40 ting der spreder glæde på en grå dag

I choose happiness

my life sucks, samantha jones,  satc quote, cathrine nissen, rockpaperdresses

Jeg (…) har lagt mærke til, at du altid ser glad ud og gætter også på, at du er glad. (…) Jeg er inde i en periode lige nu, hvor jeg måske ikke føler mig så glad. 

Ville bare høre om du havde nogle tips til at bliver ?glad? igen?

Der er så mange ting i de ord, jeg fik forleden, som jeg gerne vil skrive, og mest af alt har jeg lyst til at give et ordentligt kram. Når nu jeg ikke kan det, så må ord være det næstbedste jeg kan give. Jeg har ofte gået rundt om det, også her.

Sådan nogle perioder har jeg også haft mange af, og jeg har har dem også stadig. Det er svært at sætte fingeren på, hvad der er galt, men noget er ikke helt som det skal være. Jeg er dog blevet meget bedre til at håndtere dem, anderkende dem og skubbe dem videre.

 

Jeg har efterhånden lært, at alle har baggage – og min kan ikke sammenlignes med andre. De oplevelser jeg har haft gennem livet indtil videre, de har været de bedste og de værste – for mig. Alle har baggage, og spørgsmålet er, hvor meget vi lader den fylde i nutiden.

Jeg blev mobbet i perioder i folkeskolen. Til tider derud hvor mine stile var diskrete selvmordstrusler, og jeg kom i behandling. Og hvis ikke jeg blev mobbet, så var jeg selv med til at give det videre, I ved “pay it forward”.

Som hvert andet barn i Danmark er jeg også skilsmissebarn. Jeg var fem år. Det har været svært på rigtig mange måder, og i virkeligheden nok kilden til de grimmeste oplevelser og følelser i min barndom og ungdom. Det er så dybt et svigt, sådan en skilsmisse.

Så er der naturligvis en lang række meget private oplevelser, som også har sat dybe ar. Det er i al fald ikke luft, der fylder i baggagen!

I årevis dyrkede jeg min egen selvmedlidenhed. Og “det er også bare fordi…” var i årevis en rigtig slidt sætning. “Det er også bare fordi, jeg blev mobbet”. “Det er også bare fordi, min barndomskæreste, min bedste ven, var mig utro”. “Jeg er et menneske itu, det er også bare fordi, min forældre blev skilt”. Jeg bildte mig selv ind, at jeg havde svært ved at få nye venskaber, fordi min mor var hjemmegående de første tre år af mit liv; “jeg blev jo aldrig socialiseret”. Alt kunne undskyldes eller forklares i min baggage. Bevares, meget hænger jo sammen – men ved et “bare fordi”, så gav jeg også slip på al kontrol over glæde og ulykke. Det blev til undskyldninger på undskyldninger.

Men så skete der noget, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg var så pokkers alene, helt og aldeles ensom. Jeg fik min egen lejlighed. Men de færreste veninder fra gymnasietiden var flyttet ind til byen. Og jeg var ikke startet studie. Og på mit første job efter studentertiden arbejdede der kun ældre damer og banker-typer (jeg var piccoline i en bank). Jeg havde virkelig ikke særligt mange venner. Og så sad jeg dér, alene i lejligheden, fredag og lørdag aften. Og jeg boede inde i KBH K, tæt på flere diskoteker. Det virkede som om, hele verden gik og klaprede i høje stilletter på brostene uden for mit vindue med den højeste latter som eneste andet vedhæng. Alle havde det sjovt, virkede det som om, undtagen mig. Alle andre er gode til at lade som om, de laver en milliard ting, mens de griner højt i luften.

En søndag eftermiddag hjemme faldt jeg over Oprah i fjerneren. Hun havde besøg af en leverpostejsudseende mand; Eckhart Tolle. Han fortalte om nu’ets kraft. Hvordan man er nødt til at være i nu’et for at kunne se frem. Og for at være i nu’et, skulle man give slip på fortiden. Den kan alligevel ikke ændres. Det lyder så mega åndet, men lige dér i de minutter, på det tidspunkt i mit liv, så var det lige, hvad jeg havde brug for. Jeg bestilte straks hans bog. Selv om jeg dog kun har læst de første par kapitler. Men det satte noget igang. Oprah changed my life, hah!

Den efterfølgende tid brugte jeg lang tid på at tænke, så tilgive. Jeg talte med min mor, med min far. Jeg fik sagt en masse ting og stillet en masse spørgsmål. Og så stoppede jeg med at bruge den så tyndslidte “det er også fordi…”. Jeg anderkendte egentlig min egen historie – jeg fik de her brikker i livet, og nu må jeg finde ud af næste træk.

SÅ! Er jeg altid glad? Nej, virkelig ikke. Men jeg har meget let til smil – også når folk er nogle røvhuller og ikke fortjener det. Jeg smiler meget – jeg fik engang at vide af en redaktør på radioen til efterkritik, at jeg skulle skrue lidt ned for smilet i min stemme. Det sidder meget løst, og jeg er ikke nærig med det. Det smitter, sådan et smil – også på ens eget humør.

Jeg forsøger at undgå at “samle sammen” – forstået på den måde, at hvis min kaffe vælter på kontoret, så skal jeg ikke også tænke på, hvordan der i øvrigt også var hul i mine strømpebukser tidligere på dagen, hvordan jeg også før trådte i en hundelort. Så bliver det en lang og dårlig dag, når jeg add’er op. Jeg prøver at ærgre mig i situationen, og så give slip. Prøver, vel at mærke. Jeg øver mig stadig.

Hvis jeg har en dårlig dag, så plejer jeg også at sige det højt til min kæreste fx. Hvis jeg først forsøger at forklare ham hvorfor, så plejer tingene at blive små og åndede, når de er sagt højt. Desuden så ved han også, at han skal være lidt ekstra sød. Lidt omtanke har alle dage hjulpet.

Det er også vigtigt, at jeg ikke har for travlt. Hvis jeg er spændt for hårdt for, så vælter korthuset på et tidspunkt – næsten med garanti. I dag kører jeg sjældent med mere end to aftaler på en dag. Arbejde og træning. Arbejde og ses med en veninde. Det er maks, og nogen gange endda for meget.

Jeg tænker også tit på ordene “det er blot en dårlig dag, ikke et dårligt liv”. Jeg vil ikke lade den væltede kaffe, hullet i strømpebukserne og hundelorten give mig følelsen af et møgliv. Det er bare en skæv dag. I morgen når jeg står op, så er den forhåbentligt bedre.

Nogen gange logger jeg af alt det sociale facebook, instagram, snapchat, bloglovin. Bare for at samle mig, for at være én version af mig selv, og ikke én på bloggen, én på venindetråden på facebook, en anden på instagram.

Jeg har en tanke om, at de dårlige dage, øjeblikke, de skal være til, for at vi kan mærke den rene lykke, når den er der. Den skal bare ikke hænge ved for længe. Øvelsen er for mig at give slip.

Og hvis jeg er lidt trist, som der jo også skal være plads til, så plejer jeg at test nogle af de fyrre fifs til godt humør af. I går aftes kom jeg lidt trist hjem fra træning. Jeg lavede en skål is med bær. Tog computer og Frida med i seng – humøret var SÅ meget bedre i morges. At solen skinner og jeg har solbrillerne i tasken er heller ikke dårligt.

Jeg er ikke sikker på, at jeg kom helt rundt om mine tanker i indlægget, det er også et stort emne. Men et stykke ad vejen har jeg valgt, at jeg vil være glad. Livet giver mig meget mere igen, hvis jeg smiler til det – det i er i al fald min oplevelse. Og hvis jeg er ked af det, så skal der også være plads til det. Så er det for mig et spørgsmål om at sige det højt, så det kan komme ud.

Rigtig god dag <3

   

29 kommentarer

  • Eva

    Tak ! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hej Cathrine,
    Jeg kommenterer godt nok sjældent, men du skrev noget i dit indlæg, som jeg studsede lidt over. Nemlig at en skilsmisse er et dybt svigt. Der skal være plads til alles meninger og hurra for det! Også hurra for at snakke ordenligt til hinanden, og “kun sige noget, hvis det er bedre end stilhed”, men samtidig håber jeg også det er ok, at kommentere på det, så længe tonen bliver holdt pænt, og alle respekteres.

    Jeg forstår godt hvad du mener med, at det er et svigt på børnene, så det er ikke fordi jeg vil modargumentere dig. Men jeg tror også, at der er andre måder at se ens forældres skilsmisse på.
    Mine forældre gik også fra hinanden da jeg var fem. Og da jeg var 17 år skete så det forfærdelige, at jeg kom hjem fra skole en dag og fandt min far faldet om af en blodprop og død. Alles barndom ser jo forskellig ud og skilsmisser sker i så mange familier, men noget jeg lærte af min historie var, at mine forældres skismisse ikke var en dårlig ting. Ja, et hjem bliver splittet og man får det ikke som man helst ville have det, nemlig én lykkelig familie – men, det havde man nok ikke fået alligevel? Mange mennesker passer ikke sammen, og er slet ikke ment til at skulle gå gennem livet sammen, men det betyder jo ikke, at de ikke kan (og gør) sætte børn i verden. Børn der alligevel ender med at være ret fantastiske. Og forældrene går fra hinanden, fordi de slet ikke måske til start skulle have været sammen, værdierne er forskellige, og så går livet videre. Med gladere forældre, end hvis de var blevet sammen.
    Jeg nåede kun at have min far i 17 år, men jeg er rigtig glad for, at han i de 17 år, gjorde det, der var bedst for ham. Og det var så, at ham og min mor gik fra hinanden. Hellere glade forældre, end ulykkelige forældre der er sammen – det er en anden måde at se det på 🙂
    Igen kender jeg ikke din historie eller hvad der skete i din familie, men nogle gange må man se på brud som en god ting. Og tit, er det nødvendigt for, at alle i sidste ende er det lykkeligste, de kan være. Man kan tænke, ville alternativet have været bedre? God weekend, Caroline.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Marie

    Hej Cathrine

    Fedt med et friskt pust, når man bare føler, at “stjernerne står helt forkert”. Det sidste halvandet år for mig har virkelig været noget røv: to mega skodjobs, som lige kickstartede (or not) min karriere, kræft og død og bedsteforældre, der dør på stribe, forældre der skal skilles. Jeg har nok brugt “det er også bare fordi..” for meget, og når den næste udfordring så er kommet, har jeg nok været sådan lidt “selvfølgelig. Solen skinner ligesom aldrig på mig”.
    Men jeg er bare blevet så træt af mig selv og det syn og den der evige søgen efter lykke, hvor det hele bare kører. Hvem siger, at man overhovedet er glad, når man sidder der med det fede job, en dejlig ægtemand, søde børn i et idyllisk hus på landet? Måske keder man sig bare helt vildt? Måske var det bare meget federe, dengang man var hende der stærke, der klarede sig igennem lorten? Jeg ved det ikke, men jeg ved bare, at jeg er kaptajnen i det her liv, og det behøver ikke engang at være en dårlig dag – det kan bare være en dårlig morgen.

    Rockeren rocks as usual! God dag! <3

    Kh Ditte Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver sku lidt ked af, at du sådan bare konstaterer at “en skilsmisse er et dybt svigt”.
    Jeg er selv barn af en lykkelig skilsmisse og kernefamilien er altså ikke længere bare far, mor og børn, men er i forandring og folk finder på andre måder at leve et lykkeligt familieliv. Se på regnbuefamilier hvor børn bliver født ind i et “sepereret par”.
    Det er ikke ALTID et svigt og jeg har forældre, der har klaret det til UG. Og der er mange forældre, der gør et kæmpe arbejde for, at børnene ikke skal mærke til det og ikke om 10 år vil sige at de føler sig svigtede.
    (der er ikke noget råberi, sure miner eller noget her – det er bare mit synspunkt 😉 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte Marie

      Hej Josefine.
      Måske kommer det an på, hvornår i ens liv skilsmissen finder sted og under hvilke omstændigheder. Mine forældre er ved at gennemgå en skilsmisse nu her, og den følelse jeg aller mest har indeni er lettelse.
      Hvor er det fedt, at dine forældre har kunnet gøre det på den måde. Det er der mange forældre, der kan lære meget af. 🙂
      God dag. 🙂
      Kh Ditte

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min barndom/ungdom har været noget virkeligt rod og det er min familie stadigvæk.
    Det, der er min drivkraft, er taknemmelighed og det gør mig glad hver dag. Taknemmelighed over, at jeg på trods af en rigtigt skidt start på mit liv har formået at kæmpe mig frem til der hvor jeg er i dag- som er lige der, jeg som lille pige drømte om at være. Med dejlig kæreste, yndigt hus, søde-sjove-kloge veninder, god økonomi, en uddannelse og et job der er den helt rigtige vej for mig. Det har ikke været let, jeg har også brændt nallerne, men fuck hvor er jeg bare glad og taknemmelig. Grund-glad om man må sige.
    Og så har jeg en regel om, at på dårlige dage SKAL jeg købe chokolade/blomster/flødeskumskager/et magasin eller hvad jeg nu lige synes jeg trænger til.. Det er en god regel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Åh, Cathrine og åh, alle jer derude.

    Jeg kommenterer aldrig. As in never. Men i dag gør jeg. Med en kæmpe opfordring til at følge Cathrines råd om at læse Eckhart Tolle’s bog Nuets Kraft. Jeg har det ikke sådan vildt godt med selvhjælpsbøger og føler mig ærlig talt lidt som Charlotte i SATC der smider bogen ud af vinduet af ren skam til sidst over at hun virkelig har brug for sådan noget… Men ikke med Nuets Kraft. Det holder. Og det virker. Det lyder frelst, men jeg er efter læsning (af, indrømmet – kun et par kapitler) langt mere rolig, reflekteret og tænker mindre – altså I ved – tænker mindre destruktivt. Stort ord, men omend sandt.

    Gør det, gør det, gør det! Indsatsen er så lille, men gevinsten er så uendelig stor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har så evigt ret.

    Normalt skriver jeg ikke kommentarer, men du ramte mig virkelig. Det kan være de mest små og åndede ting, når de er sagt højt. Men det betyder ikke, at de ikke er vigtige at få sagt.

    Nu kan jeg kun tale for mig selv, men man kan sagtens hurtigt få bygget problemer op i ens hoved, der ikke eksisterer. Give sig selv et unødvendigt pres – og det er der bestemt ikke altid behov for.

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • s

    Det er underligt. At læse sådant et indlæg lige nu. Jeg er på besøg hos min mor. Hun græder, fordi min bror har ikke besvaret hendes opkald fordi han var til et møde. Min mor har depression – bl.a.
    Det komiske er, at jeg er læge og arbejder på en psykiatrisk afdeling. Jeg kan ikke hjælpe min egen mor. Livet kan være grimt til tider – eller i lange perioder.

    Tak for et behageligt indlæg. Det giver håb.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris B

    Jeg er altså bare SÅ enig med dig! Jeg har været igennem nogle virkelig dårlige år fra jeg var 15 til 18, det var som om det hele ramlede ind i hinanden, du ved en ulykke kommer sjældent alene. Jeg havde så dårligt selvværd efter mobning gennem hele folkeskole perioden, mine bedsteforældre fik kræft og døde, gymnasiet fungerede ikke, jamen det hele var bare galt. Så for nogle år siden tog jeg en beslutning om at ændre mine tanker og mit syn på livet. Jeg tænker positivt, jeg visualisere de ting jeg gerne vil have der skal ske, jeg acceptere mine negative følelser – tager en dyb indånding, mærker efter hvorfor de er der og som regel forsvinder de igen lige så hurtigt som de kom.
    Jeg prøver at lade min positive tankegang smitte af, f.eks. når mine veninder har en hård periode eller dårlig dag, så siger jeg noget ala det du skriver “det er en dårlig dag, ikke et dårligt liv”. Desværre er det ikke alle der er klar til at se sådan på tingene, for jeg har oplevet at få af vide at det jo bare er fordi jeg ikke selv har prøvet det. Hvilket ikke passer for nogle – for ingen mennesker går igennem livet uden at opleve hårde tider eller bare dårlige dage.

    Det var et dejligt indlæg, og sikke en masse jeg fik lukket ud. Haha.

    Kærlighed herfra, Chris B <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Sikke et fint indlæg og hvor har du ret! Jeg tror at min “Oprah” var et udlandsophold i efteråret, jeg havde brug for virkelig at se tingene på lang afstand, men ja – den der øvelse med at give slip, den øver jeg mig også i hver dag. 🙂
    Jeg synes, at du kommer så godt omkring emnet, og det virker gennemtænkt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette WK

    Du har så ret. Lev i nuet. Smid lidt selvkærlighed ind i ligningen også, så skal det nok gå alt sammen <3

    Jeg kan også anbefale bogen Lykken skabes indefra af Ivan Fruergaard. Den er skrevet i samme ånd som Tolle…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    hej Cathrine

    Lige sådan et blogindlæg var lige hvad jeg havde brug for! Når man lige har haft en uge hvor alt er gået i skudder mudder kan det virkelig være udfordrende ikke at “samle” på alle de dårlige oplevelser. På en eller anden åndssvag måde er det som om jeg holder fast på dem for så at undgå at blive mere ked af det hvis nu man skulle være uheldig igen. Jeg vil smide min “samling” ud i dag og nyde det gode solskinsvejr. Tak for verdens bedste blog!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som altid kommer Rockeren på en eller anden måde til undsætning. Det er skørt, for i dag er en perfekt dag, men af en eller anden grund fungerer den bare ikke. Intet skidt er sket, og solen skinner fra en komplet skyfri himmel. Og alligevel er jeg irrationelt øv. Og så er det bare lækkert at få en lille pep-talk og nogle dybe ord med på vejen. Verden ER jo et godt sted, og øvheden skal nok forsvinde igen. Det er okay at være øv engang i mellem, så længe man husker, at lykken muligvis venter lige på den anden side 😉

    Tak for vise ord (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Tak! Gode pointer, godt livssyn – generelt stof til eftertanke. Jeg vil vove at påstå, at jeg i et eller andet omfang allerede praktiserer noget lignende, men det er meget godt at få sat ord på og lige genoverveje om man stadig husker at gøre det 🙂
    Og apropos smil, så var mit forsæt sidste nytår at smile mere på cyklen – cyklister har lidt en tendens til at se sammenbidte og nu-skal-jeg-hurtigt-videre – og det virker, folk bliver så glade (og overraskede), når man smiler til dem fra cyklen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Jeg deltager sjældent i kommentarfeltet på blogs, men din blog er alligevel den, hvor jeg deltager mest. Fordi det fortjener du sgu. Jeg bliver så mega glad af at læse din blogs, og så ved jeg at det hele nok skal gå! Jeg vil jo bare gerne have, at jeg og mine nærmeste omkring mig skal være glad. Det er dælme svært til tider. Jeg sidder netop og lytter til Smag på P3, og jeg blev ret så glad for, at det var din stemme der dukkede op. Og det gør jeg altid, når det er dig i den anden ende af radioen. Jeg ELSKER at man kan høre du smiler, når du taler. Det virker så naturligt og ikke så stift. Men det synes jeg generelt er det gode ved p3 – der må gerne grines lidt. Jeg ønsker dig en kanon god dag i et kanon flot vejr! Nu vil jeg gøre de ting, der gør mig glad. Fx at lægge ny neglelak 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Ih et dejligt indlæg! Meget sigende og meget inspirerende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Ostenfeld

    Årh Rocker.
    Det gør mig så glad at læse din blog. Jeg kan fuldstændig følge dine tanker – og det er i den grad glæden der er værd at øve.
    Jeg har også selv en tung bagage (hvem har efterhånden ikke det?), men jeg er begyndt at have et mantra: “Det er en forklaring, men ikke en undskyldning” Ting der skete i min barndom og ungdom skal simpelthen ikke holde mig tilbage for at få det bedste ud af hver eneste dag.

    Tak fordi du satte ord på mit tankemylder på sådan en solbeskinnet onsdag 🙂

    Rigtig god dag til dig – og tusindvis af smil fra mig. 😀

    /Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Åh det rammer dette indlæg. Jeg hænger alt for meget fast i fortiden og det forhindrer mig rigtig meget i at både leve i nuet og at arbejde hen imod en bedre fremtid. Mit problem er bare at det er noget i min fortid som jeg bare ikke kan acceptere er sket. Og det er åndsvagt for jeg ved jo godt det ikke kan ændres, men det er bare svært at give slip på noget der gør så ondt.

    Noget helt andet er, at jeg lige nu sidder og hører P3 – og må ærlig talt indrømme at jeg håbede din stemme ville dukke op, da jeg tændte for radion – meeen så mørk og mandig stemme har du dog ikke 😉 Men ville gerne bare vide, hvad tid og hvilke dage du egentlig er på?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    SE SÅ AT FÅ LÆST RESTEN AF NUETS KRAFT. OG SÅ BESTIL LIGE ‘EN NY JORD’ AF ECKHART TOLLE I SAMME OMGANG OG LÆS DEN OGSÅ!
    Det er verdens bedste bøger og det giver SÅ meget til ens liv. Man får et helt andet syn på livet, på sig selv og på andre mennesker – og det er SÅ sundt. Ja, du kan nok høre, at jeg ikke er kristen eller buddhist, men Tollist 😉
    Jeg elsker ham og har været til mange foredrag med ham og læst hans bøger 30 gange hver… Få den læst færdig. NU. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Urban

    Et lækkert smilende indlæg! Jeg har også gode og dårlige dage, heldigvis aller flest gode 🙂 Tak Cathrine!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lovisen

    Virkelig dejligt indlæg… Gav stof til eftertanke…
    Jeg har selv været igennem en rigtig lorteskilsmisse, for at sige det meget pænt.. Og det er så vigtigt for mig ikke at bruge mere krudt på den, den skal ikke dyrkes. I stedet nyder jeg bare hvordan mit liv er nu, og hvor glad jeg er for det… Man kan så nemt dvæle ved dårlige minder, som man alligevel ikke kan ændre noget på…
    Og ja, smil det er bare vejen frem – hvem kan blive sur over et smil 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Haar

    Søde Cathrine, du er ikke alene og det er så fedt at du tager sådanne emner op. Det med at være herre over sit eget liv og ikke bare en statist – det kræver sgu mod og vilje at sætte en streg og ændre på det, tro mig jeg har været der/er der.. tror aldrig helt det slutter, men jeg vælger ikke at se på det som en kamp for ændre mig selv (jeg er jo god nok som jeg er), men i stedet se på det som en løbende udvikling, hvor jeg forsøger at være den bedste udgave af mig selv. og så håber jeg snart folk dropper den skide jantelov… Ind med komplimenter og glæde på andres vegne – og ud med janteloven. Du gør det sgu godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Det her var et rigtig rart indlæg at læse for én, som altid har haft mere eller mindre ondt i livet – mobning pga. egen sygdom, kronisk (alvorlig) sygdom i familien, efterfølgende depressioner og psykisk ustabilitet; alt dette følger mig i min bagage. Og nu sidder jeg ligesom du gjorde, helt alene i en lille lejlighed fredag og lørdag aften, og føler mig som den eneste i verden, der ikke har noget/nogen at finde glæde i. Forskellen er bare, at jeg er 27 – snart 28 – og single, og mine veninder har alle seriøse kæresteforhold/familier/karrierejobs. Har du nogen gode råd eller idéer til, hvad man kan gøre – hvor man kan gå hen, hvad man kan opsøge – hvis man er ensom? Hvad gjorde du selv i den periode?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Hej Stine, kender du logen.dk – det er en gruppe for singler som arrangerer en masse ting som madklubber, byture, træning etc. Det kan være en god måde at møde nye på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Kære Stine <3

      Ensomhed er frygteligt, men man kan gøre noget ved det. Du kan eventuelt starte til en sport, finde en hobby, blive frivillig, få et kæledyr, … Tænk på, hvad der gør dig glad – eller hvad der gjorde dig glad før i tiden – og se om du kan gøre nogle af de ting. Jeg er sikker på, at du nok skal komme ud på den anden side. Jeg kan personligt anbefale at blive frivillig. Jeg har været frivillig i Vor Frue Natkirke i KBH, besøgsven og er på nuværende tidspunkt frivillig sundhedsambassadør i Sydhavnen. Det er utroligt givende at bidrage til noget man synes giver mening, og jeg lover dig, der bliver sat virkelig stor pris på det (og det er selvfølgelig ikke en økonomiske pris, men en kærlighedspris). Der er virkelig mange muligheder for at blive frivillig – du kan fx søge på Google eller se på opslagstavler rundt omkring i byen. Selvfølgelig kan jeg ikke kunne sige, hvad der virker for dig. Men hvor er det sejt at du skriver det her og på den måde åbner op. Det første skridt på vejen mod bedring er, at man anerkender at man har noget man skal arbejde på og med.

      Rigtig god solskinsdag, Stine. God bedring og held og lykke.

      De kærligste hilsner
      Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Hej Stine.
      Ensomhed er en frygtelig tilstand at være i, og jeg kender det alt for godt. Jeg har altid været meget bange for at være alene, både fordi jeg simpelthen blev bange for uhyret under sengen, og spøgelserne i mørket, men også fordi jeg i rigtig mange år kun definerede mig selv ud fra de sociale relationer jeg havde. Hvis jeg var alene, var jeg ikke nogen, og så var jeg ensom.

      Problemet med den slags ensomhed, er at den ikke har noget med dine omgivelser at gøre, men med dig selv. Du skriver at du har venner, som har gang i en masse ting uden for det venskab du har med dem, og at du ofte sidder alene fredag/lørdag. Kan du ikke lave en øl-vin-drinksaftale med dem, selvom de har karriere, kærester, børn og whatnot? Sagen er nemlig den, at uanset hvor du vender dig hen for at finde venskaber, så vil de altid havde noget uden for det venskab de har med dig, ligesom du vil. Og du vil også finde en kæreste en dag, og opleve at være en af dem der ikke længere har samme lyst til at gå i byen, eller sociale behov for at se dine venner. Det var i hvert fald det der skete for mig, da jeg mødte min kæreste. Og samtidig opdagede jeg, at jeg altid følte mig ked af det og ensom, når han ikke kunne eller lige havde lyst til lave noget sammen. Det handlede overhovedet ikke om hvor mange venner jeg havde, om jeg var single eller ej, men om at jeg ikke kunne holde mit eget selskab ud.

      I bund og grund handlede min ensomhed om at jeg ikke syntes jeg var et værdifuldt menneske i mig selv. Og som jeg læser dit indlæg, kan det godt lyde som om du også har lidt problemer med dit selvværd. Det eneste man kan gøre ved det, er at minde sig selv om at man er det bedste menneske man kan være, og at ingen andre mennesker, hverken dem der har behandlet dig godt og skidt, kan give dig identitet og en plads i verden. Du er til, så du kan lige så godt kræve det stykke verden der tilfalder dig, og forsøge at fortælle dig selv at du er god, smuk, klog og sød, præcis som du er.

      Puha det blev en lang kommentar. Nogle gange er det bare ikke rigtig muligt at fatte sig kortere 🙂

      Mange tankefulde knus og kram fra Trine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg bliver altid så glad af at læse din blog! Jeg arbejder i et supermarked, som kræver at vi har mørkebukser på og en sort cardigan på, hvis ikke jeg skal fryser ihjel, så der er ikke plads til kjoler og andet sjovt påklædning. Så når det hele ens tøj og sort bliver for meget, lister jeg en kjole indenunder mit andet tøj, også ved jeg at dagen bare bliver lidt bedre selvom det kun er mig der kan se kjolen! Jeg læser din blog hver morgen for få et lille glædes inbut

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

40 ting der spreder glæde på en grå dag