Girl power 2014
Sofie spurgte, hvor girl poweren blev af, da jeg lidt havde lyst til at ringe til min mor efter en træls flyvetur; “Jeg savner bare SÅÅÅÅÅ meget, at alle de der tøser ligesom mig, der lyttede til Spice Girls, og som har lange uddannelser ville mængde sig lidt i kommentarfeltet og give lidt modspil på alt dette klageri”. Min fornemmelse af Sofie efter at have læst kommentaren er, at hun egentlig ikke kender mig eller bloggen og må være faldet forbi lidt tilfældigt. Fred være med det. Men hvad det til gengæld fik mig til at tænke på var, hvor står vi med den der girl power?
***
Jeg er 89?er. Vokset op med blonde Barbie med sin hvepsetalje og store bryster, men min yndlings var Teresa, som til trods for samme kropsmål var en knaldstærk Baywatch-livredder. Jeg har beundret min storesøster, der spillede vrede Alanis Morisette på sit 4-cd?s-anlæg, mens hun viste maveskinnet frem i korte toppe og drak øl med drengene.
Jeg har kopieret (minus øllene, Breezer-generationen). Kombineret maveskind med hængerøv. Gået til fodbold (en enkelt gang tæller også), til hiphop. Samtidig med at jeg pyntede mig med hårmascara og glimmerøjenskygge. Jeg er vokset op med at kunne det hele. Elevråd, topkarakterer, pigekor.
Jeg har min stemmeret, og jeg har aldrig brændt en BH. Det har min formødre klaret for mig. Javist kunne Hr. Møller, min gamle gymnastiklærer, ikke lide piger og nægtede at undervise dem, men han var også bare et gammelt fjols. Jeg har aldrig kæmpet de store kampe – mænd mod kvinder. Jeg oplever at have fået rigtig meget foræret af min mor, mormor, farmor, oldemødre. Og også af gode mænd omkring mig, ej at forglemme! Den voksende lighed i samfundet skyldes altså også, at mænd er kommet på bedre tanker, hah! Tysklands kansler er en kvinde, USAs sikkerhedsrådgiver hed engang Condoleezza Rice – en sort kvinde, vildt med vildt på. Danmarks egen statsminister – Thorning. På rigtig mange punkter går det godt i den vestlige verden for os kvinder. Tjek!
Jeg har en forestilling om, at Girl Power var et af de første politisk ladede begreber, jeg har lært. Uden egentlig at vide det. Spice Girls tog så meget ejerskab over begrebet og de to strittende fingre i V-form, at jeg tog Churchill for en copycat, da jeg så et billede af ham i historiebøgerne; efter sejren under 2. Verdenskrig med selvsamme “Spice Girls-tegn” (som egentlig stod for Victory dengang). Jeg har gladeligt kopieret Mel C, Mel B, Geri, Emma og Victoria, mens jeg har rakt tunge og sunget ?If you wanna be my lover, you gotta get with my friends ? friendship never ends?, uden helt at forstå, hvad det hele egentlig stod for.
Girl Power eller Third Wave Feminism (tjek forfatteren Rebecca Walker – total sej 90’er-feminist), som jeg har ladet mig fortælle, den bølge også kaldes, består i konkret i at fokusere på at opløse kønsrolleforventninger – fx at piger skal arbejde som sygeplejersker, og kun mænd bliver mekanikere. Den består i at forsvare pornografi, retten til reproduktivitet og sætte fokus på sexpositivisme – jeg forestiller mig lidt SATC-Samantha som eksempel; retten og modet til at vælge børn fra, det positive syn på sex. Jeg er med så langt! Men når jeg tænker Girl Power i Spice Girls-formen, knapt så politisk, så tænker jeg også på kvinder, der står op for kvinder. Kvinder der lader venskaber gå først frem for alt. Kvinder der støtter hinanden og hjælper, hvor de kan, i stedet for at lade misundelse og manglende evner lade gå mod.
Og dér synes jeg faktisk, vi halter lidt. Til trods for at de fleste af pigerne i min generation ikke kan fornægte at have sunget med på en enkelt eller tre sange med Destiny’s Child, TLC eller kryddersildene. Bands, der blev promoveret som at være en samling bedste veninder. For ikke at tale om Sex and the City. Vi har gang på gang set venskaber portrætteret som det vigtigste! Mænd forgår, veninder består.
Men holder det i virkeligheden? Jeg synes rigtig ofte, at vi kvinder smider en lort i andre kvinders postkasse. Jeg har selv oplevet at få kommentarer, der pegede på, at jeg simpelthen var for lykkelig. Eller shoppede for meget. Jeg har heldigvis fået allerflest opbakkende kommentarer, og jeg tager også imod de konstruktive, men de der er ukonstruktive og misundelige – de er der altså også. Blade som Kigind lever højt på at fortælle deres kvindelige læsere, hvor meget Hollywoodkvinder har fået lavet i ansigtet, altid med en fordømmende og “godt-det-ikke-er-os”-agtig-mine. Kia skrev ret fint om emnet for lidt tid tilbage. Jeg holder meget af Miriams hemmelighedsindlæg, jeg elsker at høre, jeg ikke er den eneste med sære tendenser og kluk-ler ofte med de søde læseres laster, men jeg bryder mig ikke om sladdereffekten i indlæggene; “jeg har knaldet med en stor bloggers kæreste” eller “jeg ved for a fact at en stor blogger har fået lavet bryster”, som giver rødglødende kommentarfelter. Vi kvinder er verdensmestre i at pakke hundelorte pænt ind; “Gud, hvor ser du bare meget mindre træt ud end i går!”, “Hvor er det bare super, at du har tabt dig, din nye kjole sidder så meget pænere på dig nu!”.
Jeg er ikke selv for god. Jeg bruger sgu også “Har du hørt…?” og vender stort og småt med veninder – om andre veninder. Måske er det på en eller anden sær måde vejen, vi kvinder bonder på; “jeg giver noget, så du har noget på mig, og så er vi tættere”. En tillidserklæring. Jeg kan godt være misundelig, sådan helt hemmeligt inderst i maven, når det går kvindelige kolleger godt – for jeg ved, vi kæmper om de samme jobs. Men jeg kommer jo ikke hurtigere frem af ikke at sige til lykke til dem, og jeg kunne sgu egentlig godt bruge en hånd til at nå mine egne mål. Måske jeg skulle bede om et råd?
Girl Power var ifølge Spice Girls at sætte veninder først. Det kunne klæde os. Det kunne klæde os at tænke lidt større og bredere – “der er måske en grund til, at hun gør som hun gør”. Og selv hvis der ikke er, så er det hendes valg. Girl power er at bruge alle de evner, vi kvinder ofte er særligt gode til; at kunne lytte, empati, sympati, at bruge vores stærke hoveder bedst muligt, at turde rumme følelser og også de andres, og dele dem uden at føle vi taber ansigt. Dét er der da power i. Er det særligt empatisk at sladre og skabe rygter om andre piger? Nej. Det kunne jeg ærligt talt godt blive bedre til.
Der er helt sikkert stadig udfordringer på rigtig mange andre fronter. Da jeg startede på P7 Mix, min første radiokanal, fik jeg at vide af den midaldrende, kvabsede mandechef i polotrøje: ?Du skal ikke satse på en radiokarriere. Ingen gider høre på kvindelige værter?. Og så satte jeg mig det mål, at folk skulle gide at høre på mig. Og siden har jeg arbejdet deltid, fritid, fuldtid, overtid for at nå målet. Da vi var i Paris, gik vi forbi Louis Vuitton. Ekspedienten mente, at min kæreste skulle købe en rigtig pæn clutch til mig. ?I buy my own shoes and bags, thank you very much?, sagde jeg til ham.
Der er masser af udfordringer i den store verden. Og herhjemme – jeg har selv arbejdet for Mødrehjælpen, kort inden jeg kom på Talentholdet. Jeg ved, at vold mod kvinder er uhyggeligt udbredt stadig. Voldtægter ligeså, min seje søster arbejder på Center for Voldtægtsofre. Jeg glæder mig til, at danske magasiner dropper forsidejournalistik, der skal fortælle os kvinder, hvordan vi bedst tilfredsstiller mænd seksuelt osv. osv. Alt dét og meget mere skal der arbejdes på. Men det kan vi ikke alene.
Hvad vi kan arbejde på hver og en, det er forståelse for andre kvinder. At støtte op hinanden. At hjælpe andre til det rigtige job og sige til lykke og pøj pøj på vejen – og mene det. At lade være med at dele ondsindet sladder. At stoppe misundelsen og misforståelsen – regn med at for hver historie vi hører, er der en anden side, vi ikke har hørt.
Girl power er ikke længere noget, der skal trykkes på en t-shirt for udtrykkets skyld. Det burde være flyttet ind. Så show it, don?t tell it.
Jeg har sat mig den opgave for at gøre det bedre.
***
I recently received a comment about how much I was lacking true and fierce girl power, because I told the story of being very sick on an airplane and due to that missing my mom and boyfriend. I am pretty sure the writer behind it isn’t a regular here, but that aside it got me thinking about what girl power is today.
Being a child of 1989 I grew up with Spice Girls on my disc man and a view of Churchill as a copy cat – you know how Spice Girls took serious ownership of the Victory-sign and showed it to me long before I got to read about in the history books.
I know my Kylie as well as my Kanye. I wear suits and stilettos, combined, I want to. I own a mortgage, a dog, bought my own Louboutin’s and my first designer bag out of my first grown up check. Living in the western world I am deeply thankful for the fight the mothers of my family have endured the last 100 years giving be the opportunity to wear my bra if I want to and go after that career as a politician, if that’s my dream. It really isn’t but it worked perfectly for Condoleezza Rice, Angela Merkel, Hillary Clinton and our own Danish Prime minister Helle Thorning.
Girl Power or Third wave feminism (as described my Rebecca Walker) has it’s focus on abolishing gender role expectations and stereotypes – men can work as nurses too and women can become mechanics – and defending reproductive rights and sex-positivity – think our beloved SATC-Samantha! But when I think about Spice Girls and their view on Girl Power, I really focus on friendship (“… never eeeends!”) and being there for other women. Women helping, understanding, empowering and praising women.
And that’s our weakest link. I have received my part of envious comments, negative thoughts – not only in real life but on the blog as well, of course (I hate that I can write that – it shouldn’t be “of course”). I know loads of women who have been victims of other women’s cruel gossip. I have contributed myself. It seems like it’s a way for us women to bond; “If I tell you this, I am giving you something on me, and you better take care of that and don’t make me regret it”. As if bringing someone else down could draw us closer.
That’s nasty! And I hate myself for that – that’s not what we were taught by the mighty Spice women. We need to change that. We need to really take advantage of ourselves, of all the fortes we possess; empathy, sympathy, our intelligence, the ability to feel and be open about it – be honest about it. We need to put all of this into good use and help a sister out. Even if she is not like you, thinks like you, does like you. That other girl is my way to become smarter and better. And I should acknowledge and appreciate that. We need to stop gossiping, stop bringing other women down and help them instead – she might even lend us a hand when she reaches her goal.
Girl Power is not something that should be printed on t-shirts anymore. It should be imprinted long ago. So show it, don’t tell. I know I have my work cut out.
52 kommentarer
Jeg er vild med dig, spice girls og jeg er ved at læse en kandidat i jura. De bedste fester er bare, når man danser til take that, Spice girls, backsteeet Boys og alle de andre. I love it – og det samme gør alle mine piger (selvom nogle vil benægte).
Jeg har tit tænkt på om du mon har en bruger på Spotify man kan følge – elsker din musik, når du er i radioen. Det kunne være lidt lækker Lars-agtigt lige her op til weekenden.
Møs til dig C!
Oh yes det er så 😀 Jeg gad gerne være med! Jeg kan fortælle dig en lille hemmelighed om radioen – vi bestemmer ikke selv musikken… Der er en musikchef og en af hans medarbejdere laver playlisterne på alle programmerne. MEN engang imellem skifter jeg musik ud i listen – fx når jeg spiller Spice Girls 🙂 Jeg er på Spotify – ved ikke om man kan følge mig dog. Jeg er egentlig ikke så forfærdelig spændende derinde. Jeg hedder vist også rockpaperdresses dér! KH
Hold kaje hvor er du skide sej Catrine! Du er og bliver en af mine største idoler – både på grund af din kærlighed til tyl og glimmer, men i lige så høj grad på grund af dine fantastiske skrive evner og dit åbne, dog konstruktivt kritiske, menneskesyn. TAK!
ÅHR så er jeg fan af dig. For at være så sød og bade mig i stjerner og roser. Tusinde mange tak! KH
Rigtig rigtig dejligt indlæg. Tak for det!
Tusinde mange tak Cecilie 🙂 KH
Er det bare mig, der slet ikke forstår hvad Spice Girls, girl power og lange uddannelser har med sagen at gøre til at starte med?
Jeg vil da skide på om folk har læst på universitetet og/eller lyttet til Spice Girls, vi kan allesammen have et øjeblik hvor det hele bliver for meget, man mister fatningen og lige skal bruge et indspark (eller nogle trøstende ord) fra en der kender én rigtig godt… Jeg kan simpelthen ikke hidse mig op over, at andre mennesker har brug for at “bruge en livline og ringe til en ven”.
Det er så uendelig sandt når man siger, at kvinder er kvinder værst. Hvorfor skal en dårlig dag og en træls flyvetur afføde en kommentar om at twentysomething piger er nogle skvat!? Take a chill pill… And make it a big one!
Cathrine, jeg håber at du forstår at dette er rettet mod kommentaren til flyindlægget, og ikke dit indlæg ovenfor 🙂
Jeg forstår det fuldt ud Karen, tak for din opbakning! Jeg synes egentlig det er ret vigtigt at kunne begge dele – indrømme når man føler sig lille og holde hovedet højt og skuldrene brede, når det kører! KH
WORD! Virkelig godt indlæg og du har så evigt ret! Vi er mange der kunne blive rigtig meget bedre til det dét med girl power og kammeratskab – til ikke at være misundelige, men i stedet se det som en inspiration at det går godt for andre! Jeg har også tænkt over at jeg bestemt heller ikke altid er lige fin i kanten og vil også prøve at stramme lidt op på den front! I øvrigt fedt at du også udleverer dig selv lidt og fortæller om nogle af de ting du kunne blive bedre til.
Du er pisse sej!
Tusinde mange tak Sabrina! Jeg vil i al fald også selv øve mig. Jeg omgåes så mega mange seje kvinder, så i stedet for at gå og være lidt misundelig, så vil jeg suge til mig 🙂 TAK igen! KH
Endnu et eksempel på at du er Danmarks (nej sgu, verdens) bedste blogger <3
What (s)he said. Amen!
Åhr J. Du er der altid, lige til at regne med! Tusinde mange mange tak for altid at være der med mig! Og også til dig, CC <3 TAK! KH
Mega sejt indlæg :)!
Generelt skal alle være bedre til at vise deres sårbarheder. Det tror jeg ikke har så meget med køn at gøre, men er generelt for alle.
Tjek denne TED-talk ud, som jeg selv er blevet anbefalet af en af mine læsere:
http://www.ted.com/talks/brene_brown_on_vulnerability
Kh Emma
Det har du helt ret i. Det hele ville gå noget mere glat, hvis vi alle turde vise de små sider ligesom vi gerne viser de store og flotte sider af os 🙂 KH – og tak for link, det vil jeg få læst!
Du ramte vikleligt noget her, du giver mig lyst til at blive et bedre menneske!
Åhr Maria, wauw! Det var meget. Tusinde mange tak! Mange mange mange tusinde tak! KH
Det er et virkelig dejligt indlæg. Vi kvinder burde støtte op om hinanden, men det er bare slet ikke så nemt, når det grønne misundelsesmonster kigger frem.
Personligt tror jeg aldrig, at jeg ville kunne droppe sladderen. Det er så åndssvagt, men på et eller andet plan, så elsker jeg bare sladder. Om det er god eller skidt sladder, så får det mig altid til at blive mere interesseret.
Hvad der bliver sladret om bag min ryg, det kan jeg så selvfølgelig ikke vide. Men så længe det ikke påvirker mig direkte, så går den nok. Det er heldigvis meget længe siden, at jeg har fået af vide, at der er nogle der har snakket grimt bag min ryg.
I det store og hele handler det nok om, at vi skal tænke positivt om vores medmennesker, og som du selv skriver – træde et skridt tilbage, og prøve at forstå, hvorfor vedkommende gør således, som vi måske ikke ville have gjort.
Men igen, thumbs up for et berigende indlæg. Det er altid et smut værd, at besøge dit virtuelle univers.
Jeg indrømmer gerne, at jeg er med dig rigtig langt af vejen, JanniChristiane. Jeg holder også af sladder, selv om helst ikke indrømmer det. Det er jo egentlig ikke et pænt træk, synes jeg ved mig selv. Jeg kan nok heller ikke udelukke det hundrede procent, men jeg vil meget gerne gøre mig umage 🙂 TAK for thumbs og god vibes i kommentarsporet – altid! KH
Du er god! Og det mener jeg oprigtigt.
Jeg mener det også oprigtigt, når jeg siger tillykke. Bare sådan tillykke, fordi du har opnået at skrive noget virkeligt flot, og også fordi du har fået to nye pæne glitter-kjoler, som jeg på ingen måde har råd til, men som er gode til dig.
Tak for fin blog 🙂
Haha du er simpelthen så sød Line, tusinde mange tak 😀 Tak for at læse med! KH
SÅ godt indlæg! Hatten af for det!
Kh
Tusinde tak, hatten af for dig, du er så sød! KH
Hørt! 🙂 Rigtig godt indlæg, som jeg synes rammer hovedet på sømmet.
Jeg kender også fra mig selv at kunne blive misundelig på andre (måske mest andre kvinder?), og jeg hader, at jeg ikke kan styre den følelse.
Jeg tror ikke det bliver nemmere af, at vi alle gerne vil fremstille os selv som så selvsikre og smarte som muligt, ikke mindst på de sociale medier, som jo er med til at skabe et falsk billede af, hvem vi er, fordi den kun viser én side af os.
Det tror jeg, du har ret i. Men jeg tror virkelig med instagram, filtre og facebook, så skal vi være meget selektive, fornuftige og kritiske. Der er altid mindst to historier til hvert billede og al rodet er altid ude af framen. Fordi vi gerne vil gøre os umage og ikke vil vise opvasken og rodebunken. Det kræver mindst ligeså meget af den der ser billedet, som det gør af den, der redigerer det 🙂 KH
Bør måske lige pointere, at begge de hemmeligheder, du der refererer til, er indsendt af mænd, (hvilket en stor del generelt er,) hvorfor det måske lige er at strække den at køre feminisme ind over… 😉
Jeg ELSKER normalt, når du skriver de her dejlige, inspirerende indlæg, men jeg har læst det her nogle gange, og jeg sgu er lidt ked af det, da jeg faktisk synes, det ender mere med at være mere vi-kvinder-er-nederen generaliserende end opmuntrende. Og det er ikke, fordi jeg ikke synes, kvinder kan være nederen – også generelt, men hvis jeg skal inspireres til at ændre adfærd, så vil jeg hellere have en gulerod en en skideballe. For mig er girl power nok mere noget med at råbe, at vi allesammen er fantastiske som vi er, også selvom vi er mennesker og fucker op…
Det undrer mig, hvis en mand sender en historie ind om at knalde en stor bloggers kæreste – så mange store mandebloggere er der vist ikke. Med mindre det er en løgn eller han er til mænd – ja det ku sgu også være 😀
Nårh men jeg forstår rigtig godt hvad du mener – der skulle måske have været en happy ending og lidt violinspil til sidst 🙂 Men for mig handler det her bare om at gøre mig mere umage og så skubbe lidt til, at vi hjælper hinanden. Ikke hiver hinanden ned i kommentarfelter, på nettet eller i virkeligheden. Det kan sagtens tænkes, at jeg kan komme med en gulerod i et indlæg vol 2., men lige nu var det al debatten i går, al sladderen jeg selv har været en del af på det seneste, selv oplevet osv. som inspirerede og fyldte 🙂 Vi er mennesker, vi fucker up, men vi kan godt gøre os umage 🙂 KH
Miriam – hvordan ved du, at de hemmeligheder er indsendt af mænd? Tracker du os!?:P (Aaaaarh, ikke flere hemmeligheder herfra…)
Jeg forstår ikke hvorfor “Jeg er vokset op med at kunne det hele. Elevråd, topkarakterer, pigekor.” har relevans for dette?
Hej Cecilie,
jeg håber du læste de 300 andre sætninger i stedet for kun at hænge i den 🙂
Hele afsnittet lyder: “Jeg har kopieret (minus øllene, Breezer-generationen). Kombineret maveskind med hængerøv. Gået til fodbold (en enkelt gang tæller også), til hiphop. Samtidig med at jeg pyntede mig med hårmascara og glimmerøjenskygge. Jeg er vokset op med at kunne det hele. Elevråd, topkarakterer, pigekor” – det er kontrasterne først, hængerøv som drengene og bar mave som Britney, fodbold og hårmascara. Der har været plads til al tøseriet og sladderen i pigekoret, til at få lov at blive hørt i skolen og sågar den “politiske” karriere i elevrådet – alt sammen til dels takket være vore formødre, så kan vi stort set det hele i dag. Forstår du det?
KH
Det giver meget mere mening nu, bare mig der læste det forkert 🙂 Jeg læste det som at du havde talentet for alt, når du i stedet mente muligheden for alt 🙂
Rart lige at få forklaret tingene, nogle gange er jeg lidt langsom 😉
Knus og skide god blog!!
Det er altså helt okay, sådan er det jo lidt med skrift, man får ikke altid alle vinkler med 🙂 Jeg er kun glad for at jeg kunne forklare nærmere! Og tusinde mange, mange tak! Kram
Jeg er for så vidt enig i, at man skal opføre sig ordentligt over for andre. Jeg ser bare ingen grund til, at det at behandle hinanden ordentligt ikke skulle gælde for alles omgang med alle. Jeg ser ikke noget typisk kvindeligt at være misundelig på hinanden og tale grimt om andre, og jeg synes, det er en ufattelig trist ting at blive ved med at bekræfte hinanden i, at “kvinder er kvinder værst”. Så kan man da snakke om at tale kvindekønnet ned!
I forhold til, at det (tilfældigvis) var en kvinde, der kommenterede på dit “nedtrykte” indlæg, så er det vel ikke så mærkeligt, når man tager din blogs målgruppe og læserskare i betragning? Er langt de fleste af dine læsere ikke kvinder? Og ligeså på mange andre lignende blogge? Så synes jeg altså ikke, at man kan tale om, at det er typisk kvinder altid at skrive misundelige og nedladende ting. Kommentarerne afspejler formentlig læserfordelingen.
Nej du har helt ret. Det gælder for alle! Måske er det bare de mænd jeg færdes omkring, som ikke sladrer – måske er de for gamle 😉 Selv om det er en klar generalisering, så oplever jeg mig og medkvinder som mere sladrende. Og hvor vi måske har kæmpet “mod” mændene før i tiden for at få plads, så tror jeg mere det er en kamp mellem hinanden, og den skal vi bare droppe, synes jeg. Altså det er en generalisering, hundrede procent, det hele blev også bare inspireret af en kommentar, der stak til os kvinder 🙂
Nu er det hele jo fra mit synspunkt, indlægget og et syn taget ud fra mine egne oplevelser. Det er kun DEJLIGT hvis ikke det står til sådan alle steder 🙂 KH
Hvorfor skrev jeg ikke det indlæg?!? Haha, ej, well put! 😉
Hahaha, det kunne du sagtens have gjort søde Sofie! TAK! Kram
Bliver simpelthen lige nødt til at tippe dig om Elle UKs Feminism issue som er ude nu (december), som handler om lige præcis det du skriver om, og om at gentænke feminismen som begreb. De har også et super godt interview med Emma Watson om HeForShe-kampagnen som hun var med til at lancere i FN. Det magasin er virkelig pengene værd. 😉
Sejt at du tager emnet op!
Super tip Johanne! Jeg må få min svigerinde til at købe det til mig! Det vil jeg så gerne læse, tusinde mange tak for tanken 🙂 KH
Amen, Sister! Hallelujah!
// Anna
Hahaha, tusinde tak Anna! KH
Tak for et vigtigt, og som altid velformuleret, indlæg! Når jeg møder en medsøster der bevidst (og uden grund) modarbejder andre kvinder, så tænker jeg altid på sætningen: der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden. Så griner jeg lidt af det, og prøver at undgå at gøre det samme selv 🙂
Haha, den vil jeg huske, og grine af det og forhåbentligt gøre det bedre selv 🙂 KH
Hej Cathrine!
Først tak for et virkelig velskrevet og, som altid, rammende og sjovt (!!!) indlæg!
I sidste weekend var jeg i byen og tog mig selv i at synge med på Destiny’s Child’s “Independent Women” – jeg kan teksten ligesom man kan teksten til “Wannabe” og alle de andre pige-klassikkere – men det var som om jeg for første gang forstod (som i forstod-FORSTOD) teksten, og hvor nice det var at stå der og danse med mine smukke veninder og synge “the shoes on my feet, I’ve bought it.. I depend on me” og mene det. Det var et girl power moment for mig! Måske var det fordi jeg var fuld at ordene virkelig trængte ind, men jeg vælger at tro på, at det er fordi jeg er gået fra at være en pige, der drømte om Beyonces fletninger, til en ung kvinde, der nu synes det er fedt at være uafhængig (og fedt at der er nogle, der har skrevet så sej en sang).
Anywho, bare en lille hilsen fra en anden ung kvinde – søstersolidaritet ftw 🙂
Hr. Møller. Hans navn glemmer jeg aldrig! Jeg husker stadig alle byers placering på danmarkskortet efter måneder med terperi!
Dybe tanker, og tak for dem 🙂
Jeg er dog ikke helt enig med dig i, at der kan sættes lighedstegn mellem girl power og minus-sladder… For mig er girl power mere noget med at klappe hinanden på ryggen, støtte og heppe, som du også siger.
Men det betyder ikke, at man ikke må sladre, synes jeg. Sladder har alle dage været en vigtig del af det, der binder et samfund sammen. Det foregår på byens torv, og i dag også på internettet.
Vi mennesker har jo behov for at høre til i en gruppe, og det er derfor, vi finder nogle fælles fjendebilleder, vi kan være sammen om. Om det så er samfundets udvikling, en politisk holdning eller en forkærlighed for de der nymodens kassebukser, som jeg aldrig kan huske navnet på, men som starter med ‘c’.
Socialt er det vigtigt at have nogen at sladre med, nogle at være imod – sammen. Derfor bliver jeg lidt træt af at få at vide, at det må man ikke. Det synes jeg sgu godt, man må. Så kan vi diskutere etiske retningslinjer, men for mig er det altså ikke “girl power” at holde sit grønne monster og grimme tanker tøjlede. Faktisk tror jeg, det er dem, der aldrig får luft for de frustrationer (som jo altså kommer no matter what! Man kan ikke være ven med alle her i verden), som er dem, der er mest ubehagelige overfor andre.
Mit allerførste Vi Unge-blad blev købt, fordi de var på forsiden… Det var i ’96, jeg var 11 år, og de har om nogen været med til at forme min verden som ung kvinde. Der er blevet købt mange kvindeblade siden… Som allesammen handlede om, hvordan man gav det bedste blowjob. Og det var derfor, jeg købte dem. Så selvom vi råbte om girl power, så gjaldt det altså stadig meget om at være god til at tilfredsstille mændene. Nu har de blade ikke interesseret mig i nogle år, men mit indtryk er egentlig, at de artikler fylder mindre i dag, end de gjorde i starten af 00’erne. Jeg tror på, vi er kommet nogle vegne 🙂
(Og ps, så har lidt tud sguda heller aldrig været uforligneligt med girl power? Hvor meget har Geri og Mel C ikke tudet over, at Victoria fik gjort dem anoretiske? Det kan man altså også godt forene…)
Sejt, sejt, sejt!
Jeg læste for øvrigt en artikel i går (http://m.business.dk/?redirect=www.business.dk/business-magasin/saa-prioriter-dog-jobbet-kvinde&utm_source=facebook&utm_medium=social&utm_campaign=Berlingske+Business&utm_content=update+»Hvis+man+vil+være+med+i+toppen%2C+skal+man+være+vil) hvor følgende gjorde stort indtryk:
“Jeg boede i Sverige, da jeg fik mit ældste barn og var ved at blive halshugget af veninderne, fordi jeg vendte tilbage på arbejde efter et halvt år. Alle andre i Sverige havde et år. Kvinder sammenligner sig med hinanden: Når de andre har et år, skal man også selv have et år. Hvis man bryder den regel, sætter man spørgsmåltegn ved, om de andre gør det rigtige. Det opfattes som illoyalt, og det får man at føle.” – hvor kvinderne bare burde bakke op, får hun i stedet hug for sin beslutning.. (og sikkert en masse jalousi også, når hun derefter kommer hurtigere frem i sin karriere end førnævnte kvinder)
Og jeg er enig, i at det selvfølgelig gælder begge køn på tværs, men jeg hører nu også sjældent en mand sige lignende – muligvis pakker de det bare ind, så jeg ikke opfatter det, men jeg oplever det klart mere “i hønsegården” og der tror jeg der er stort behov for os alle at kigge indad..
Jamen og Amen! Så mange fine ord – og ikke bare fine også sande. Det er så rigtigt, at vi burde bruge mere tid og energi på at bakke op om hinanden, kvinder imellem. Ikke misunde men lykønske, ikke sniksnakke men hjælpe og endelig ikke holde komplimenter tilbage! Det giver så uendelig meget både energi, men også glæde – til begge/alle parter, hvis vi dropper gossip-fnidderiet og i stedet smiler til hinanden! 🙂
God læsning og god weekend!
Endnu et fantastisk indspark fra dig! 🙂 Jeg synes du har SÅ ret – vi er priviligerede, at der er nogen, der har taget nogle store kampe for os i fortiden! Men netop søstersolidariteten mangler altså stadigvæk på mange punkter. Jeg synes det er en ærgerlig tendens, at vi ikke både kan være super-kvinder og ind i mellem også bare føle os små og have brug for noget omsorg og kærlighed. Det tror jeg er et livsvilkår for de fleste moderne kvinder (håber ikke jeg generaliserer her – men jeg føler mig i hvert fald selv som én af dem). Særligt sladder synes jeg rammer hårdt! Men jeg ser mig heller ikke fri for at ty til det ind i mellem – men føj hvor gør det naller, når man opdager, at folk har talt knapt så pænt bag ens egen ryg! Der kan jeg ikke se mig fri for at krølle mig sammen og blive ked – selvom jeg godt ved, at jeg burde tænke ‘fuck you’. Så et godt opråb om at tænke sig om en ekstra gand inden man sladrer.
Alligevel elsker jeg også Miriam’s hemmeligheder 😀 Men netop alle ‘bloggerhemmelighederne’ tror jeg efterhånden jeg er blevet mæt af – da jeg opdagede kategorien slugte jeg dem alle på en formiddag, og var i starten utrolig nysgerrig på, hvilken blogger der mon var tale om, når de poppede op. Men efterhånden begyndte jeg alligevel at undre mig og tænke, at det da ikke kan passe at samtlige bloggeres kærester er dem utro (jeg må bibeholde nogen tiltro til det mandlige køn her) – indtil jeg læste en kommentar, om at der nok var mange, der opdigtede de her blogger-relaterede hemmeligheder for at føle sig ‘vigtige’ – sært lyder det, men det gav nu alligevel mening for mig (selvom jeg personligt synes det er lidt sølle) – så nu tænker jeg faktisk, at det nok bare er opdigtet, hver gang der er en hemmelighed om en blogger – det er det måske ikke altid, men det rører mig ikke så meget at læse, hvis jeg tænker sådan 🙂
Cathrine! Min kæreste gik på NGG i folkeren og har fortalt mange gange om hans gymnastiklærer Møller, der på alle punkter, var så for meget. Det var vist noget med at han spulede drengene med koldt vand også og blev vist fyret efterfølgende!
Mon det er den samme?? 🙂 haha
Virkelig godt indlæg!!! Jeg forstod dog ikke lige helt hvad starten har med det at gøre? Måske mangler jeg at læse et tidligere indlæg 🙂 Og så vil jeg bare lige tilføje, at jeg husker i 9. klasse, da vores dansklærer lavede “Spice Girls tegnet” og spurgte os om det ikke godt nok stod for victory. Vi grinte af ham for det var da i hvert fald “girl power” eller “peace” det stod for 😉
Hvor er det dejligt at læse sådan er indlæg. Du har så ret i at vi kvinder er vores egne værste finder.
Hej søde Cathrine, tak for den mest inspirerende blog, jeg kender!
Har du mon lest “Kunsten at være kvinde”? Den er skrevet af en engelsk klummeskribent med masser på hjerte og er en tilpas blanding af velbelæst teori og Bridget Jones / Nynnes Dagbog selvironi. Jeg grinede højt flere gange, da jeg i øvrigt slugte den, og så føler jeg mig meget bedre klædt på, når man diskuterer “kvindeemner” såsom kosmetiske indgreb, hængepatter og tørklæder. Hun har virkelig taget kvalificeret stilling!
Hav en dejlig weekend,
kh Rosa