Top

OOTD: H&M Conscious Exclusive-samler

27.04.2016
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

rockpaperdresses, cathrine nissen, Conscious Exclusive 2016, H&M Studio 2015,
rockpaperdresses, cathrine nissen, Conscious Exclusive 2016, H&M Studio 2015,
rockpaperdresses, cathrine nissen, Conscious Exclusive 2016, H&M Studio 2015,

Jeg er lidt en samler. Først var det glaskugler. Så caps (de runde flade papskiver). Så klistermærker. Så Spice Girls-ting; Date-deoen (den med vaniljeduft og orange låg), barbiedukkerne, billederne, klistermærker til min Spice-bog, bare alt med Spice Girls på. Hvad kom egentlig efter?

I dag samler jeg lidt på en anden måde. Mere selektivt. Ikke på den måde hvor jeg bare må eje ALT af én ting. Det er trods alt billigere at samle på caps end Christian Louboutin, haha! Kunne ellers være en ret lækker ting at samle på. Jo altså porcelænssamlingen har det stadig godt – men jeg køber faktisk ikke længere. Jeg har simpelthen ikke plads. Fysiske begrænsninger, også kendt som kvadratmeter, sætter en naturlig stopper for samlergenet.

Jo, jeg samler lidt på udvalgte sager fra H&M Conscious Exclusive-kollektionerne. Jeg ELSKER de kollektioner, og alle de ting, jeg har købt fra dem over tid, er virkelig særlige. Det er tit, jeg bliver spurgt, om jeg ikke vil sælge det ene eller andet. Men jeg nænner simpelthen ikke. Konceptet for alle tingene er jo, at de er særlige, fåtal og ekstra lækre. Det er gode materialer, fine prints og særlige historier. Og så er de bæredygtige. OG så er det ikke så dårlig at have tøj på lager til festlige lejligheder. Vær beredt! Jeg tror faktisk ikke, der har været en kollektion endnu, hvor jeg har skippet et køb. Der har altid været en eller to særlige ting, mindst, som er gået lige i hjertekulen. Egentlig en fjollet samlerting. Tøj. Men jeg forestiller mig lidt som en Iris Apfel-type, når jeg bliver gammel – også gerne med en hel lejlighed særskilt til mit tøj. Altså en walk-in-lejlighed. Seriously. Det har hun. Få set dokumentaren om den ældre Manhattan-kvinde! Hun er for vild.

Okay, mindre kan også gøre det. Men tingene er er særlige og vanvittigt smukke. Nogle af delene er små kunststykker. Som fx denne her kjole jeg købte i år. Den er praktisk taget inspireret af Louvres kunstsamling og har et gammelt print derfra på sig. En lille perle. Jeg glæder mig til at bære den med stiletter til sommer. Måske til et af årets bryllupper.

Jeg samlede et par outfits sidste år, men måske jeg skulle lave et nyt indlæg til samle op? Hvad er der røget i indkøbskurven gennem årene fra Conscious Exclusive-linjen?

PS: De der jeans – de samme bløde og rare som HER. De kan kun anbefales!

Reklamelinks: Sneakers – Nike // Dress – H&M Conscious Exclusive // Jeans – Weekday // Jacket – H&M S/S Studio 2015 // Bag – YSL // Earrings – Isabel Lennse via MyLeontine
rockpaperdresses, cathrine nissen, Conscious Exclusive 2016, H&M Studio 2015,
rockpaperdresses, cathrine nissen, Conscious Exclusive 2016, H&M Studio 2015,

13 kommentarer

  1. Katrine siger:

    Årh, hvor jeg kender det! 🙂
    Jeg er efterhånden blevet en rigtig samler af kvalitetstøj, og en af mine yndlingsmærker er Ganni! Jeg har igennem årene været ret heldige at få de mest populære styles med op til 60-70% (hurra for Nordjylland og de manges trang til tøj fra Vero Moda og Second female) 😀 Jeg talte sammen her den anden dag og jeg ejer intet mindre end 41 stykker tøj fra Ganni, inklusiv bla. den eftertragtede grønne palmekjole, den orange/gule blomsterkjole og den sorte med kirsebærblomsterne! 🙂 Sikke en drøm det ville være at eje en” walkin lejlighed”!

  2. Caroline siger:

    Man kan da næsten også sige, at du samler på H&M’s studio kollektioner…. Ikke dårligt i hvert fald! Jeg elsker de kollektioner og især jakkerne 😉

  3. Lisbeth siger:

    Åh, jeg synes det er svært at fornemme, hvordan kjolen egentligt sidder. Kunne vi ikke please få det forår nu, så vi ikke behøver sidde og skille lag-på-lag outfits ad, haha? Glæder mig i hvert fald også, til du får den på min stilletter og bare ben i stedet 😉
    Jeansene får til gengæld et instant thumbs up herfra! De stumper jo helt perfekt, og man kan nærmest mærke igennem skærmen, hvor behagelige de er 🙂
    // http://www.moonlitmadness.dk

  4. Mie siger:

    HAR DU ALDRIG SAMLET PÅ DIDDL-PAPIR!?

    1. Cathrine Nissen siger:

      Hahaha, nej men på DIDDL-bamser! 😀 Min papsøster havde den med ballerinatøj på og jeg var DØDsmisundelig! Men det har du?? 😀 KH

      1. Louise siger:

        EJ, jeg samlede også på både Diddl-papir og Diddl-bamser. Guuud det tog altså overhånd til sidst. Tror fandme, jeg havde otte bamser. Dracula-Diddl, Brude-Diddle, Brudgom-Diddle (de var jo ligesom et par, duh! :P), Første skoledag-Diddl, Baby-Diddl, Tigermis-Diddl og to “almindelig” Diddl. Ved ikke, hvad der er mest skræmmende – at jeg havde så mange eller at jeg stadig kan huske hvilke! Haha xD

        1. Caroline siger:

          Jeg havde også brude-didlen! Den følte jeg var virkelig speciel 😀 Jeg husker også at jeg var ret misundelig på en af mine veninder som havde kæmpe-didlen, ha ha… Kan I huske at man kunne få sådan en? Den var på størrelse med en ti-årig pige

  5. Åh, den kjole er jo så flot! Jeg er helt vild med printet, ligesom du. Men jeg tror helt sikkert kun den bliver flottere af, at du har stilletter og bare ben. Kom sol, kom sommer! Glæder mig i hvert fald til, forhåbentlig at se den med solstråler på skærmen.
    Og meget gerne indlæg med alle dine eksklusive H&M tøjgenstande, du har fået samlet sammen i løbet af årene 😉 Men er vel en sucker for lækkert kluns.

  6. Cecilie siger:

    Caps? Som i øl brik (beer coaster)? Eller er det noget helt andet som jeg bare ikke ved hvad er?

    1. Cathrine Nissen siger:

      No no no, det var ligesom små papskiver, man kunne spille med: http://www.amazon.com/POGS-Stack-Smack-Assorted-Premium/dp/B004K2YCTY Har du aldrig set dem? 😀 KH

  7. Nanette siger:

    Det kunne være mega lækkert med et samlet indlæg med din “samling”.

    1. Cathrine Nissen siger:

      Will do 😀 KH

  8. Charlotte siger:

    uuhha, jeg kan huske at jeg samlede på glansbilleder 🙂 det var tider

Send en besked