke hoveder bedst muligt, at turde rumme følelser og også de andres, og dele dem uden at føle vi taber ansigt. Dét er der da power i. Er det særligt empatisk at sladre og skabe rygter om andre piger? Nej. Det kunne jeg ærligt talt godt blive bedre til.

Der er helt sikkert stadig udfordringer på rigtig mange andre fronter. Da jeg startede på P7 Mix, min første radiokanal, fik jeg at vide af den midaldrende, kvabsede mandechef i polotrøje: ?Du skal ikke satse på en radiokarriere. Ingen gider høre på kvindelige værter?. Og så satte jeg mig det mål, at folk skulle gide at høre på mig. Og siden har jeg arbejdet deltid, fritid, fuldtid, overtid for at nå målet. Da vi var i Paris, gik vi forbi Louis Vuitton. Ekspedienten mente, at min kæreste skulle købe en rigtig pæn clutch til mig. ?I buy my own shoes and bags, thank you very much?, sagde jeg til ham.

Der er masser af udfordringer i den store verden. Og herhjemme – jeg har selv arbejdet for Mødrehjælpen, kort inden jeg kom på Talentholdet. Jeg ved, at vold mod kvinder er uhyggeligt udbredt stadig. Voldtægter ligeså, min seje søster arbejder på Center for Voldtægtsofre. Jeg glæder mig til, at danske magasiner dropper forsidejournalistik, der skal fortælle os kvinder, hvordan vi bedst tilfredsstiller mænd seksuelt osv. osv. Alt dét og meget mere skal der arbejdes på. Men det kan vi ikke alene.

Hvad vi kan arbejde på hver og en, det er forståelse for andre kvinder. At støtte op hinanden. At hjælpe andre til det rigtige job og sige til lykke og pøj pøj på vejen – og mene det. At lade være med at dele ondsindet sladder. At stoppe misundelsen og misforståelsen – regn med at for hver historie vi hører, er der en anden side, vi ikke har hørt.

Girl power er ikke længere noget, der skal trykkes på en t-shirt for udtrykkets skyld. Det burde være flyttet ind. Så show it, don?t tell it.

Jeg har sat mig den opgave for at gøre det bedre.

***

I recently received a comment about how much I was lacking true and fierce girl power, because I told the story of being very sick on an airplane and due to that missing my mom and boyfriend. I am pretty sure the writer behind it isn’t a regular here, but that aside it got me thinking about what girl power is today.

Being a child of 1989 I grew up with Spice Girls on my disc man and a view of Churchill as a copy cat – you know how Spice Girls took serious ownership of the Victory-sign and showed it to me long before I got to read about in the history books.

I know my Kylie as well as my Kanye. I wear suits and stilettos, combined, I want to. I own a mortgage, a dog, bought my own Louboutin’s and my first designer bag out of my first grown up check. Living in the western world I am deeply thankful for the fight the mothers of my family have endured the last 100 years giving be the opportunity to wear my bra if I want to and go after that career as a politician, if that’s my dream. It really isn’t but it worked perfectly for Condoleezza Rice, Angela Merkel, Hillary Clinton and our own Danish Prime minister Helle Thorning.

Girl Power or Third wave feminism (as described my Rebecca Walker) has it’s focus on abolishing gender role expectations and stereotypes  – men can work as nurses too and women can become mechanics – and defending reproductive rights and sex-positivity – think our beloved SATC-Samantha! But when I think about Spice Girls and their view on Girl Power, I really focus on friendship (“… never eeeends!”) and being there for other women. Women helping, understanding, empowering and praising women.

And that’s our weakest link. I have received my part of envious comments, negative thoughts – not only in real life but on the blog as well, of course (I hate that I can write that – it shouldn’t be “of course”). I know loads of women who have been victims of other women’s cruel gossip. I have contributed myself. It seems like it’s a way for us women to bond; “If I tell you this, I am giving you something on me, and you better take care of that and don’t make me regret it”. As if bringing someone else down could draw us closer.

That’s nasty! And I hate myself for that – that’s not what we were taught by the mighty Spice women. We need to change that. We need to really take advantage of ourselves, of all the fortes we possess; empathy, sympathy, our intelligence, the ability to feel and be open about it – be honest about it. We need to put all of this into good use and help a sister out. Even if she is not like you, thinks like you, does like you. That other girl is my way to become smarter and better. And I should acknowledge and appreciate that. We need to stop gossiping, stop bringing other women down and help them instead – she might even lend us a hand when she reaches her goal. 

Girl Power is not something that should be printed on t-shirts anymore. It should be imprinted long ago. So show it, don’t tell. I know I have my work cut out.