Inspiration: Lange kjoler // bryllup-galla

Status pt: Seks måneder til – “Noget blåt…” og lidt om dinosaurer

rockpaperdresses, cathrine nissen, selected femme, ganni, ysl universite bag

Status er, at der nu er fem måneder og niogtyve dage til. Det er lidt en milepæl, for nu er vi over halvvejs. Og det føles som om, vi er foran. Jeg har for en lille måned siden købt mig det fineste armbånd, som, jeg tænker, skal være mit something blue. Det er fra Ileana Makri, og jeg er lidt vild med symbolikken – ligesom de græske amuletter man som beskyttelse mod det onde øje. Det er helt tyndt og simpelt, og det bliver fint på armen, når jeg ellers ikke har så mange smykker på.

Nårh, men fem måneder and counting. Et år er på en eller anden måde aaalt for lang tid til at lave bryllup. Man skal meget tættere på, for at det giver mening for kokke at tale menu, for præsten at kalde til møde, for os at tage hul på brudevals, ringe, tøj, bryllupskage. Nu har vi lige knapt et halvt år og til, og det er egentlig sjovere. Lidt mere koncentreret. Sådan et minimaraton – det er sjovere. Jeg synes lidt, at når man har det der år – der er for lang tidshorisont, og for at man stadig mærker og føler, at man skal giftes, så er det, at man begynder at gå for meget op i papirstykkelser, ris versus bionedbrydelig konfetti. Og det var lidt dét, jeg var en lille smule stressed out over det bryllup for en måned siden:

Der er mange, der er af den holdning, at alt andet end et ?ja? og en vielsesring er et show. Det er blevet lidt smart at synes, at bryllupper (set bort fra de der nede-på-jorden-på-rådhuset-med-naboen-som-vidne-bryllupper) er for meget (lidt à la dén efterhånden ret udbredte ?nytårsforsætter-er-så-platte-jeg-tror-ikke-på-dem-holdning?) ? og momentvis vil jeg faktisk stemme i. På rigtig mange måder er det et show, et spektakel. Der bliver brugt uendeligt meget krudt på at finde skrifttyper, bordpynt. Alt skal være ?(j-)unikt? og ?helt-vildt-meget-os?-agtigt. Og der er en industri af kaliber bag, som lukrerer helt vildt på det!

Jeg vil være tilbøjelig til at give stemmerne ret, jow. Det bliver lidt et show ? ikke at kærligheden forsvinder i det ? man bliver ligesom bare? Revet med (læg mærke til mit fremmedgørende ?man? her). Af sin (!) egen begejstring, af Pinterests uendelige muligheder for at DIY?e røven ud af en flettet kurv og folks kontinuerlige (og kærligt mente) engagement.

Det er stadig sjovt, hvordan holdningen er til kvinder, der skal giftes; en potentiel seriemorder, næsten. Bridezilla, et kløgtig ordspil på Godzilla, der “er et muteret monster fremkaldt af radioakiv stråling? en forvokset og særdeles vred stegosaurus – som menneskeheden selv har skabt”. Tak for kaffe! Et monster, den kommende mand selv har skabt. Hvorfor findes der ikke et tilsvarende udtryk for mænd? Hvorfor er det damerne, der skal have øjenavne, og mænd der er nogle stakler? Hvorfor skal vi overhovedet kalde nogen noget?

Her er det – heldigvis – ikke kun mig, der glæder mig og går op i de små detaljer og i dagen. Min kæreste har virkelig også drømme og visioner for dagen. Han har en række specifikke ønsker, som jeg så typisk får til at opgave at undersøge, om kan lade sig gøre. Alligevel er det kun brides-to-be, der får øgenavne. Bridezilla. Monster. Jeg bliver lidt lang i fjæset, når folk spørger med fjogede grin; “er du så gået totalt bridezilla på den?”. Jeg fik den også sidst i indlægget. “PJYVHA – godt du selv kan se det – jeg var da lige ved at blive bekymret”.

Jeg skrev også lidt om det HER – hvorfor bliver vi som kvinder så stereotypiseret? Fordi man gerne vil forsegle sin kærlighed med sin kæreste; DESPERAT. Fordi man ønsker at få børn med sin kæreste; SKRUK. Fordi man siger fra over for andre; KÆLLING. Alle de der ord; kælling, hystade, bridezilla. Det er lidt letkøbt. Jeg har endnu ikke hørt min kæreste omtalt, som et bryllupsmonster. Til trods for at vores glæde og planlægning har kørt parallelle følelsesspor. Så spørger min kæreste, om jeg kan fikse det og det, jeg undersøger og vender typisk tilbage med, “det er der ikke penge til”, haha!

Hvorfor vi griber ud efter klicheerne er mig en gåde. Men det får ikke mig til at glæde mig mindre eller gå mindre op i at lave en smuk dag. Nu er jeg også typen, der lavede en STOR 25-års American BBQ-tema-fødselsdag med balloner og strut. Der er intet i verden som at samle alle de mennesker man holder – og for første gang i vores voksne liv, er det vores tur til at invitere på mad og middag og dans – for HELE den pukkelryggede. Vi glæder os rigtig meget.

Der er rigtig mange ting, hvor vi kunne fluekneppe. Og der er rigtig mange steder, hvor vi siger “pyt”. Fx til den store Strangas-bryllupskage. Til dyre (j)-unikke invitationer. Til en særlig slæde at transportere os i på dagen. Hvis pengene og tiden var til det, så havde vi taget det med. Ambitionsniveauer er der mange forskellige af, heldigvis matcher vores hinandens. Og så er det jo godt, at det er os, der skal giftes.

rockpaperdresses, cathrine nissen, selected femme, ganni, ysl universite bag

   

19 kommentarer

  • Ida

    Jeg kommer fra en familie, hvor ingen er blevet gift siden mine bedsteforældre…og jeg forstår ikke det fokus, de fleste har på brylluppet i stedet for på selve ægteskabet og den, de skal giftes med. For mange er det åbenbart en livslang drøm og de har det hele planlagt på forhånd. Det virker bare sært på mig, for så kan man jo blive gift med hvem som helst. Jeg hører aldrig om mænd, der har planlagt deres bryllup ned til sidste detalje inden de har mødt den, de skal giftes med. De stereotyper kommer altså ikke af ingenting 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Men se, det er det, jeg mener, Ida. Du skriver “For mange er det åbenbart en livslang drøm og de har det hele planlagt på forhånd” – hvor mange har du spurgt? Hvor mange har du talt med, når du skriver “mange”? For mig at se understøtter du kun min pointe. For det første; jeg har fx ikke drømt om det hele livet – men jeg har håbet de sidste fem år på, at det skulle min kæreste og jeg. Men hvad så hvis nogen drømmer om det hele livet? Det er da en vidunderlig fest. En stor kærlighedsfest – hvorfor ikke glæde sig til den? Ligesom nogen drømmer om en kickass 30-års fødselsdag. Eller at rejse jorden rundt. Eller købe en bil. Hvad er der galt med den drøm? Man er vel ikke mere eller mindre værd af den grund? Dernøst, fordi man har drømt om bryllupsfesten hele livet, så er det jo ikke underordnet for nogen, hvem den er med? “For så kan man jo blive gift med hvem som helst” – det er da ikke en selvfølge. Fordi man har drømt om en stor fest altid, så kan man blive gift med hvem som helst? Ej, det hører altså ikke hjemme. Jeg kender ingen, der er sammen med deres kæreste i 3-5-8-13 år af den ene grund, at de så kan blive gift og derved få drømmen om tyl opfyldt. Jeg må sige, jeg synes, det er snæversynet. Beklager, hvis det lyder hårdt. Men kærligheden kan sagtens være kæmpe stor – oftest tror jeg den store fest handler om, at vise kærligheden frem. Og dele den kærlighed. Har du nogensinde været til bryllup? Den kærlighed, den stemning – det skår 3 x 30 års fødselsdag anyday. Det er magisk at være vidne til to menneskers ja til hinanden.
      Det er da så okay, hvis det at holde en kærlighedsfest ikke er din drøm, eller alles drøm, men jeg synes, du dømmer. Og at du ikke har mødt mænd, der drømmer om deres bryllup, gør jo ikke, at de ikke findes. Det er ligesom med mænd, der også kan være skruk. Bare fordi du ikke har mødt dem, gør ikke, at de ikke findes.
      Det at drømme om noget, betyder ikke, at det skal være absolut og ned til mindste detalje. Det er at gøre det hele lidt sygeligt. Man kan sagtens drømme om dagen – jeg har glædet mig til øjeblikkene, men det betyder ikke at jeg har præ-bestemt skrifttyper og farvetema.
      JA der er sikkert nogen kvinder (OG mænd) der har en drøm om særlige ting til brylluppet – men so what? Det gør ikke kærligheden mindre – den kan ikke negligeres til “hvem som helst”, og vi har vel alle forskellige drømme om ambitioner? Selvfølgelig kommer mange stereotyper af noget – men de kan altså også ændres som samfundet ændres. Jeg er sgu lidt imod stereotyper og det at gribe til dem – oftest er det fordi, man er uoplyst. “Mænd er bøsserøve, hvis de går op i deres tøj”, “folk med indvandrerbaggrunde stjæler”, “Kvinder vil altid have børn/er så skrukke”. Altså – verden er heldigvis mere end det. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Uha da Så er vi defensive. Så skal der lige stilles spørgsmål ved mit erfaringsgrundlag. Rolig nu.
      Jeg har serveret til rigtigt, rigtigt mange bryllupper. Jeg har også været til en del som gæst. Og de er alle ens. Og ja, jeg har faktisk spurgt en masse om deres tanker og planlægning (kunne ligesom ikke undgås, de færreste vil have en surprise-menu til deres bryllup). Og jeg chokeres hver eneste gang over hvor mange af dem, jeg har spurgt, har vidst hvilken kage de ville have og hvilken kirke de skulle giftes i længe før, de fandt deres mænd. Det er sgu ikke true love. Det er en parade for deres ego. Deres mænd har haft præcis ingenting at sige. Og det er altså en foruroligende høj andel af dem, jeg har spurgt og skulle servere for. Men jeg kan da se, at jeg har ramt et utroligt ømt punkt. Nu har jeg ikke læst med længe nok til at vide hvad din forlovedes tanker er, men mit gæt er at de fleste mænd gør det for at gøre deres kærester og familier glade og at de selv har minimal interesse i selve brylluppet (bemærk bryllup, ikke ægteskab). Og det er da også smukt at de vil det for deres kærester, men det er næppe et dybfølt ønske fra deres side da mænd ikke er opdraget til at tro at de kun har værdi hvis de er gift med nogen.
      Så bridezilla…ja, det kommer ikke af ingenting. Men alle festlighederne var da fantastiske som studiejob. Det er jo en gigantisk industri. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Ja du nu skrev du jo på et indlæg, hvor jeg lige nøjagtig beskrev, hvor træt jeg var af den der “skæren over en kam” – så selvfølgelig bekræfter jeg i kommentaren 😉 Jeg er helt med på, at der findes kvinder (som mænd), der går vildt meget op i brylluppet. Også derhen hvor det er svært, for andre at se hvorfor. MEN. Det er der vel ikke noget galt i? Altså der er vel ikke noget galt i, at et brudepar går op i deres dag – det er sindssygt mange penge, altså mange flere end de fleste nogensinde har brugt på en fest, og det er mange spillere, der skal fungere. Så kommer der også nogen forventninger. Jeg tror bare, at når du møder de her brudepar, så er det på typisk på dagen. Du har ikke set forholdene, som har været så fine i årevis inden, man står der. Jeg synes virkelig, det er forudindtaget at minimere de forhold. Om bruden så går for meget op i farvetemaer osv. Men du har ret – der er sikkert en overvægt af kvinder, der planlægger dagen.
      Min kæreste har også stor interesse i, hvilken dag vi får. Idéer, ting vi skal osv. Han har valgt invitationer osv. Du ved – fordeligen er jo bare ikke en andre ser.
      Jeg er bare ikke god til, at blive skudt ting i skoene fra folk, der enten ikke kender os, eller spørger NEUTRALT ind til dagen. Det er ikke venlig interesse men bare småmobberi, når man stiller spørgsmål, der er så farvede.
      Og så vil jeg lige sige, NO hard feelings – igen, du kommer bare lige på banen og skriver noget af det, jeg er liiiidt træt af at høre på 🙂 Kun god diskussion herfra. No hard feelings 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Hvor jeg er glad for du skriver du ord, som kun gælder kvinder! Jeg troed ekun det var mig der gik med de tanker!
    For ikke så længe siden var vi samlet med min kærestes familie, og han har været sødeste lille fætter på 2 år, og jeg falder altid helt i svime.. Når de kigger på mig “du er nok rigtig skruk” – og ja jeg vil sgu gerne ha børn, men hvor vil jeg bare ikke have det lige nu.. Vi har så mange ting vi lige skal nå inden!

    TAK TAK TAK for det!
    Ps. har sendt dig en mail, en lille sjov fortælling synes jeg selv 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Vi er også ved at planlægge bryllup til august – og invitationerne er ikke engang sendt afsted endnu. Folk er dog klar over datoen – og vores økonomiske situation. Jeg er studerende, min kommende mand er førtidspensionist og vi venter vores første barn i slutningen af juni! Vi fandt ud af at jeg var gravid en uge efter vi havde betalt for lejen af der hvor festen skulle holdes. Det bliver en kaotisk sommer, men i den grad en summer of love <3
    Vi holder niveauet lavt – tænk spejderhytte, helstegt vildsvin, udendørs fest MED børn og kan vi finde pengene til det får vi en isvogn fra det lokale ishus ud til dessert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Ej hvor lyder det altså bare mega fint. Spejderhytte og gode venner. Helt nede på jorden. Det lyder som en smuk dag. Hvilken dato har I sat? Stort til lykke med det hele – med bryllup og fest og baby på vej – og alt sammen med den rette mand ved din side. Det bliver ikke finere. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nat

    Kan anbefale cykeltaxa som transport middel – hvis I vel at mærke ikke skal for langt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt indlæg, og godt at I holder fast i de ting, der er vigtige for jer.

    Jeg blev selv gift i september, og det var helt vildt svært for min mand og jeg at planlægge noget. Vi ville bare gerne giftes, men mærkede presset fra familie. Min bror blev gift med det hele. På kro, 7 retter, hestevogn, stor kjole, smoking… så vi begyndte at planlægge det helt store. Men vi er for fanden da på SU og lige blevet forældre, så pengene var ikke til det, og egentlig heller ikke behovet.

    Så vi gjorde det vi helst ville. Vi lånte en lade i min mors kolonihave. Købte øl og sodavand, og grillede hotdogs. Min svigermor lavede cheesecake til dessert. Jeg havde buksedragt på. Og vi var “bare” på rådhuset. Det var en dejlig dag 🙂 Selvom jeg hele dagen skulle høre på, hvor mærkeligt et bryllup det var, og “ja VI skal ihvertfald ikke giftes, før vi kan holde et ORDENTLIGT bryllup”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      SERIØST?! Sagde folk sådan?? De skulle skamme sig! Så er det da pludselig de forkerte, man inviterer, hvis ikke de kan se, at I har gjort lige nøjagtigt dét, I havde lyst til og drømte om. Vi har også talt om det siden – drømmen var ét; overnatning og hele molevitten – og den drøm hang ved. Vi vendte det faktisk aldrig rigtigt, for det var bare drømmen. Men når vi ser tilbage, så har vi ikke særligt meget luft i økonomien lige nu, og så kan det måske være lidt surt. Reelt set har vi måske ikke råd til det hele egentlig – og derfor backscaler vi også, hvor det giver mening. For det er sgu ligegyldigt om invitationerne er håndlavede. Jeg bryder mig virkelig ikke om de der vurderinger, folk kommer med. Det der med at folk dømmer og tager stilling til de beslutninger, man selv synes, er de helt rigtige. Jeres bryllup lyder så mega smukt, Rikke. Til lykke med det og med at I holdt på jeres fornemmelse. Det er den eneste rigtige. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Kirstine

      Jeg vil også bare lige tilslutte mig. Det lyder som et fantastisk bryllup Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      TÆNK at folk virkelig tillader sig selv at sige sådan om andres kærlighedsfest. Jeg er helt i chok. De bedste bryllupper jeg har været til, har været dem, hvor man helt tydeligt kunne mærke brudeparret: simpel mad men ordentligt band hos danseparret, fancy gourmetmad hos parret der elsker den slags og havefesten hos dem, der ikke ville det helt store. Og det var så fedt at mærke, hvor meget det var “deres” dag – det blev jeg beæret over at være med til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Hørt hørt med de øgenavne! Ps noget helt andet: et tidligere post om hunde til bryllup, så er denne taske da fin til bruden aka dig fra Charlotte Olympia http://www.mytheresa.com/euro_en/printed-pandora-clutch-513090.html?catref=category

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      OHMAGAWD Catharina, den er fanme sej, haha! Men 9 af de lange?? Vor herre på lokum 😀 Men den er fanme sej og lidt en sjov måde at have sin hund med på dagen 😀 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Chatrine,

    For at besvare dit spørgsmål: “hvorfor bliver vi som kvinder så stereotypiseret?” så tror jeg selv, at det har meget at gøre med den historiske udvikling der ligger til grund for det kvindelige køn. Hermed mener jeg, at historisk giftede (nogle) kvinder sig for overlevelse (manden der forsørgede kvinden). I 1970’erne kom så opgøret med de traditionelle kønsroller, og der var et opbrud med de gense normer og forventninger til kvinden. Og selv om kvinder tilbage dengang langt hen ad vejen fik samme muligheder som manden, så tror jeg at mange af de stereotyper, der tidligere har været om kvinder (og mænd) forsat hænger fast trods vi skriver 2016. For mange tror jeg, at det er svært at adskille kvinden som individ og kvinden som gruppe. Altså, at fordi nogle kvinder går meget op i bryllupsplanlægning, så må det være fordi hun er kvinde. Giver det mening?

    Selv om vi i Danmark elsker at snakke højt om hvor ligestillede mænd og kvinder er, så er der bare stadig rigtig mange fordomme og steroetyper, der hænger fast ved begge køn. Og jeg tror, at det er derfor kvinder i dag stadig møder grimme bemærkninger, som dem du desværre er blevet konfronteret med. Fordi mange mennesker har fået indprintet i deres hjerner, at brylluper og børn kun er noget kvinder vil – også selv om de fleste sikkert godt ved, at sådan hænger nutidens verden selvfølgelig ikke sammen.

    Catrine, jeg håber, at du får et fantastisk bryllup, og næste gang du får de super kedelige kommentarer, så sig fra! Sig at det er sorgende, og det simpelthen ikke er i orden. Det kan de fleste folk trods alt godt forstå. Ingen gider have grimme fordomme printet på sig blot fordi man har et bestemt køn (eller opfylder en anden samfunds fordom for den sags skyld).

    Nyd din bryllups rus og fejre din og din kæreste kærlighed, som I vil. Det er jeres dag. Ingen andres!

    /Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det giver så fin mening, Anne. I stedet for “jeg er kvinde og jeg går op i brylluppet”, så bliver det “jeg er kvinde så derfor går jeg op i brylluppet”. Det irriterer mig bare sådan. Altså ligesom når jeg som kvinde bliver kaldt kælling, hvis jeg siger bestemt fra. Eller mænd er bøsser, fordi de går op i tøj. Alle de der. Jeg synes faktisk, at det er et problem, at vi binder skældsord op på kønnet. Og du har ret – det er bare at sige fra 🙂 Tak for dine tanker Anne, så dejligt at vende det 🙂 Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Virkelig fint indlæg C.

    Jeg skal selv giftes til august og jeg kan mærke, at jeg nogen gange sammenligner mit bryllup med vores venners. Forventer de mon dit og dat og er det her mere et show of end en kærlighedsfest (jeg ved inderst inde, at selvfølgelig forventer de ikke det). I starten da min kæreste havde friet, var der ikke den ide jeg ikke havde i forhold til gaver til gæsterne, gospelkor i kirken osv. , men et år efter er jeg helt afklaret. Det eneste jeg vil og kan overskue er at holde mit livs tale til min mand, fortælle vores venner og familie, hvad der binder ham og jeg sammen, fortælle, hvad kærlighed er for os.

    P.S.

    Snyder også med invitationerne, tror de vil blive ufattelig skæve, hvis jeg skulle lave dem selv. Fedt, at man kan gøre det på sin helt egen måde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ELSKER at læse om dine bryllupstanker og forberedelser – også selvom det er tre år siden, det var mig, der havde gang i forberedelserne.
    Der var også mange ting, vi fravalgte pga økonomi – fx kørte jeg i en taxa hen til kirken og vi gik fra kirken og hen til festlokalerne 😀
    Jeg ville også vildt gerne have haft livemusik, men vi endte med en random DJ, som faktisk formåede at skabe en fest på dansegulvet helt til den lyse morgen.
    Og sådan er det jo… det er SKØNT at planlægge et bryllup og på mange punkter gik jeg også all in – men i sidste ende, så får man jo en fantastisk dag uanset hvad, fordi man er omgivet af alle dem, man holder af – for at fejre kærligheden til ham, man holder allermest af ♥

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Uf Lisbeth du skulle bare vide, hvor mange gange jeg har tænkt på dig det sidste halve år og jeres smukke dag 🙂 SÅ god inspiration 🙂 Det bliver nemlig den bedste dag, og det er bare at nyde også tiden op til. Det skal tidsnok blive dagen og så er det jo slut. Det er et spørgsmål også om at prioritere – noget er vigtigt, andet er knapt så vigtigt 🙂 KH C

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration: Lange kjoler // bryllup-galla