Post valg: TAK for takt og tone
Jeg er altså ikke flygtet fra bloggen og landet, selv om valget ikke blev, som jeg drømte det, hah! Vi nyder bare lige det engelske og familien.
Jeg var faktisk overbevist om en sejr, omend en smal én, til de røde. Men sådan skulle det ikke være. Men jeg er ikke flygtet, som så mange i min omgangskreds skriver på Facebook, de er klar til at gøre “#engang var jeg dansker”. Ærligt indrømmet, der blev talt med store ord herovre, da vi så, hvordan valget udmundede sig. Lige præcis dén snak – de der helt store følelser, dem synes jeg faktisk er ret private. Derfor forstår jeg heller ikke, folk der er klar til at smide DF-stemmere på bålet, med et “I skulle skamme jer” – i ren offentlighed. Min facebook-startside flyder over med lignende kommentarer.
Efter Kristendemokraterne er DF nok det parti, jeg er længst fra – men hey! Demokratiet har talt. Hver femte af os stemmer DF – det er altså ikke en skør og skæv minoritet, det er en betydelig del af os alle. Vi har talt stort og følsomt omkring det, men den slags synes jeg altså hører privaten til. Her og i det offentlige generelt vil jeg stadig opføre mig ordentligt, det synes jeg egentlig, vi skal.
Jeg tror egentlig heller ikke DF selv havde drømt om at blive så store. Ligesom Enhedslisten tror jeg faktisk, de godt kan lide at være et lidt mindre parti der skubber og laver røre i andedammen og trækker regeringer i den ene og anden retning. Jeg er spændt på de næste fire år, og så håber jeg VIRKELIG, at det ikke bliver sværere for arbejdskraft at komme hertil. Det har vi ikke råd til at besværliggøre. Og så er der altså også vanvittigt mange mennesker på flugt – dem kan vi ikke vende kinden (selv om vi ikke kan redde alle – ej heller skal det). Det er hverken kristent, menneskeligt eller dansk.
Når dét så er sagt, så vil jeg sige TAK for jeres fine input og kommentarer til indlægget. Jeg har læst det hele – alle kommentarer FIRE gange. Tonen forblev (nogenlunde) sober, selv om der stadig blev tegnet få billeder af blå som egoistiske, røde som luftige osv. Det gik faktisk ret rimeligt sådan at dele poltik, og dét er jeg så glad for. TAK TAK TAK!
Selv var jeg meget rørt over Helle Thornings tale torsdag aften, som hun gik af. Jeg ved, hun ikke er alles kop te, og ja hun afbryder tre gange for meget og er til tider lige energisk nok. Men jeg synes, hun har været en stærk statskvinde, og hende har vi kunne være stolte af i udlandet.
Hun var den første danske kvindelige statsminister – men bestemt ikke den sidste.
Vi ses i morgen <3
8 kommentarer
Rigtig godt indlæg. Blå eller ej, vi lever stadig i et godt Danmark.
Gode overvejelser, Cathrine! Jeg kunne heller ikke forestille mig selv at stemme DF – dog er jeg ikke rød, men liberal. Men jeg må indrømme, at jeg også er blevet dybt forarget over min facebookvæg. Jeg synes på ingen måde, at alle de negative reaktioner om DF-stemmerne er okay.
Var det ikke Özlem Cekic(?), der for nogle år siden sagde, at man ikke skulle true med at gå, men med at blive og kæmpe for det, man tror på.
Er også ked af, at valget endte, som det gjorde og er enig i, at man godt kan tage de helt store følelser derhjemme, og man skal selvfølgelig ikke svine nogle til, men jeg synes det er okay at give sine frustrationer til kende. DF’s menneskesyn er så langt fra, hvad jeg kan forholde mig til, og jeg synes, det er så ualmindeligt trist at så mange sympatiserer med det parti. Og selvfølgelig er man enig i deres stramme udlændingepolitik, hvis man stemmer på dem – ellers er der så mange alternativer. Så nej, jeg er ikke ved at flygte ud af landet, men har også klart brug for at tage afstand til dem som borger. Det synes jeg der skal være plads til. Jeg synes der nærmest kom sådan en stemning på FB af at man ikke måtte beklage sig og folk var nærmest flove over deres røde med-vælgere. Hold nu op! Der var altså også mange der var sure efter valgets resultat sidst og er de røde endnu mere frustrerede, så er det nok fordi at det sætter gang i nogle helt andre følelser, når det grundlæggende handler om menneskesyn i forhold til fx skattepolitik.
Nå, men Helle har gjort det godt ja – blev også meget rørt. 😉
Helt helt enig, Molly. Jeg er med dig!
Jeg tror ærligt talt, at også bare, at vi når vi peger på andre, så vender ti fingre mod os selv. Det siger noget om vores samfund. Jeg læste faktisk et rigtig interessant opslag på Facebook fra en kvinde, jeg ikke kender, Brita Starcke:
Jeg bor i det gule Sønderjylland, hvor næsten hver tredje stemte DF forleden.
DF’s fremgang har sat sindene i kog. Min Facebook flyder over med nedrige ytringer om både DF og Sønderjylland. “Sælg landsdelen til tyskerne”. “Nej, det er synd for tyskerne”, “Racister” osv.
Personligt elsker jeg at bo i Sønderjylland. Smuk natur, masser af næstekærlighed og billig husleje. Men min kærlighed gør mig ikke blind overfor de udfordringer, landsdelen har.
I vores landsdel er husene tæt på usælgelige, selvom priserne er små, I andre dele af landet er priserne så høje, at vi ikke har råd til at flytte dertil, hvis vi skulle lykkes med at sælge. Det gør det svært at flytte efter job, hvilket er uheldigt, for vores arbejdspladser lukker i stor stil, og der er ikke mange tiltag for at modvirke den udvikling. Samtidig bliver både dagpenge og kontanthjælp forringet, hvilket betyder flere fattige i vores ledighedsramte landsdel. Det forværrer tingene yderligere, for så har færre råd til at støtte lokale virksomheder eller investere i boliger.
Den røde regering med Helle Thorning i spidsen har fortalt os, at krisen er over, men det kan vi faktisk ikke mærke her.
Mange af vælgerne her føler sig svigtet af rød bloks “blå” politik og samtidig frastødt af Løkkes bilagssager. De færreste er så liberale som Liberal Alliance eller så røde som Enhedslisten. Hvor skal man så gå hen? Jeg har snakket med vælgere, der intet havde imod flygtninge, indvandrere eller muslimer, men som alligevel har stemt DF. Derfor tror jeg, det er en fejlfortolkning, når DF’s fremgang i Sønderjylland bliver fortolket som fremmedhad. Det handler om andet og mere. Det handler blandt andet om at føle sig set. Og DF ser de mennesker, der er pressede i yderområderne.
Jeg tror, at de politiske forskelle vil vokse i takt med, at Danmark knækker mere og mere over. Ønsker man et politisk homogent samfund, skal man sikre en homogen udvikling af landet. Det seneste valg viser med al tydelighed, at Danmark ikke er homogent. Dele af landet er ude af krisen, andre dele er bestemt ikke.
Var jeg en politiker, der ønskede tilslutning i Sønderjylland, ville jeg tage afsæt i John Maynard Keynes økonomiske teorier, der siger, at staten kan hjælpe en positiv udvikling i et område i gang med projekter, der skaber arbejdspladser og dermed gør området attraktivt. De er afprøvet i USA og de virker.
Jeg ville arbejde for lighed. Lighed i et samfund skaber fred, harmoni og lykke. Se bare på listen over de mest lykkelige samfund i verden. Det er udover at være rige, også de mest lige samfund.
Var jeg bare en almindelig borger, der brugte facebook til at lufte mine meninger – hov, det er jeg – ville jeg lade være med at håne andre mennesker, fordi de mener noget andet end mig.
Selvfølgelig må man være uenig – uden tvivl. Jeg er den anden vej også træt af at se “blå venner” hovere osv. Jeg tror bare, jeg gerne vil forstå først og fremmest, før jeg peger fingre i offentligheden. Det lærte Britas indlæg mig lidt af.
KH C
Kære Cathrine – TAK fordi du delte dette facebook-opslag! Det giver mig en mulighed for at forstå – og også at håbe at ikke alle DF’ere er fremmedfjendske. Jeg har også været ked af valgresultatet – men mener som du, at det ikke nytter noget som helst at pege fingre. Derimod har jeg netop støvsuget facebook for de forskellige holdninger. Mange kommer med intetsigende ‘pege fingre-opslag’ – men mange kommer også med velreflekterede tilkendegivelser – hvad enten de er glade eller triste over resultatet. Og det giver mig mulighed for at forstå – især når jeg føler at mit menneskesyn har lidt et knæk ovenpå valget. En af mine facebook-venner sagde det meget fint: “jeg er lidt skræmt over billedet af mig selv, der sidder og er skræmt over en valgsejr til en stor gruppe i samfundet, som jeg ikke kender ret meget til”. Det er i virkeligheden sådan en følelse jeg sidder med – inden valget tænkte jeg, at jeg kunne da ikke kende ret mange, der har stemt DF – jeg synes det er en lidt brat opvågning, når det viser sig at hver femte i samfundet har stemt således – så må jeg jo kende nogen af dem. Og så er der for alvor nogle ‘huller’ i mellem os i samfundet – og det gør mig ked af det! Og jeg vil så gerne forstå, hvorfor det er blevet sådan – kun på den måde tror jeg, at det lykkes os at gøre noget ved det.
Ærlig talt, så virker du ikke særlig meget som én, der forsøger at forholde sig til andres meninger og syn på politik, når du kan skrive sådan her:
“Der var altså også mange der var sure efter valgets resultat sidst og er de røde endnu mere frustrerede, så er det nok fordi at det sætter gang i nogle helt andre følelser, når det grundlæggende handler om menneskesyn i forhold til fx skattepolitik.”
Usmagelig udlægning af rød vs blå politik.
Det ser ud, som om du læser det, som om hun mener, at menneskesyn er for venstrefløjen, mens højrefløjen kun tænker på skattepolitik?
Jeg tror faktisk, du misforstår sætningen. Jeg læser det, som om hun mener, at menneskesyn er et meget mere følelsesladet emne end skattepolitik, uanset fløj- og partifarve. Når folk er mere oprevede ved dette valg, skyldes det måske, at et parti har fået stor fremgang, hvis menneskesyn mange anser for meget anderledes end deres eget. Ved sidste valg blev det måske mere set sådan, at forskellen på fløjene mere var et spørgsmål om økonomi – og det får nok ikke folk helt så meget op af stolene.
Min kommentar var et svar til “anonym” her ovenfor.