The master plan revealed (hvis der er sådan en)

Hverdagsglimt

What a week! Jeg har tudet, været spændt, hoppet af lykke, følt mig lidt ulykkelig og haft lyst til at sove riiiigtig længe og været lysvågen og klar på eventyr hver morgen Der er sket så sindssygt meget både med at stoppe på radioen, forsøge at lande i en eller anden hjemmerutine – som jeg slet ikke er endnu. Shit, tiden, dagene går bare hurtigt! Jeg når slet ikke alt det, jeg skal. Pokkers! Men. Rome wasn’t built in a day, det er fint nok at gå hele tilværelsen til og komme op i tempo stille og roligt. Vi har jo alle brug for at gå et nyt arbejde til og lære det at kende, ikke?

Nu til et af de hyggelige indlæg, masser af hverdag og weekend til jer.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Jeg tog lige et bad i glimmerbøtten lørdag aften, da vi skulle ud. De bløde glimmerjoggingbukser er fra Goya (find dem HER (reklamelink)), og de så altså ud til at passe perfekt til kjolen (en gaaammel sag fra & Other Stories), da jeg stod hjemme i mørket foran klædeskabet. Jeg ved sgu ikke lige, men festligt var det, og jeg har i udgangspunktet ingen regler foran skabet. Andet end sort forment adgang.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Så var der jo lige den der mega rørende og meget smukke onsdag i sidste uge.

Jeg fik den smukkeste barokperle af de kæreste kolleger, da jeg havde sidste sender i onsdags. Det kom mega bag på mig – vi havde slet ikke talt om at gøre noget andet end at gå ud om aftenen. Og jeg har først officiel sidste dag i næste uge. Og så et kæmpe kort med de sødeste hilsner, som fik mine øjne til at flyde over med det samme. Det var helt vildt rørende. Og det er dérfor, jeg har svært ved at give slip. I en kaos-medieverden, der er så ustabil og til tider brutal, så har jeg haft de rareste, sjoveste kolleger, og DEM kommer jeg til at savne helt vildt. 

Fik også to ekstra gaver – det smukkeste broderi af min veninde Tilde, PERFEKT til en ægte SATC-fan, som mig. Det står nu på mit skrivebord. Og så den lyserøde kop af mine to drenge, mine to homies, mine to bedste og næreste holdkammerater fra Museet, Charlotte og Andrew. 

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

BABY SHOWER <3 For min seje veninde Nadine – der tog vi vist røven på hende.

Det var den hyggeligste lørdag formiddag sådan at mødes tidligt, pynte op, lave mad færdig og så overraske hende en times tid senere. Jow, babyshowers er lidt den tamme udgave af polterabend, MEN med det gode og rigtige og kærlige selskab, så er det slet ikke dårligt.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Havde den perfekte splittede fredag – først var jeg til CPH DOX, den store dokumentarfestival der kører indtil den 26. Vi så doku om designeren Dries van Noten – sjov mand, VIRKELIG en arbejdshest udover det sædvanlige. Der var proppet i salen med smarte typer og cocktails. Sådan et rigtig modeevent. Og en time efter dokuen sluttede, indfandt vi os så i Falkoner Salen til diskokugler og taffeta og så på Silas danse disco. Jeg vil sige, man skal være til musicals af den heeelt klassiske skole, hvis man skal se Saturday Night Fever. Den er ikke art på nogen måde, som fx Chicago på Det Ny Teater kan snige sig til inden for den genre. Men den er rigtig underholdende, og musikken er jo bare <3

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Pink på pink – liiiiidt meget måske, men altså. Glimmer på glimmer. Pink på pink. Hvem bestemmer egentlig reglerne? Jeg spørger bare! (fordi jeg tydeligvis ikke følger nogen, hehe)

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

København i solskin! Seriøst det bedste sted at være. Og Marmorkirken er en af mine yndlingsbygninger i byen. Det er som den altid stråler, ligegyldigt om det står ned i stænger eller himlen er grå som bly. Jeg elsker, at den er så for meget med al sin glam og guld og figurer og kobbertag. Den er så bastant og så i overkanten. Sådan bygger man slet ikke mere. Selv om jeg måske har en ny og i øvrigt nybygget yndlingsbygning på listen – de der cylindere ved Tivoli beklædt i tombak. SÅ smukt og ædelt og lid kapow. And that concludes today’s bit about architecture, hehe…

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Det her er og bliver min yndlingsårstid. Jeg er SÅ taknemmelig for den mindste smule sol og sætter pris på en blå himmel og en blomst der skyder, fordi den tunge vinter stadig hænger frisk i hukommelsen. Jeg elsker kontrasten. Lige nu sidder jeg på hjemmekontoret, og lyset er helt gyldent ind ad vinduerne. Der er så meget håb og lykke i luften, synes jeg. Og min nabo til den ene side er en ældre dame, der er mega god til at passe og plante sin have til (apropos damer og botanikskills), og det husker mig hver dag på forår og federe tider at se hendes udplantninger.

Og som jeg tog hjem fra BÆST lørdag aften, og min mand tog videre i byen for at erhverve sig tømmermænd, så sendte jeg lige et “jeg-er-kommet-sikkert-hjem”-billede til ham. Det gør vi i øvrigt tit, når vi ikke er hjemme begge – Facetimer hinanden INKL. Frida. Altså klart, hun har ikke sin egen telefon, men hun sidder med på skødet, så hele familien har øjenkontakt. Og vi sender også selfies til hinanden. Inkl. Frida. Hvordan skal det ikke gå os, når vi får menneskebørn?

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Hængebryster er også smukke bryster, især i kaffen. Her fra min stamcafé Ipsens – flere af jer mindede mig om, at hun virkelig ligner en moden udgave af kakao-Mathilde, det er SÅ godt set! Og virkelig sjovt i øvrigt.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Vi har altid croissanter på frys lige til at smide i ovnen. Daniel Letz på Gl. Kongevej sælger de BEDSTE – tror, vi giver 170 kroner for tyve stykker. Og så skal de bare have 170 grader i tyve minutter og så er de perfekte. Virkelig et godt trick, hvis jeg selv skulle sige det.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Min nye fine sommerkjole fra H&M, som jeg rendte rundt i fire H&M’er for at finde i lørdags. Kors, hvor er den fin. Den fik mig til at smile stort, da jeg så den på insta hos en anden pige forleden og så satte jagten ind. Den skal med til Marokko i næste uge.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Jeg elsker i øvrigt, når jeg lærer jer lidt at kende på fx insta eller her i kommentarfeltet. Jeg har det ALT for optur over, at flere af jer nordmænd og svenskere har givet jer til kende på det sidste. Sådan lærte jeg fx Ylfa at kende i går – hun er lige flyttet til København og er en sygt dygtig tegner. Hende gad jeg godt bruge til et eller andet.

Og så er mit frokostgame altså kun blevet bedre af at have forladt fabrikken. Derude har jeg spist toast ugentligt, i perioder dagligt. Der er liiidt mere gods i frokosten i min egen kantine – fx dagens cæsarsalat. Det håber jeg, jeg får en god vane med.

   

25 kommentarer

  • Signe

    Jeg arbejder i H&M og da kjolen kom hjem, tænkte jeg straks: den skal jeg have – og min næste tanke: den køber Rocker-Cathrine helt sikkert. og bum! jeg så, at du havde postet den på insta. 😉 Har man så fulgt med for længe? haha.. jeg elsker i hvertfald kjolen (men prisen gør, at jeg ikke køber den før lønnen tjekker ind, øv)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Hahaha, jeg ELSKER at I kender mig så godt 😆 Jeg vægrede mig også lidt ved prisen, men omvendt synes jeg bare der er så mange fine detaljer på den, at jeg overbeviste mig selv om at prisen er helt rimelig 😂 Håber den hænger der til dig! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kaja

    Når man nu får hele familien til min søns 3 års fødselsdag på søndag er de der croissanter jo geniale og nok lidt bedre end de der man ruller fra dåse 😉 GODT tip…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeres hjem er gjort af det samme stof som drømme, tror jeg <3 Hold nu op hvor er det smukt. Din sans for æstetik og for det sanselige er uovertruffen Cathrine.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Føler jeg kommenterer hele tiden i disse dage, men har simpelthen bare så solid optur over, at du er tilbage for fuld skrue! Jeg bliver lige straks færdiguddannet med en grundsikker gymnasielærerfagkombination. Skulle man tro. Men mens jeg har læst i 5 år, har Christiansborg bestemt sig for, at ungdommen nu til dag sgu ikke skal i gymnasiet. Det betyder, at jeg skal tænke i nye baner, for hvad kan jeg egenligt, hvis jeg ikke skal undervise? Nå, men vil faktisk bare sige tak for at være så cool omkring hele din egen jobsituation. Er giver mig en tro på, at det hele nok skal gå 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Nu har jeg vippet min skærm frem og tilbage et par gange for at forsøge at lure hvad der står på æsken til den smukke perlehalskæde, men kan simpelthen ikke spotte det… Vil du mon afsløre hvor den smukke sag er fra?
    Og i øvrigt, så tusind tak for gode, inspirerende, optimistiske indlæg – altid!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Ja da, hun hedder Julie Nielsdotter og ligger på Gl. Kongevej. De besluttede sig for at købe en lyserød perle fra DKs mest lyserøde butik og give mig den på pink onsdag – FOR MEGET og helt perfekt 👩‍❤️‍👩 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rosa

    1. Jeg har det sidste år haft kontor med udsigt til cylindrene og Tivoli. Jeg forestillede mig hver dag, at Joakim von And landede ovenpå cylindrene i sin flyver og lader sin formue dale ned i et rør i midten – kan du set det for dig?

    2. Verdens. Bedste. Crossainttip. Min kæreste har arbejdet som kok på Falernum og drømmer ofte om morgenvagtens lune crossaint – den kan jeg gøre til virkelighed nu. TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Øh JA det giver mening, Rosa! Jeg kan se det for mig 💸 Og fed udsigt i øvrigt!
      Så må jeg næsten kende din kæreste, for jeg er fanme kommet meget på Falernum gennem tiden, haha! Af sted med dig til Daniel og giv mig lige en bedømmelse på den anden side 😄

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Tak for et hyggeligt indlæg!
    Jeg er interesseret i at høre, om du vil fortælle lidt om jeres espresso/kaffemaskine..? Hvad laver I kaffe på derhjemme – synes det ser lækkert ud 🙂
    Ha’ en dejlig aften!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det var da en fin idé, det kommer jeg lige på listen Sarah. ELSKER god kaffe! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Haha, den kjole der, den stod jeg med i hånden ude i lufthavnen i torsdags og tænkte “Den her kunne så meget hænge i rockpaperdresses’ klædeskab”! Du er pisse god til ikke at følge reglerne og gøre det med manér 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hverken glimmer på glimmer eller pink på pink er spor for meget. Jeg elsker det!
    Og jeg elsker i det hele taget bare at du er tilbage, hold fast du har været savnet.. og dine instastories <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Awww Rikke, tak! Jeg har også savnet jer og bloggen, mega. Det er så rart at være tilbage! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Må jeg være så lusket og høre hvilken H&M der havde jackpot? Er helt vild med den kjole! Og kan du se om det er en trend eller exclusive collection i nakken af den?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Jeg fandt den i Frederiksberg Centret – Exclusive kommer først i april, og det er vist heller ikke Trend. Der hang fem i m/l i Frb.Centret i lørdags! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, den kjole der! Har desværre ikke tid til at tonse rundt i Aarhus’ H&M’er, men webshoppen skal da vist tjekkes en gang eller to (20!) dagligt fra nu af 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinnefl

    Min mand og jeg (som i øvrigt blev min mand for 24 dage siden!), er begyndt af sende Gif’s til hinanden eftersom jeg lige har fundet en app, med alle gifs – et rent slaraffenland! Ih hvor den digitaliserede verden kan tilsmile kommunikation på dejlige måder!
    – Tillykke med dit nye erhverv, det er så spændende at følge med i, især på instrastories 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Åh jeg ELSKER også gifs! Og emojis! Og facetime! OG mms’er (hvis ellers det stadig hedder det?) Teknikverden, min ven 🙏🏼 Det spicer lige det hele op 😆

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Seriøst jeg ELSKER din stil! Jeg er selv blevet ret kedelig med tøjet de seneste 10 års tid.. Jo ældre jeg blev jo mere sort blev det, også mit humør. MEN, så mærkede jeg hvor glad jeg blev af at se dig i dit tøj. Farverne og det hele. Så nu er jeg begyndt at tænke mindre over hvad andre og moden tænker og mener og istedet hvad der er behageligt og gør mig glad helt ned i maven. Så alle skinny jeans og kedelige mørke ubehagelige ting er pakket væk og det bliver i stedet blandet med glimmer, velour, lyserødt, blomster, behageligt, farvet tøj. Jeg har endda købt et par glimmersneakers.. 😀 og det gør mig så glad i låget! Jeg havde simpelthen ikke tænkt at tøj kunne gøre det. Men det er fantastisk at kunne kigge ned af sig selv og fnise lidt med sit 10 årige jeg og tænke: “jeg har sku glimmersko på idag, og kæft de er flotte!”
    så jeg vil bare sige at jeg synes din stil, din energi og blog er fantastisk! Og tak fordi du inspirerede min grå garderobe til at blive festlig, farverig og gøre mig glad helt ned i maven 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Ahmen altså Malene! Hvor er det bare mega, mega skønt at høre! Og jeg bliver straks misundelig og nysgerrig på de sneakers, der! Tænk hvor små ting der skal til for at sprede glæde. Det er derfor børn er så glade! Små børn, små glæder 💜 TAK for de sødeste og rareste ord, gode at gå i seng på! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg eeeelsker dit glimmerkluns!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The master plan revealed (hvis der er sådan en)