OOTD: Soft office wear

Hvorend du er, så vær alt dér

all

Billede herfra

Da jeg var af sted på Roskilde, talte jeg rigtig meget med en af mine kvindelige kolleger en af aftenerne. Hun er en kvinde, jeg har rigtig stor respekt for. Et par år ældre end mig, men hvad hun ikke har nået i det her mediecirkus… Hun er dybt, dybt inspirerende! Hun fortalte mig, at hun egentlig ikke rigtig havde nærmet sig mig, talt så meget med mig, fordi mit væsen egentlig var lidt overvældende. At jeg kunne være så glade og smilende. Det gjorde hende næsten lidt utilpas.

Nu er det ikke fordi jeg er en lallende idiot på daglig basis, haha, men snakken gjorde ret meget indtryk. Hvordan vi måske ikke altid får spurgt ind til hinanden men danner et billede på afstand, som vi holder fast i?

Jeg har skrevet om det et par gange herinde. Jeg har ikke altid været glad, overhovedet. Jeg har skrevet om ensomhed, om mobning, om livsbaggage. Jeg har også fortalt om mit Oprah-moment, haha! Ét af de øjeblikke i livet, hvor jeg selv tænkte: “NU gør jeg noget”. Jeg har også lavet mig selv en god-liste at plukke fra til de grå dage.

Jeg er slet ikke glad hele tiden. Jeg bander. Og jeg bliver ked af det. Og nogen gange sladrer jeg. Og bliver skuffet. Men jeg prøver virkelig at være glad. Jeg prøver virkelig på at holde fast i en glæde til livet. Til min hund. Til min familie. Venner. Til mig selv. Til min kæreste. Især er det vigtigst, når det hele er ad helvede til. Men hvornår er det det? Hvornår er det alt sammen virkelig ad helvede til? Det har det nok i virkeligheden endnu ikke været for mig. Heldigvis.

Et par gange i mit liv har jeg mødt mennesker, som rykker mine grænser. Rykker mine grænser for, hvad “dårligdom” kan være. Mennesker som gør mig taknemmelig. Som giver mig endnu mere lyst til at gøre det hele på én gang. Hele livet. De har været igennem det grimmeste, men klaret det flottest. De har gjort, hvad der for nogen er umuligt. Og de har stået rankere, stærkere og smukkere på den anden side af de grimmeste prøvelser livet kunne kaste mod dem.

Det gjorde min lillesøster med sin historie om 5A, om at blive ramt af skandinaviens travleste bus. En af mine sejeste kolleger, Nikolaj, stopper snart i sin trygge faste stilling for at rejse ud i verden – han er ung, endelig fri for kræft og klar til at tage den største bid af livet, munden kan gabe over.

Og det har Clara Maria, bag Kemoland, også gjort på det seneste. Rørt mig. Skubbet min egen grænse for, hvornår noget går ad helvede til. Hun er fem år yngre end mig. Hun opdagede en knude i maven, og det var kræft. Det sidste års tid har været én stor kamp. Den største kamp. En kamp for livet. Dét til trods har hun spredt mere glæde i mit liv, mere glæde i andres liv, end hun selv nåede at forstå og mærke.

REDIGERET: Eftersom familien har gjort hendes profil privat, og al opmærksomheden har været ganske overvældende de seneste uger, så har jeg fjernet links. 

Jeg tager hendes fine ord med mig:

Husk at smile i den her verden af bekymring vi lever i … Tag ud og oplev verden og gør det med smil, hjerte varme og åbne arme. Husk nu, du godt kan. Du ved det bare ikke endnu.

Dét er stort. Hun var så, så stærk, selv om livet er så sårbart. Mit smil er kun blevet større, øjnene en smule våde, af at have fulgt hende.

GOD tirsdag – vi er her. Dét i sig selv er noget.

   

19 kommentarer

  • […] går lidt carpe diem i den i øjeblikket (når jeg ikke tæller kørekilometer), men det er da heller ikke det værste […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg har først lige hørt om Clara Maria i går , og det var fordi at man nu mener at hele historien er opdigtet . Hendes billeder ligger på ældre sider på nettet , og hospitalet hun skulle ligge på, har slet ikke en patient der passer på hendes beskrivelse . Men jeg ville næsten ønske at jeg også havde “lært hende at kende” nu ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg har også fulgt “Clara Maria”, og blev ligeså rørt som alle andre.. Derfor kan jeg ikke rigtig definere mine følelser nu, hvor det åbenbart er blevet afsløret, at profilen og historien er fiktiv. Fiktiv, opdigtet, løgn.
    Eller jo, faktisk kan jeg godt definere, at jeg føler mig harm. Jeg arbejder selv med svært syge kræftpatienter – og den sygdom er virkelig ikke at spøge med!
    Nå, men set fra den positive side, er det her “fantastiske” menneske jo så slet ikke død alligevel…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] jeg det her indlæg hos Cathrine. Hun er også rørt. Og hun linkede til en liste med 40 ting der spreder glæde på en […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Hej Cathrine 🙂
    Jeg har nu i nogle år fulgt din blog, men det er første gang jeg kommenterer et af dine indlæg. Jeg ved godt at du sikkert får mange kommentarer som disse med på vejen, men føler ikke jeg kan undlade at komme med mine ord også.
    Jeg har altid været vældig glad for at læse din blog, glad for din hudløse ærlighed, din humor, din farverige garderobe. Jeg har egentlig altid tænkt at vi ligner lidt hinanden, og derfor kan jeg godt lide at følge med. Det er som at have en anden version af mig selv med på råd, haha. Jeg kan relatere så sindsygt meget til det du har været igennem mht. drillerier, ensomhed, utilstrækkelighed, familieproblemer mv. De ligner meget nogle ting jeg også har været igennem.
    Jeg er inde i en mindre god periode af mit liv lige nu. Jeg grubler over nogle store ting, og jeg har let ved at blive ked af det. Jeg tænker meget over hvilken person jeg er, hvad der har påvirket mig til at blive denne person, og hvilken person jeg gerne vil være. Det er svært at forklare, men jeg har som sagt nogle dårlige ting og minder med i bagagen, som jeg i øjeblikket ofte kommer til at dvale ved, i ønsket om, at jeg kunne have gjort tingene anderledes. Generelt betragter jeg mig selv som en glad og positiv person, men i øjeblikket oplever jeg en ret intens tristhed.
    Men jeg synes du skal vide, at du er mit Oprah øjeblik, næsten hver gang jeg læser dine indlæg. Jeg bliver så mega inspireret af dig og din tilgang til livet, med alt hvad det indebærer af både sorger og glæder. Du inspirerer mig til, at finde smilet frem og se det bedste i de dårlige dage, til at være godhjertet og til at arbejde hårdt. Jeg har, som du også selv har skrevet på et tidspunkt, ikke lyst til at være et offer og have ondt af mig selv. Jeg vil gerne være den bedste version af mig selv, på trods af de triste ting livet også byder på, og det hjælper du mig til. Det lyder måske stort, og nogle vil måske ikke kunne forstå, at et menneske man ikke kender kan hjælpe en på denne måde. Du får, som sagt, sikkert mange kommentarer som denne, men selvom jeg måske er en ud af mange, så synes jeg ikke man kan sige for lidt til et andet menneske, der klarer det skide godt, at det gør de! Så tak Cathrine, for at hjælpe mig til at se lyst på tingene, når det ser mørkt ud. Jeg ved godt, at tristhed går over før eller siden, også med eller uden en bloggers hjælp, men et tak skal du have alligevel. Også for dine altid fine indlæg, din varme og din humor. Jeg glæder mig til at følge med på bloggen i lang tid endnu 🙂
    Kærlige kram fra Cathrine

    P.S Clara Maries skæbne rører mig dybt, især da hun var på min egen alder, og jeg slet ikke kunne forestille mig at forlade verden nu. Jeg håber ikke jeg har fjernet fokus fra hendes minde, ved at skrive denne kommentar <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Clara Maria nåede at sætte sit aftryk, og det et stort og betydeligt ét af slagsen, da jeg i morges via en anden blogger blev gjort opmærksom på hendes profil på Instagram. Jeg kiggede hvert et billede og læste samtlige ord af hendes alt imens min næse løb og løb og det samme tårerne fra mine øjne. Hold da op. Jeg kom ikke ud af min kleenex-fyldte seng før halv 12 (og det på trods af, at jeg rent faktisk var vågnet længe før direktør-tid). Jeg blev så utrolig rørt og håber, at hendes familie, når de en dag har overskud til det igen, genåbner hendes profil og lader andre læse Clara Marias helt utrolig livsbekræftende ord. Når alt synes gråt vil jeg tænke på hende og huske at værdsætte livet og alle dets gaver. Tak for et rigtig fint indlæg, Cathrine.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Det er først nu jeg har læst din søsters beretning om 5A – det er meget rørende. Måske kunne hun have lyst til at skrive en update om, hvordan hun har det i dag?

    Nogengange er det ikke kun frygteligte hændelser, der sætter tingene i perspektiv og lærer én af sætte pris på de små ting i livet. Jeg har for eksempel oplevet mange dejlige ting i løbet af de seneste måneder (mest på kærlighedsfronten) og det har gjort mig så taknemmelig, at jeg får lov til at opleve alt det dejlige, at jeg nu er begyndt at sætte meget mere pris på nogle af livets små glæder. Meget mere end jeg gjorde før.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg stiftede først bekendtskab med Clara Maria for nogle dage siden, men nåede aldrig at følge hende og hendes kamp. Alligevel bliver jeg rørt. Og hvor er det nogle fine ord du deler fra hende! Jeg glæder mig til at opleve verden med et smil, og jeg håber vi kan det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J.

    Jeg har fulgt Clara Marie i et par uger nu og det er helt vanvittigt, hvordan et fremmede menneske, som jeg ikke engang ved hvordan ser ud, kan ændre mit liv og min indstilling så meget. Jeg prøver så vidt muligt også at være glad, men selvfølgelig er der dage, hvor man bliver ked af det og frustreret. I mit tilfælde er det (heldigvis) oftest over småting. Jeg havde et par dage inden jeg opdagede hendes profil, hvor jeg var mere ked af det end normalt. Og det var egentlig mest frustration over jobsøgning, speciale og den slags. En masse små ting, som havde samlet sig sammen. Jeg opdagede så hendes profil og jeg blev ærlig talt – selvom det er en frygtelig sørgelig historie – i bedre humør og fik fornyet energi. Jeg indså, at det jo i virkeligheden er pisse ligegyldigt, om jeg får et job nu eller om et par måneder og at specialet jo ikke er så vigtigt alligevel. Det er jo menneskene omkring én, oplevelser, solskin, mad osv., der betyder noget. Uden at kende hende, så virker hun SÅ fantastisk – men når hun har gjort så stort indtryk på så mange mennesker på så kort tid, så må der jo være noget om det. Kæmpe, kæmpe respekt for hende <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg har haft sådan en følelse af gerne at ville møde hende. Så glad, så positiv. Så stærk. Tænk hvad hun kunne have udrettet, hvis hun havde fået årene til det. Selv om hun kun fik 21 år, så har hun alligevel rørt og skubbet til flere end de fleste af os når på et helt liv. Kæmpestor respekt for at bryde tabuer, for at være sig selv, for at give andre smil på læben til trods for sin egen elendige situation. Så sej en pige møder man ikke mange gange i sit liv. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    jeg trykkede følg for nogle dage siden, men hun nåede vist aldrig at godkende. Jeg ville så gerne have læst hendes opslag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg tror ikke, den var lukket? Jeg fulgte for nogle uger tilbage, og jeg husker den ikke som lukket? KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • J.

      Profilen har været privat i et par dage, men blev åbnet op igen i går.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • J.

      Update: Profilen er gjort privat igen, da familien og sygehuset har fået mange henvendelser bl.a. fra journalister. De ønsker ikke at blive “kendt” – og det kan man jo godt forstå!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg har også opdateret indlægget 🙂 Tak for din update også! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har ikke andet at sige end: well fucking spoken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Hun var så sej. Jeg håber, du har taget dig tid til at læse hendes fine profil 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina

      Hendes profil er desværre blevet gjort privat nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er så fuldt forståeligt. Det er uden tvivl overvældende med al den opmærksomhed, der vælter ind. Forhåbenligt kan det give familien en smule varme. Tak for update! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Soft office wear